16.07.2013 Views

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Firdausi’s Shahname (kongebogen) fra det 10. århundrede er en fortælling om det præ-islamiske Iran.<br />

Det følger kronologisk tiden fra den ældste urtid til arabernes erobring, inddelt efter kongerne. Firdausi<br />

har bevidst undgået at anvende for mange arabiske ord. Ligeledes har han ofte negative beskrivelser af<br />

araberne, som f.eks. da Rostam, lederen af den iranske hær, sender et brev til Sa’d, lederen af den<br />

arabiske hær og stiller ham dette spørgsmål, efter at det Sasanidiske dynasti er bukket under for<br />

arabernes indmarch,:<br />

“Over whom do you seek to triumph, you, naked commander of a naked army? With a loaf of bread<br />

you are satisfied yet remain hungry. You have neither elephants nor platforms nor baggage nor gear.<br />

Mere existence in Iran would be enough for you... From a diet of camel’s milk and lizards the Arabs<br />

have come so far as to aspire to the Keyâni throne. Is there no shame in your eyes?” 255<br />

Firdausis Shahname havde således nogle kendetegn, som de iranske nationalromantikere benyttede i<br />

deres ønske om at bygge en iransk national stat. De iranske nationalromantikere så Firdausis Shahname<br />

som et nationalepos. De så værket som nationens fortælling, der siden dets tilblivelse havde haft en<br />

speciel samlende og almen værdi for hele den iranske befolkning og ikke som et digt, der hørte til i det<br />

10. århundrede skrevet på bestilling til en lokal fyrste i Khorâsân i nordøst-Iran. Shahname blev således<br />

forstået som et bevis på, at der også havde eksisteret en iransk nationalisme før den islamiske erobring.<br />

En anakronistisk læsning der antog Firdausi for at være en moderne iransk nationalist fra det tyvende<br />

århundrede. 256 Eposet blev dermed udlagt som de nulevende iraneres sproglige og dermed også<br />

kulturelle redningsplanke. Mirza Aqa Khan Kermani, en af det 19. århundredes store iranske<br />

modernister, tilskrev således Firdausis Shahname æren for at havde reddet den iranske nation fra at<br />

være blevet opslugt af det arabiske islam:<br />

“If not for the Shahnameh of Firdawsi, the language and the race of the Iranian nation/people would<br />

have been transformed at once into that of the Arabs after the domination of the Arabs over Iran. Like<br />

255 Som citeret hos: Saad, Joya Blondel: The image of the Arabs in modern Persian literature. s. 7 New York 1996<br />

256 Katouzian, Homa: State and society in Iran. s. 77 London 2000<br />

87<br />

DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!