Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

Arthur Christensen var meget tilfreds med hele arrangementet og skrev begejstret om turen til Tus, hvor den iranske regering ifølge Arthur Christensen til fulde levede op til sine værtsforpligtigelser: “Fra det Øjeblik, de Indbudte (dvs. Arthur Christensen selv og mange andre forskere) overskred Irans Grænse, betragtede Regeringen dem som sine Gæster og sørgede for deres Ophold og Forplejning, og den opfyldte med storslaaet Gæstfrihed de Værtspligter, den havde paataget sig. Hvad dette betød, forstod vi først fuldt ud paa den lange Automobilfærd fra Teheran til Tûs. Mellem Teheran og Mashhad, en Strækning af 939 Kilometer, fandtes der endnu paa det Tidspunkt ikke et eneste Hotel. Deltagerne i Færden, ialt omkring ved et halvt hundrede Personer, maatte indkvarteres i Regeringsbygninger eller hos Institutioner, der raadede over et tilstrækkeligt Antal Rum. Men alle de til en Rejse af den Art nødvendige Brugsgenstande maatte føres med. Vi havde derfor med os et Træn paa et par store Lastbiler, belæssede med Jærnsenge, Sengetøj, Vandfade og Vandkander m. m. samt Tallerkner, Fade, Kopper, Glas, Proviant og Drikkevarer, saaledes at vore Kokke straks kunde gaa til deres Arbejde, saa snart vi var ankommet til det til Lunch eller til Nattekvarter bestemte Sted. Det hele var beundringsværdigt arrangeret.” 248 Kongressen var kommet i stand pga. en lille indflydelsesrig gruppe iranske nationalisters ihærdige arbejde i flere år. Blandt disse var: Sayyed Hasan Taqizada, der var mediciner, og som bla. havde muliggjort, at den tyske orientalist Theodore Nöldeke havde fået research adgang i Iran. Derudover var der Kaykosrow Sahrok, som var en højt respekteret repræsentant for den zarathustriske menighed og ligeledes medlem af parlamentet. Mohammad-Taqi Bahar var poet og en af de mest toneangivende på den tid, og endelig var der Mohammad-Ali Forugi, “den lærde” udenrigsminister. 249 I Tehran under selve konferencen var parlamentsformand Motasem-al-Saltana Hasan Esfandiari præsident for kongressen, og Arthur Christensen havde den ære at blive valgt som vicepræsident. 250 Af de kendteste udenlandske deltager kan nævnes franskmændene Henri Massé, som var iranist, og arkæologen André Godard; englænderen Denison Ross, som var arkæolog, og tjekkoslovaken Jan Rypka, ligeledes en berømt iranist. Blandt de tyske deltagere kan nævnes arkæolog og kunsthistoriker Friedrick Sarre, som 248 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran s. 6 København 1937 249 Shahbazi, A. Shapur: “Ferdowsi, iv. Millenary Celebration” s. 527 Encyclopædia Iranica Vol. IX New York 1999 250 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran København 1937 85 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
lev valgt til anden vicepræsident ved kongressen. Fra Indien kom blandt flere andre de berømte iranister Jamshedji Unvala og Bahram Gor Anklsaria Kongressen blev åbnet med officielle hilsener fra en lang række regeringer og udenlandske universiteter og akademier, samt overrækkelse af værker på flere forskellige sprog vedrørende Firdausi og hans epos Shahname. Altsammen for at hylde Firdausi’s Minde. Kongressen havde sit eget “originale præg” 251 , som iflg. Arthur Christensen var “et Vidnesbyrd” om, at tiderne havde forandret sig for Iran, og at fremmede magter ikke mere kunne betragte landet som et “Quantité négligeable” 252 : “Dertil kom den for europæiske Kongresdeltagere uvante Kombination af tør Prosa og stemningsbevæget Lyrik, idet der mellem de videnskabelige Foredrag forekom Recitationer af Digte paa Persisk, Arabisk og Engelsk. England havde nemlig foruden Videnskabsmænd ogsaa sendt en af sine kendte Digtere, den nylig afdøde John Drinkwater.” 253 I Encyclopædia Iranica bliver Firdausikongressen fremhævet som en af de mest betydningsfulde begivenheder for iranistikken: “The gathering of some one hundred distinguished scholars as well as many dignitaries of various nationalities in Tehran and Mashad was a most beneficial event for Iranian studies in general and for research on Ferdowsi and the Shahname in particular.” 254 Firdausikongressen havde således flere bolde i luften, idet den dels var et møde mellem den vestlige iranistik og den iranske nationalromantik, og derudover dels havde et konkret politisk budskab om, at Iran nu var blevet et land, som man i udlandet godt kunne begynde at tage alvorligt. Firdausikongressen og de iranske nationalromantikere 251 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran s. 7. København 1937 252 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran s. 6 København 1937 253 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran s. 7 København 1937 254 Shahbazi, A. Shapur: “Ferdowsi. iv. Millenary Celebration” s. 527-528. Encyclopædia Iranica. Vol. IX New York 1999. 86 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2:
Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6:
Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8:
at dekonstruere sproget for ad den
Page 9 and 10:
Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 11 and 12:
i sig selv en disposition, hvilket
Page 13 and 14:
Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16:
folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17 and 18:
som “Tvang ham ind i en publicist
Page 19 and 20:
“Et lille Træk viser hvor tidlig
Page 21 and 22:
erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23 and 24:
Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 25 and 26:
“Folk var så videbegærlige, is
Page 27 and 28:
naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30:
litteratur, og hvordan han siden he
Page 31 and 32:
fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 33 and 34:
Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christ
Page 35 and 36: “Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38: De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40: Målet for dem var således at besk
Page 41 and 42: denne ideologiske, evolutionistiske
Page 43 and 44: folkemindevidenskaben ind i nationa
Page 45 and 46: Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48: slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50: Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52: “Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54: Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56: I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58: “lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60: Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62: Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64: senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66: europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68: Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70: udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72: kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74: Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76: enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78: gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80: Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82: “De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84: “Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85: Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 89 and 90: the peoples of Syria, Egypt, Morocc
Page 91 and 92: maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94: Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96: National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98: For Arthur Christensen var den ægt
Page 99 and 100: historie, benytter han sig af det n
Page 101 and 102: Arthur Christensen var dermed med t
Page 103 and 104: Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106: Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108: politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110: indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112: var så uadskillelige fra en nation
Page 113 and 114: Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 115 and 116: Udover at iransk filologi udforsked
Page 117 and 118: var interesseret i eller uddannet t
Page 119 and 120: argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 121 and 122: Tabel 1. Universitetsprofessorernes
Page 123 and 124: orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126: Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128: Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130: Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132: English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?