Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Medicinsk behandling<br />
I den økol<strong>og</strong>iske produktion er der en formålssætning<br />
om god <strong>sundhed</strong>stilstand. Der må ikke foretages<br />
forebyggende medicinsk behandling, hvorimod<br />
dyr, der udviser tegn på sygdom, skal behandles.<br />
Efter medicinsk behandling er tilbageholdelsestiden<br />
dobbelt så lang i den økol<strong>og</strong>iske som i den konventionelle<br />
produktion. Ved en behandling med receptpligtig<br />
medicin mere end 3 gange indenfor 1 år<br />
skal dyret omlægges på ny. Dyr med en livscyklus på<br />
mindre end 1 år (slagtesvin, fjerkræ) skal omlægges<br />
på ny efter mere end 1 behandling indenfor 1 år.<br />
Efterbehandling af dyr skal i de fleste tilfælde foretages<br />
af dyrlæge. GMO-baseret medicin <strong>og</strong> vaccine<br />
er tilladt i den økol<strong>og</strong>iske produktion, hvorimod<br />
hormonbehandling kun er tilladt ved akutte problemer.<br />
Rutinemæssig behandling af fx brunstmangel<br />
med prostaglandiner, som kan anvendes i den<br />
konventionelle svine- <strong>og</strong> kvægproduktion, er ikke<br />
tilladt. Det er desuden forbudt at anvende vækstfremmere.<br />
Forebyggende anvendelse af antibiotika <strong>og</strong> visse<br />
antiparasitære midler har været forbudt generelt i<br />
dansk husdyrhold siden hhv. 1995 <strong>og</strong> 1999. Ligeledes<br />
er brugen af vækstfremmere i svineproduktion<br />
ophørt fra 1.1.2000 ved en frivillig ordning fra De<br />
Danske Slagterier (Danske slagterier, 2000). Det<br />
skønnes d<strong>og</strong>, at anvendelsen af antiparasitære midler<br />
<strong>og</strong> antibiotika til goldkøer er større på konventionelle<br />
bedrifter end på økol<strong>og</strong>iske (Bennedsgaard et<br />
al., 2000).<br />
Den økol<strong>og</strong>iske driftsform nedsætter risikoen for<br />
n<strong>og</strong>le sygdomme <strong>og</strong> øger den for andre. Et ændret<br />
sygdomsmønster i forhold til den konventionelle<br />
produktion kan forventes. Et lavere foderniveau <strong>og</strong><br />
en lavere ydelse må formodes at medføre et lavere<br />
niveau af stofskifte- <strong>og</strong> yverlidelser hos malkekvæg.<br />
Kravet om græsning til alle dyr kan medføre større<br />
problemer med parasitter samt trommesyge. Øget<br />
motion både på stald <strong>og</strong> i marken kan muligvis øge<br />
andelen af klov- <strong>og</strong> lemmelidelser, men kan omvendt<br />
styrke muskulaturen. Anvendelse af halm<br />
både i forbindelse med dybstrøelse <strong>og</strong> halmmåtter<br />
kan give større risiko for visse yverlidelser. Pasningen<br />
har stor indflydelse på om der reelt vil være en<br />
større prævalens af disse sygdomme på de økol<strong>og</strong>iske<br />
bedrifter end i de konventionelle.<br />
18<br />
Der findes kun få undersøgelser, som belyser medicinforbruget<br />
i økol<strong>og</strong>iske kontra konventionelle<br />
besætninger. Størsteparten af antibiotikaforbruget til<br />
kvæg vedrører yverlidelser samt lungebetændelse <strong>og</strong><br />
diaré hos kalve (Bennedsgaard et al., 1999; Thamsborg<br />
et al., 2000). Undersøgelser fra 12 økol<strong>og</strong>iske<br />
malkekvægsbesætninger viste et lavere niveau af<br />
yverlidelser <strong>og</strong> -behandlinger (Vaarst, 1995). Nyere<br />
undersøgelser peger d<strong>og</strong> på, at celletallet i mælk<br />
ligger på samme eller et lidt højere niveau i økol<strong>og</strong>iske<br />
bedrifter sammenlignet med konventionelle<br />
(Andresen, 1998; Landskontoret for kvæg, 1999), <strong>og</strong><br />
at der ikke er n<strong>og</strong>en betydelige forskelle i behandlingshyppigheden<br />
for yverbetændelse mellem økol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>og</strong> konventionelle bedrifter (Andresen,<br />
1998; Thamsborg et al., 2000).<br />
Vaarst (1995) fandt ikke klov<strong>sundhed</strong>en forskellig,<br />
men en nyere undersøgelse fandt flere tilfælde af<br />
klov- <strong>og</strong> lemmelidelser i økol<strong>og</strong>iske malkekvægsbesætninger<br />
(Andresen, 1998). Der blev til gengæld<br />
fundet færre tilfælde af fodringsbetingede lidelser i<br />
de økol<strong>og</strong>iske besætninger (Andresen, 1998). En<br />
svensk spørgeskemaundersøgelse tyder på, at der<br />
efter landmandens egen opfattelse er flere problemer<br />
med parasitter i økol<strong>og</strong>iske besætninger i modsætning<br />
til konventionelle, hvor der d<strong>og</strong> var blevet<br />
brugt forebyggende behandling af de fleste (Svensson<br />
et al., 2000).<br />
Det forventes, at der vil være et mindre forbrug af<br />
antibiotika i økol<strong>og</strong>iske malkekvægsbedrifter svarende<br />
til 75-80% af forbruget i konventionelle bedrifter.<br />
Forskellen vil primært skyldes et lavere ydelsesniveau,<br />
en kortere efterbehandling samt mindre<br />
anvendelse til goldterapi (Bennedsgaard et al.,1999)<br />
Der ses generelt en lav sygdomshyppighed i økol<strong>og</strong>iske<br />
svinebesætninger <strong>og</strong> et lavt forbrug af antibiotika.<br />
Diaré blandt smågrise forekommer tilsyneladende<br />
mindre hyppigt på grund af sen fravænning<br />
samt tilvænning til grovfoder. Der er undersøgelser,<br />
som tyder på mindre problemer med benlidelser<br />
hos søer samt periodevise problemer med sår <strong>og</strong><br />
rifter blandt både søer <strong>og</strong> smågrise (Vaarst et al.,<br />
2000). <strong>Økol<strong>og</strong>iske</strong> svineproduktionssystemer med<br />
anvendelse af halm <strong>og</strong> adgang til udendørs arealer<br />
udgør en risiko for parasitinfektioner, hvilke er<br />
sjældne i intensive staldsystemer til svin. En sam-
Change language