Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

More documents

Recommendations

Info

er primært at det indeholder en række miljøfremmede stoffer og tungmetaller fra industrien. Separat opsamlet human urin kan på sigt tænkes anvendt som gødning til afgrøder med behov for lettilgængelige næringsstoffer. På konventionelle brug er kvælstofforsyningen primært baseret på uorganisk gødning fremstillet industrielt ved syntetisk fiksering af atmosfærisk kvælstof ved den såkaldte Haber-Bosch proces. Lovgivningsmæssigt er der også i det konventionelle brug begrænsninger på anvendelsen af gødning. Industrielt fremstillet gødning indeholder en vis mængde kemiske urenheder i form af gavnlige mikronæringsstoffer og uønskede tungmetaller og miljøgifte. Generelt er næringsstofforsyningen i den økologiske planteproduktion lav i sammenligning med den konventionelle produktion, og de tilførte næringsstoffer frigives over en længere periode. Det betyder at planterne begynder at modnes forholdsvis tidligt. Som resultat heraf er det forventeligt at økologisk dyrkede afgrøder giver et lavere udbytte med højere tørstofindhold og et lavere indhold af nitrat i sammenligning med konventionelt dyrkede afgrøder. Denne sammenhæng mellem kvælstofforsyning, fysiologisk modenhed og nitratindhold er velbeskrevet (Nielsen et al., 1997; Schaller & Schnitzler, 2000). Aromastoffer og en række andre sekundærstoffer i frugt dannes i modningsfasen og ovennævnte sammenhænge kan derfor formodes at forøge indholdet af sekundærstoffer i økologisk frugt. Alvorlige angreb af sygdomme eller skadedyr kan dog bevirke, at disse generelle betragtninger ikke er gældende. Det skal bemærkes at den økologiske landmand har frihed til at udbringe en stor andel af den tilladte gødningsmængde på en mindre del af markarealet og det derfor kan forekomme at kvælstofforsyningen til fx grønsager kommer op på niveau med konventionelle brug. Andre afgrøder i sædskiftet vil i så fald blive stærkt underforsynet med næringsstoffer. Egentlig overgødskning kan desuden forekomme på økologiske brug med stort antal husdyr og/eller stor andel af kvælstoffikserende afgrøder. 14 Pesticider Et pesticid er et kemisk stof, en blanding af kemiske stoffer eller mikroorganismer (fx vira), som er udviklet med det formål at bekæmpe ukrudt, svampe, insekter og andre skadedyr samt til at påvirke væksten af afgrøder som frugt, grønsager og korn (fx stråforkortere). I Danmark er der i øjeblikket godkendt omkring 200 forskellige pesticider, som indgår i ca. 900 midler (Büchert og Engell, 1997). Foruden det aktive stof indeholder pesticidprodukterne en række hjælpestoffer, herunder bl.a. vand, opløsningsmidler, absorptionsfremmende midler m.fl. Hjælpestofferne udgør typisk hovedparten af produktet (omkring 70 vægt%) og er i nogle tilfælde mere sundhedsskadelige for mennesker end det aktive stof. Dette kan fx gælde for visse organiske opløsningsmidler (Bichel-udvalget, 1999). I 1997 solgtes ca. 14.500 tons pesticider, som altovervejende finder anvendelse i det konventionelle landbrug (en minimal andel anvendes i private haver). Det økologiske regelsæt tillader anvendelse af et begrænset antal nærmere definerede plantebeskyttelsesmidler (bilag VI). Der er typisk tale om forskellige ekstrakter, mikroorganismer og naturligt forekommende mineraler, hvorimod brugen af syntetisk fremstillede pesticider ikke er tilladt. Ifølge LØJs regler er det ikke tilladt at anvende pyrethrum (ekstrakt af planten Chrysanthemum cineraefolium) på grund af giftighed overfor et stort antal organismer. Anvendelse af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan kun ske efter dispensation fra LØJs kontrolkommision (Landsforeningen Økologisk Jordbrug, 2000). De pesticider, som anvendes i konventionel landbrugsproduktion, risikovurderes med hensyn til sundheds- og miljømæssige egenskaber før de tillades. Fastlæggelse af grænseværdier udgør en del af godkendelsen (Bichel-udvalget, 1999). For godkendte stoffer fastsættes en maksimalgrænseværdi MRL (Maximum Residue Level), som angiver det maksimalt acceptable restindhold af pesticidet eller dets nedbrydnings- eller omdannelsesprodukter i fødevarer. Desuden fastlægges der en værdi for Acceptabelt Dagligt Indtag (ADI), som svarer til den mængde af stoffet som man efter en toksikologisk vurdering kan indtage dagligt gennem hele livet
