Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Økologiske fødevarer og menneskets sundhed - ICROFS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forsigtighedsprincippet<br />
Industrielt fremstillede pesticider <strong>og</strong> andre miljøfremmede<br />
stoffer er ikke tilladt i økol<strong>og</strong>isk jordbrug.<br />
Hertil kommer, at genetisk modificerede organismer<br />
ikke er tilladt. Baggrunden for disse forbud<br />
er forsigtighedsprincippet, som bygger på en<br />
erkendelse af vores begrænsede viden om naturen.<br />
Princippet betyder, at man ikke “tager n<strong>og</strong>en chancer”,<br />
heller ikke i tilfælde, hvor der ikke findes konkret,<br />
videnskabelig dokumentation for at anvendelse<br />
af disse stoffer <strong>og</strong> organismer påfører uoprettelig<br />
skade på de naturlige økosystemer.<br />
Princippet om et rigt naturindhold<br />
I det økol<strong>og</strong>iske jordbrug lægges vægt på naturindhold<br />
<strong>og</strong> artsrigdom i landbrugsarealerne ud fra hensigten,<br />
at jordbrugeren bør “sikre at alle levende<br />
organismer lige fra mikroorganismer til planter <strong>og</strong><br />
dyr, som jordbrugeren arbejder med, bliver forbundsfæller”.<br />
Grundtanken er at artsrigdommen<br />
kan forhindre at enkelte arter kommer til at optræde<br />
som skadevoldere, idet der indstiller sig en naturlig<br />
balance mellem potentielle skadevoldere <strong>og</strong> deres<br />
naturlige fjender. Dette aspekt er et væsentligt element<br />
i den forebyggelsestænkning som præger økol<strong>og</strong>isk<br />
jordbrug <strong>og</strong> som står i kontrast til det konventionelle<br />
jordbrug, hvor helbredelsestænkningen<br />
er i centrum. Udover det nævnte nyttebaserede hensyn<br />
“betragtes naturen som en helhed med sin egen<br />
værdi, <strong>og</strong> mennesket anses for at have et moralsk<br />
ansvar for at drive jordbruget, således at kulturlandskabet<br />
udgør en positiv del af naturen.” (Fødevareministeriet,<br />
1999)<br />
Bæredygtighedsprincippet<br />
Agro-økosystemet betragtes som sårbart <strong>og</strong> dets<br />
langsigtede eksistens anses for afhængigt af et samspil<br />
mellem mange dele, som skal muliggøre bevarelse<br />
<strong>og</strong> reproduktion af vigtige ressourcer. I denne<br />
sammenhæng lægges stor vægt på opretholdelse af<br />
jordens frugtbarhed samt i mindre omfang på afgrødernes<br />
<strong>og</strong> husdyrenes arvemateriale.<br />
I Brundtlandrapporten “Vor Fælles Fremtid” defineres<br />
begrebet bæredygtig udvikling som “en udvikling,<br />
som opfylder de nuværende behov uden at<br />
bringe fremtidige generationers muligheder for at<br />
opfylde deres behov i fare” (Brundtlandkommissionen,<br />
1988). Der blev primært lagt vægt<br />
på mulighederne for at opfylde menneskers basale<br />
behov, <strong>og</strong> i mindre grad på bevarelse <strong>og</strong> beskyttelse<br />
af naturen som sådan (Redclift,1992). Den senere<br />
afklaring af begrebet har givet anledning til at skelne<br />
mellem bæredygtighed på mindst 3 niveauer<br />
(Redclift, 1992; Rosset & Altieri, 1997; Ingemann,<br />
2000). Det første niveau vedrører biol<strong>og</strong>iske systemer<br />
<strong>og</strong> omhandler et økol<strong>og</strong>isk princip som skitseret<br />
ovenfor. Et andet niveau vedrører økonomisk<br />
(økonomisk-politisk eller økonomisk-teknol<strong>og</strong>isk)<br />
bæredygtighed <strong>og</strong> omhandler menneskers muligheder<br />
for at sikre deres levefod samt udviklingen af<br />
levestandarden blandt de fattigste befolkningsgrupper<br />
i verden - en målsætning som kræver en omfordeling<br />
af forbruget mellem rige <strong>og</strong> fattige lande. Et<br />
tredje niveau omhandler sociokulturel bæredygtighed<br />
<strong>og</strong> anerkendelsen af menneskers ret <strong>og</strong> pligt til<br />
selvbestemmelse i processen henimod opnåelsen af<br />
en bæredygtig udvikling på globalt plan.<br />
Det førstnævnte niveau er indbygget i den økol<strong>og</strong>iske/biodynamiske<br />
landbrugspraksis. De to øvrige<br />
niveauer indgår i målsætningerne, men hvad de indebærer<br />
i praksis er stadig uafklaret. Et eksempel<br />
herpå er at ikke alle økol<strong>og</strong>iske/biodynamiske jordbrugere<br />
er enige om den praktiske betydning af<br />
princippet om nærhed <strong>og</strong> tillid.<br />
Nærheds- <strong>og</strong> tillidsprincippet<br />
At produktion, forarbejdning, distribution <strong>og</strong> forbrug<br />
af <strong>fødevarer</strong> så vidt muligt skal foregå indenfor<br />
afgrænsede lokalområder er et af de oprindelige<br />
principper inden for den økol<strong>og</strong>iske bevægelse.<br />
Princippet betoner blandt andet betydningen af<br />
lokal forankring af <strong>fødevarer</strong>ne, den mindskede<br />
miljøbelastning ved korte transportveje <strong>og</strong> de øgede<br />
muligheder for at etablere lukkede stofkredsløb.<br />
Princippet om tillid mellem producenter <strong>og</strong> forbrugere<br />
ligger i forlængelse af nærhedsprincippet <strong>og</strong><br />
fremhæver forbrugerens ret til at vide, hvor maden<br />
kommer fra. Begge principper antages at øge mulighederne<br />
for at sikre god fødevarekvalitet, rimelige<br />
priser <strong>og</strong> recirkulering af næringsstoffer.<br />
1.2 Regulering <strong>og</strong> praksis<br />
Landsforeningen Økol<strong>og</strong>isk Jordbrug (LØJ) har<br />
siden 1981 haft sit eget avlsgrundlag <strong>og</strong> regelsæt. I<br />
1987 vedt<strong>og</strong> Folketinget den første lov om økolo-<br />
11