Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Der er således en hårfin balance mellem det nationale og det nationalistiske i Arthur Christensen
forståelse. Hvor det nationale bliver omdrejningspunktet for det meste af hans forskning, kommer det
nationalistiske til at stå for ham som noget afskyeligt. Forskellen mellem det nationale og det
nationalistiske er et diskutabelt spørgsmål, som Arthur Christensen ligeledes har svært ved at besvare.
Men nationalismen er i Arthur Christensens værste form en slags “Masse” af individer, der tænker og
føler nationalt:
“Men da Massens Intelligensstandpunkt bestemmes af Intelligensen hos den svagest begavede Ener i
Massen - thi hvis det laa højere, kunde denne Ener ikke være et Led i Massen - saa faar Nationens
aandelige Selvhævdelse ganske naturlig barnlige Udtryk. Den samme Person, der som Individ vilde
finde Skryderi og ublu Selvros latterligt, kan meget vel som upersonligt Led i en Masse være med til et
højst ublufærdigt nationalt Storpraleri paa Prosa og Vers, eventuelt i Forbindelse med Forklejnelse af
andre Nationer: vort eget Folk er det første i Verden, de andre er mer eller mindre taabelige og mer
eller mindre befængt med slette Egenskaber; i Krigen har vi altid sejret, naar det gik ærligt til, og
bukkede vi under, var det for Svig og Forræderi o.s.v.” 275
Hvad angår videnskaben, så må den sande videnskab, iflg. Arthur Christensen, på ingen måde påvirkes
af nationalismen. Historievidenskaben var for ham det fag, der beklageligvis oftest lod sig påvirke af
det nationalistiske og det subjektive:
“Videnskaben er som sagt international. Ved de eksakte videnskaber er den internationale Karakter
absolut. Dersom man paa den anden Side træffer en Aandsvidenskab, i hvilken Forskningsresultaterne
kan paavirkes af nationale Synspunkter uden derved straks at blive absolut kassable, kan man deraf
slutte, at dette Forskningsomraade ligger ude i periferien af, hvad der kan betegnes med Navnet
Videnskab. Dette gælder nu Historien, det gælder endog Historien i den Grad, at den, saa længe
Nationalismen har eksisteret, har været taget i nationale Formaals tjeneste. Sagen er jo den, at Historien
af alle Fag er det, der har Objektivitetens ideal paa længst Afstand.” 276
275 Arthur Christensen: “Nationalisme og Internationalisme.” s. 174-175 Gads danske Magasin 1933
276 Arthur Christensen: “Nationalisme og Internationalisme.” s. 179-180 Gads danske Magasin. 1933.
95
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007