uden at løbe nogen sundhedsmæssig risiko (Poulsen et al., 1999). Hjælpestofferne i pesticidprodukter er ikke godkendelsespligtige. Myndighederne skal dog kende den præcise sammensætning af produkterne og kan stille krav om oplysninger vedrørende hjælpestofferne, herunder deres fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber (Bichel-udvalget, 1999). Høsttidspunkt Der er ikke generelt forskel på høsttidspunktet for økologiske og konventionelle brug. I enkelte tilfælde kan høst af økologiske kornafgrøder dog forsinkes, hvis der er store mængder af ukrudt i afgrøden. Omvendt kan brugen af strobilurin-fungicider, der forlænger kornafgrøders vækstsæson, betyde en senere høst af konventionelle afgrøder. Problemet ved sen høst af korn er i sundhedsmæssig sammenhæng primært en øget risiko for dannelse af mycotoksiner (se afsnit 3.1). Som tidligere nævnt påbegynder økologiske afgrøder modningen tidligere end konventionelle. Dette muliggør tidligere høst eller fører alternativt til en længere modningsfase. Animalsk produktion Fra august 2000 skal økologiske dyr som hovedregel være af økologisk oprindelse. Til fornyelse af besætningen må der dog indkøbes 10-20% ikkeøkologiske dyr årligt. Indtil 2003 kan der dog indkøbes dyr fra ikke-økologiske besætninger ved genetablering af hele bedriften, hvis det drejer sig om kyllinger til ægproduktion, som højst er 18 uger gamle, kyllinger til kødproduktion, som højst er 2 dage gamle, samt svin under 25 kg. Ved valg af racer til økologisk produktion skal der tages hensyn til dyrenes evne til at tilpasse sig bedriftens betingelser samt dyrenes modstandsdygtighed over for sygdomme (Plantedirektoratet, 1999). Ved produktion af slagtekyllinger skal der anvendes langsomt voksende racer. Kvægracer I den økologiske malkekvægsproduktion anvendes de samme racer og generelt benyttes samme avlsmål som i den konventionelle produktion. Dansk kvæg- avl har i mange generationer avlet efter stigende ydelse og en ensidig avl efter højere ydelse er generelt lig med flere sygdomme, primært yverlidelser (Thamsborg et al., 2000). Økologiske mælkeproducenter har imidlertid mulighed for at vælge dyr, hvor der i højere grad er lagt vægt på yversundhed, sundhed i øvrigt, frugtbarhed, kælvningsegenskaber eller lemmekvalitet. Avlsmål som stor grovfoderoptagelse eller flad laktationskurve kan vanskeligt tilgodeses. Økologisk oksekød stammer hovedsageligt fra udsætterkøer og i mindre omfang fra tyrekalve af malkerace samt kødkvægsdyr. Svineracer Indenfor svineavl har avlsmålene i mange generationer taget udgangspunkt i det intensive produktionssystem. På trods heraf er grisenes naturlige instinkter ikke gået tabt og indtil videre anvendes der det samme avlsmateriale i det økologiske som i det konventionelle landbrug. Egenskaber som robuste dyr med et roligt temperament, evne til at udnytte grovfoder samt kødkvalitet kunne være primære avlsmål. Pigment i huden kan beskytte mod solskodning. De farvede racer er stærke og rolige dyr, hvorfor det anbefales af anvende Duroc-orner eller Duroc-krydsningsorner samt de såkaldte “LYD-søer” til den økologiske svineproduktion (Suhr et al., 1995). Fjerkræracer Gennem mange generationer er høner blevet selekteret efter høje produktionsresultater og der har ikke været fokus på egenskaber som har betydning for løsgående høner, som holdes i store flokke. I den økologiske ægproduktion anvendes typisk Isa- Brown, som lægger brunskallede æg og har en stor