Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
giske planteavlsbrug uden husdyr primært etableres<br />
på de lerholdige jorde, der er mere rige på næringsstoffer<br />
<strong>og</strong> dermed mere frugtbare. <strong>Økol<strong>og</strong>iske</strong> kartofler<br />
dyrkes på mange jordtyper, fordi kartoflerne<br />
tages ind i sædskiftet hos en lang række økol<strong>og</strong>er,<br />
specielt mælkeproducenter. I modsætning hertil er<br />
den konventionelle kartoffelproduktion koncentreret<br />
hos stærkt specialiserede avlere i få områder af<br />
landet - primært på sandjord.<br />
De økol<strong>og</strong>isk dyrkede jorde udvikler med tiden en<br />
større artsrigdom <strong>og</strong> antal af jordboende organismer.<br />
Mangeårige undersøgelser har vist, at indholdet<br />
af organisk stof <strong>og</strong> plantenæringsstoffer gradvist<br />
bygges op (Clark et al., 1998). Dette er medvirkende<br />
til en bedre rodudvikling, som gør planterne i stand<br />
til at klare sig ved et lavere niveau af næringsstoftilførsel<br />
<strong>og</strong> som gør dem mindre tørkefølsomme. Den<br />
forøgede mikrobiol<strong>og</strong>iske aktivitet i jorden må forventes<br />
at påvirke næringsstofomsætningen i jorden<br />
<strong>og</strong> dermed plantevæksten <strong>og</strong> slutprodukterne.<br />
Sæsonvariation<br />
De klimabetingede sæsonvariationer i jordbrugsproduktionen<br />
er store <strong>og</strong> har betydelig indflydelse<br />
på produkternes kvalitet uafhængig af produktionssystemet.<br />
For enkelte afgrøder, hvor klimaet er særligt<br />
afgørende for tendensen til angreb af sygdomme<br />
<strong>og</strong> skadedyr, er den økol<strong>og</strong>iske produktion mere<br />
udsat grundet fravalget af pesticider. For denne type<br />
økol<strong>og</strong>iske afgrøder kan kvaliteten derfor variere<br />
betydeligt fra år til år.<br />
Sortsvalg<br />
Det er velkendt, at der kan være markante forskelle<br />
mellem forskellige sorter i koncentrationen af indholdsstoffer,<br />
som kan have betydning for den ernærings-<br />
<strong>og</strong> <strong>sundhed</strong>smæssige kvalitet. Dette gælder<br />
bl.a. indhold af vitaminer (fx C-vitamin) <strong>og</strong> nitrat,<br />
der ofte varierer med en faktor to eller mere (fx<br />
Nielsen et al., 1997, Vang-Petersen, 1998).<br />
Den konventionelle planteavler kan i de fleste tilfælde<br />
standse eller forhindre et angreb af sygdom<br />
eller skadedyr ved hjælp af sprøjtemidler <strong>og</strong> kan i sit<br />
valg af sorter lægge hovedvægten på udbytte. Da<br />
den økol<strong>og</strong>iske avler ikke har sprøjtemidler til rådighed,<br />
må økol<strong>og</strong>en i stedet lægge betydelig vægt<br />
på planternes resistens overfor angreb af sygdomme<br />
<strong>og</strong> skadedyr, hvilket i mange tilfælde betyder at de<br />
højtydende sorter må fravælges. Da planternes naturlige<br />
resistens over for sygdomme <strong>og</strong> skadedyr er<br />
baseret på planternes egne forsvarsstoffer, kan man<br />
forvente at økol<strong>og</strong>iske planteprodukter generelt er<br />
rigere herpå. Dette emne omtales nærmere i kapitel<br />
3.<br />
Fra 2004 er det et krav, at alt frø <strong>og</strong> udsædsmateriale<br />
skal være af økol<strong>og</strong>isk oprindelse. Hidtil har økol<strong>og</strong>erne<br />
i stor udstrækning været henvist til at vælge<br />
blandt de sorter, der er i konventionel opformering.<br />
Der sker d<strong>og</strong> en gradvis øgning i udbuddet af<br />
sortsmateriale, som er udvalgt specielt med henblik<br />
på at opfylde kravene fra det økol<strong>og</strong>iske jordbrug.<br />
Gødning<br />
Den samlede tilførsel af kvælstof i form af husdyrgødning<br />
<strong>og</strong> anden organisk gødning til økol<strong>og</strong>iske<br />
marker udgør kun ca. 35% af den samlede tilførsel<br />
til konventionelle marker, som i modsætning til de<br />
økol<strong>og</strong>iske jorder tilføres både organisk <strong>og</strong> uorganisk<br />
gødning (Plantedirektoratet, 1999). Supplerende<br />
symbiotisk fiksering af frit kvælstof fra atmosfæren<br />
ved dyrkning af bælgplanter benyttes i større<br />
grad på økol<strong>og</strong>iske brug end på konventionelle.<br />
Bælgplanterne benyttes som foder til dyrene, hvorfra<br />
gødningen anvendes til øvrige afgrøder. På<br />
mange økol<strong>og</strong>iske brug er kløvergræs til drøvtyggere,<br />
primært kvæg, en væsentlig kvælstofgenerator. I<br />
praksis vil der på økol<strong>og</strong>iske planteavlsbrug ofte<br />
være et fordelingsproblem, idet en mark med kløvergræs<br />
eller grøngødning fikserer mere kvælstof<br />
end den efterfølgende afgrøde kan udnytte. Der er<br />
derfor risiko for tab af kvælstof til miljøet. Omvendt<br />
vil der typisk senere i vækstfølgen være afgrøder,<br />
der er underforsynede. På brug med dyrehold<br />
vil husdyrgødningen typisk blive placeret på<br />
disse marker, <strong>og</strong> fordelingsproblemet er derfor<br />
mindre. Efter de gældende regler er det tilladt at<br />
importere maks. 25% af den afgrødespecifikke økol<strong>og</strong>iske<br />
kvælstofnorm i form af konventionel husdyrgødning<br />
eller andre nærmere angivne organiske<br />
gødninger (bilag V).<br />
Efter de gældende regler er brug af spildevandsslam<br />
ikke tilladt i økol<strong>og</strong>isk jordbrug. Det indgår imidlertid<br />
i målsætningerne, at der skal tilstræbes en recirkulering<br />
af næringsstofferne. Problemet med slam<br />
13
Change language