Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

For Arthur Christensen var den ægte videnskab udtryk for en objektiv videnskab. En videnskab, der
havde sine forbilleder i positivismens krav om videnskabelig eksakthed, hvilket førte til en prioritering
af den empiriske forskning. Denne videnskabsopfattelse var der almen opbakning til i de
videnskabelige kredse i mellemkrigstiden, 277 da nazismens brug af racehygiejne havde vist, hvordan
videnskaben politisk kunne misbruges. Den positivistiske holdning var dermed et forsøg på i denne
politisk højspændte situation at holde fast i kravet om videnskabelig objektivitet. For Arthur
Christensen kom politik og videnskab til at stå i modsætning til hinanden. Videnskaben skulle ikke
skabe ideologi, men videnskaben skulle være international og apolitisk.
Men Arthur Christensens balancering mellem det nationale og det nationalistiske er vanskelig. For
selvom han afskyede det nationalistiske, viser det sig, når man gennemgår hans forfatterskab, at det
nationale er udgangspunktet for det meste af hans forskning, og, som han selv skriver, så er national og
nationalistisk to ting, “eller det er den samme Ting set i forskellig Belysning” 278
Arthur Christensen er således i hele sin tilgang til Iran, også længe før han besøger landet, drevet af et
ønske om at fremhæve alle de personer og alle de begivenheder, der bl.a. kunne styrke en iransk
national stat. Arthur Christensens allerførste artikel fra 1898 hed således Rustem, den persiske
Nationalhelt. Og fremefter i hans karriere har han igen og igen beskrevet og fremhævet Irans nationale
klenodier. Det være sig personligheder som: Zarathustra, Firdausi, Omar Khayyam, samt registreringer
af de persiske sagn og folkeeventyr. Eller også har han forsket i iranernes “urhjem” og søgt i de ældste
iranske religioner og i de ældste iranske sprog. Og han har adskilt det semitiske fra det ariske og
desuden forsøgt at udskille det typisk iranske fra det ariske.
Denne søgen efter det nationalt iranske bliver senere skærpet af Arthur Christensen teoretiske greb,
hvori han, som sagt, begynder at skelne mellem en folkeånd, der er essentiel og en folkekarakter, der er
historisk betinget (se side ?). Dermed opstår der en autentisk iransk national kerne, et “Ur-Iran i
vekslende Tiders Forklædning”, 279 som derfor også kan læses ud af det nye Pahlavi dynasti. Denne
nationale, iranske essens, der blusser op i historien, der hvor betingelserne er til stede, er en meget
277 Rosenbeck, Bente: Kroppens Politik: Om køn, kultur og videnskab. s. 42. København 1996.
278 Arthur Christensen: “Nationalisme og Internationalisme” s. 173 Gads danske Magasin 1933
279 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran s. 7 København 1937
96
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007