ægproduktion. Dyrene opdrættes konventionelt og indsættes i den økologiske produktion ved en alder på maksimalt 18 uger. I mange økologiske bedrifter er der observeret fjerpilning og kannibalisme blandt disse høner. Andre racer som New Hampshire og White Leghorn (Hvid Italiener) er blevet afprøvet i økologiske systemer og viser en lavere dødelighed men også en lavere produktion (Ask, 1999; Sørensen & Kjær, 2000). Problemer med fjerpilning søges forebygget ved avl, økologisk opdræt af hønniker med rugemødre og etablering af mindre flokke (Nørgaard-Nielsen et al., 1993; Kjær & Sørensen, 1997). 15
Page 1 and 2: Økologiske fødevarer og mennesket
Page 3 and 4: Økologiske fødevarer Rapport fra
Page 5: Forord Økologiske fødevarer er ge
Page 8 and 9: 6 3.6 Sociale, kulturelle og psykol
Page 11 and 12: 1. Hvad er økologiske/ biodynamisk
Page 13 and 14: Forsigtighedsprincippet Industrielt
Page 15: giske planteavlsbrug uden husdyr pr
Page 19 and 20: et al., 1998; Lauritsen & Larsen, 1
Page 21 and 22: menligning af økologiske og konven
Page 23 and 24: en økonomisk fortjeneste. Det aner
Page 25 and 26: dagligvarer (‘one-stop-shopping
Page 27 and 28: til 20% i 1998 (Møller & Geer, 199
Page 29 and 30: studier i andre lande konstaterer,
Page 31 and 32: 2. Hvordan vurderes fødevarers sun
Page 33 and 34: fordi fødevaren er så attraktiv.
Page 35 and 36: 3. Hvad ved vi om økologiske/ biod
Page 37 and 38: mælk fra henholdsvis økologiske (
Page 39 and 40: get bred gruppe af kemiske substans
Page 41 and 42: ium) og dels har det en fysiologisk
Page 43 and 44: konklusion. Det er ikke endelig dok
Page 45 and 46: Undersøgelser baseret på billeder
Page 47 and 48: sammenligning af de nævnte fem dyr
Page 49 and 50: ningskompost; 2) “økologisk” m
Page 51 and 52: Også zoonotiske parasitter forekom
Page 53 and 54: er gjort forsøg på at afhjælpe p
Page 55 and 56: for resultaterne for 1. generation.
Page 57 and 58: tet, herunder den geografiske forde
Page 59 and 60: derfor ikke drages nogle endelige k
Page 61 and 62: Figur 3.2 Sammenhængen mellem rang
Page 63 and 64: (1) Udskiftning af produktvarianter
Page 65 and 66: fra økologisk jordbrug. Respondent
Page 67 and 68:
sikkerhed (Jussaume & Higgins, 1998
Page 69 and 70:
kvinder (Osler et al., 1990; Devine
Page 71 and 72:
Sundhedsbegreber: Sundhedsmulighede
Page 73 and 74:
kvaliteten opleves positivt (Veenho
Page 75 and 76:
af tillid til fødevarer på den en
Page 77 and 78:
nien lægger The Soil Association v
Page 79 and 80:
Hvad arbejdsdelingen mellem hushold
Page 81 and 82:
4. Konklusioner, perspektiver og an
Page 83 and 84:
og adgang til græsning i sommerper
Page 85 and 86:
påvirker livskvaliteten? Og hvilke
Page 87 and 88:
Referencer Abell A, Ernst E, Bonde
Page 89 and 90:
Bichel-Udvalget. Rapport fra underu
Page 91 and 92:
Danielsen V, Eklundh Larsen A, Bind
Page 93 and 94:
Food Industry Bulletin. Meaty sales
Page 95 and 96:
Haglund Å, Johansson L, Dahlstedt
Page 97 and 98:
Jelsøe E, Land B, Lassen J. Do con
Page 99 and 100:
Landbrugs- og Fiskeriministeriet. A
Page 101 and 102:
Merton I. The company perspective:
Page 103 and 104:
Plantedirektoratet. Bekendtgørelse
Page 105 and 106:
the International Conference on Agr
Page 107 and 108:
Tovey H. Food, environmentalism and
Page 109 and 110:
107
Page 111 and 112:
BILAGSFORTEGNELSE Bilag I: Liste ov
Page 113 and 114:
Bilag I Projektgruppen og eksterne
Page 115 and 116:
28. Skakkebæk, Niels Erik, Overlæ
Page 117 and 118:
Kongresdeltagelser Bilag IV 1. La M
Page 119 and 120:
Betegnelse - komposteret husholdnin
Page 121 and 122:
Betegnelse - magnesiumsulfat (f.eks
Page 123 and 124:
II. Mikroorganismer, som anvendes t
Page 125 and 126:
Liste over tilsætningsstoffer, der
Page 127 and 128:
Liste over tilsætningsstoffer, der
Page 129 and 130:
Metodik Et biokrystallisationsbille
Page 131 and 132:
Figur 3. Stiliseret fremkomst af st
show all

Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?