Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

almen synsvinkel ikke bare hos Arthur Christensen, men hos mange vestlige iranister fra hans
generation. 280 F.eks. var det samanidiske dynasti (819-1005), som var det første persisktalende dynasti
efter arabernes erobring, for dem et nationalt persisk dynasti: “Her opstod en national Renæssance,
bygget paa de gamle Traditioner, og det nypersiske Sprog kom til Ære og Værdighed.” 281 Uanset at det
samanidiske dynasti var et lokalt fyrstedynasti i den nordøstlige del af Iran, og at sproget ved hoffet
lige så ofte var arabisk som persisk. 282 På samme måde så Arthur Christensen Shahname som et
nationalepos, der siden dets tilblivelse hele tiden havde fungeret som et sådant:
“Firdausis Værk har gennem 900 Aar bevaret sin Plads som Persernes Nationalepos. Vers af Shahname
har levet og lever paa Folkets Læber. Perserenes Begreber om hans Folks gamle Historie er først og
sidst øst af dette Digt, som mer end noget andet har bidraget til at holde Oldtidens historiske Minder og
den gamle Sagnskat levende i Befolkningen.” 283
Arthur Christensens historieforståelse skal ses som et udtryk for den nationalhistoriografi, der var den
forskningsmæssige ramme for det meste af den humanistiske videnskab, som blev drevet i slutningen
af 1800-tallet og i det meste af 1900-tallet. Denne tankegang har været så klippefast og har virket så
”naturlig”, at den har været den eneste måde, hvorpå man kunne formidle viden videre på om et
fremmed land.
Udover at denne nationalhistoriografiske tilgang har været den videnskabelige tilgang per se, så var
den nationalhistoriografiske tilgang ligeledes den vinkel, hvormed Arthur Christensen formåede at gøre
Iran “spiselig” for et dansk publikum, det være sig både overfor et akademisk og et mere folkeligt
publikum. Ved at fremhæve personer, historiske epoker og litterære værker som udtryk for den ægte
iranske nationale karakter får han hævet den iranske historie op over barbariet og det mere kulørt
eksotiske. Iranerne får en historie: En national historie. Det er som om Arthur Christensen vil sige: Se
bare, iranerne har også en Holger Danske og en Saxo osv. I ønsket om at indgyde respekt for iranernes
280 Se f.eks Brown, E.G.: Literary history of Persia vol. I s. 348 Cambridge first pub. in 1902. reprint. 1977
281 Arthur Christensen: Firdausis Kongebog s.8 København 1931
282 Frye, R.N.: The Golden Age of Persia. s. 200-207. London 1975
283 Arthur Christensen: Firdausis Kongebog. s. 42. København 1931
97
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007