Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
et al., 1998; Lauritsen & Larsen, 1998). Hertil kommer<br />
at udendørsproduktion sammenlignet med<br />
indendørs produktion betyder øget foderforbrug på<br />
grund af øget fysisk aktivitet <strong>og</strong> udsættelse for lave<br />
temperaturer. <strong>Økol<strong>og</strong>iske</strong> slagtesvin har et relativt<br />
højt samlet foderforbrug på grund af højere alder<br />
ved slagtning end konventionelle svin.<br />
Kravet om en stor andel af økol<strong>og</strong>isk foder gør det<br />
problematisk at opfylde svinenes proteinbehov, idet<br />
danske proteinafgrøder kan være svære at dyrke<br />
under økol<strong>og</strong>iske betingelser. En underforsyning<br />
med protein vil resultere i en lavere kødprocent <strong>og</strong><br />
et stigende indhold af intramuskulært fedt<br />
(Sundrum et al., 2000). Med forbuddet mod anvendelse<br />
af sojaskrå bliver alternativet at anvende fx<br />
sojabønner som en del af det ikke-økol<strong>og</strong>iske foder.<br />
Økol<strong>og</strong>isk slagtefjerkræ skal fodres med minimum<br />
65% korn pr. dag. Grovfoder til fjerkræ udgør en<br />
meget lille del af foderrationen (2g ud af 150g) (Kristensen,<br />
1998).<br />
Opstaldning, afgræsning <strong>og</strong> pasning<br />
<strong>Økol<strong>og</strong>iske</strong> dyr skal have mulighed for græsning i<br />
150 dage i sommerperioden (15. april til 1. november).<br />
Undtaget herfra er ungtyre <strong>og</strong> slagtesvin, som<br />
må holdes i løbegård hele året. Det er ikke tilladt at<br />
binde dyrene, d<strong>og</strong> er det muligt at anvende bindestalde<br />
til malkekøer indtil 2010. Alle dyr skal have<br />
adgang til daglig motion hele året. Der er fastsat<br />
minimumskrav til staldareal <strong>og</strong> udendørs areal for<br />
alle produktionsdyr. Spaltegulv må maksimalt udgøre<br />
50% af arealet. Dyrets liggeareal skal være velforsynet<br />
med tør <strong>og</strong> ren strøelse, som kan udgøres af<br />
halm, sand, savsmuld eller lignende.<br />
Kvæg er opstaldet i dybstrøelsesstalde, sengebåse<br />
med spalte- eller betongulv eller bindestald (se foroven).<br />
Andelen af løsdriftstalde i økol<strong>og</strong>iske besætninger<br />
er sandsynligvis større end i konventionelle<br />
(Andresen, 1998). Afgræsning <strong>og</strong> øget motion medfører<br />
en mørkere kødfarve på oksekød (Therkildsen<br />
et al., 1995; Vestergaard et al., 2000b), hvilket d<strong>og</strong><br />
ikke afspejler sig i en anderledes farveklassificering.<br />
Gulfarvning af talget ses ofte ved brug af store<br />
mængder β-carotenrigt foder, som græs eller grovfoder,<br />
i perioden før slagtning (Ender et al., 1995;<br />
Therkildsen et al., 1995).<br />
<strong>Økol<strong>og</strong>iske</strong> søer <strong>og</strong> smågrise holdes typisk i udendørs<br />
hytter med adgang til græsfolde. Derimod foregår<br />
økol<strong>og</strong>isk slagtesvineproduktion oftere i staldsystemer<br />
med delvis strøet fast areal, delvis spaltegulv<br />
samt adgang til udendørs areal. Der må ikke<br />
foretages halekupering, men næseringning <strong>og</strong> kastration<br />
er indtil videre tilladt. Smågrise må først<br />
fravænnes ved en alder på minimum 7 uger. Patte-<br />
grisedødeligheden ligger på 9-16%, primært pga.<br />
ihjellægning (Smidth & Udesen, 1995; Lauritsen &<br />
Larsen, 1998).<br />
Høner er opstaldet i hønsehuse med max. 3000<br />
æglæggende høner pr. stald (slagtekyllinger max.<br />
4800 pr. stald). Der skal være mulighed for støvbadning<br />
<strong>og</strong> adgang til siddepinde <strong>og</strong> redekasser.<br />
Fjerkræ over 6 uger (d<strong>og</strong> 9 uger om vinteren) skal<br />
have adgang til udendørs arealer, som er dækket af<br />
vegetation. Der er til dels grundet øget kannibalisme<br />
en relativ stor dødelighed blandt økol<strong>og</strong>iske høns på<br />
10-18% i modsætning til 7% hos burhøns <strong>og</strong> 10-<br />
12% i konventionelle frilandsbesætninger (Kristensen,<br />
1998; Fjerkrærådet, 2000). Antallet af indsatte<br />
høner pr. hold lå i 1999 på 5500.<br />
Øvrige aspekter af kvægproduktion<br />
På økol<strong>og</strong>iske malkekvægsbedrifter opfedes sjældent<br />
ungtyre eller slagtekalve, men ofte stude (kastrater),<br />
som kan udnytte store mængder grovfoder.<br />
Stude slagtes ved en alder på 24 måneder, hvorimod<br />
ungtyre slagtes ved en alder på 12-14 måneder. Studekød<br />
har et højere indhold af intramuskulært fedt<br />
(IMF), er ofte saftigere end kød fra tyre <strong>og</strong> har en<br />
bedre egensmag <strong>og</strong> øget mørhed (Bowling et al.,<br />
1978; Andersen et al., 1983; Dransfield et al., 1984).<br />
Motion nedsætter indholdet af IMF <strong>og</strong> reducerer<br />
mørheden <strong>og</strong> smagen (Bowling et al., 1978; Vestergaard<br />
et al., 2000a). Med stigende slagtevægt øges<br />
IMF i slagtekroppen <strong>og</strong> smagen, saftigheden <strong>og</strong><br />
mørheden forbedres (Grosse et al., 1991; Dufey &<br />
Chambaz, 1999) <strong>og</strong> kødfarven bliver mørkere (Ender<br />
et al., 1995). Slagtekroppe fra dyr slagtet direkte<br />
fra græs kan have afvigende smag, som evt. stammer<br />
fra vommikroorganismernes nedbrydning af<br />
klorofyl samt en ændret fedtsyresammensætning<br />
(Griebenow et al., 1997). Studekød indeholder et<br />
lavere niveau af andr<strong>og</strong>ener end kød fra tyre<br />
(Fritsche et al., 1998; Hartmann et al., 1998).<br />
17
Change language