Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Det er bemærkelsesværdigt, at Arthur Christensen nu ser sådanne sammenhænge, når man tager hans
tidligere holdninger i betragtning. Arthur Christensen tillod tidligere, som allerede nævnt i kapitel to,
ingen sammenhæng mellem den nulevende befolkning i Iran og det gamle ur-land. Håbet om at finde
eventuelle spor fra den ariske arv var forsvundet for stedse, da det “var gaaet under i de Omvæltninger,
som den arabiske Invasion førte med sig.” 243 Men i Det gamle og det nye Persien begynder han at
skelne mellem nogle dybtgående tendenser, som er eviggyldige og så nogle træk i den iranske
folkeånd, der er historisk betinget:
“Folkeaand er et flydende Begreb. Der er dybtgaaende Tendenser, som spores gennem alle
Omvekslinger, og der er Tendenser, som mere beror paa ydre Forhold, og som skifter med Tiderne, og
det er vanskeligt at skelne det forbigaaende fra det varige.”
Denne tanke skærper han i Kulturskitser fra Iran, som er rejseskildringen fra rejsen i 1934, hvor han nu
begynder at udskille “folkeånden” fra “folkelige karaktertræk.” Nedenstående citat er taget fra
indledningen til Kulturskitser fra Iran, hvor Arthur Christensen ridser målsætningen op for sin rejse:
“Jeg har forsøgt at faa fat i Vekselspillet mellem paa den ene Side det uforanderlige i Folkeaanden,
Træk, som man genkender til alle Tider fra Oldtid til Nutid, paa den anden Side det variable,
tidsprægede, saadanne folkelige Karaktertræk, som, udviklede under visse historiske forhold, paa et
givet Tidspunkt ved en overfladisk Betragtning kan opfattes som uudryddelige bestanddele af Folkets
Psyke, men som meget vel kan ændres i Løbet af et Par generationer, naar de historiske Forhold
forandres. Denne Bogs Emne er derfor ikke blot Ny-Iran overfor Gammel-Iran, men ligesaa meget Ur-
Iran i vekslende Tiders Forklædning.” 244
“Folkeånd“ er hermed blevet det begreb, Arthur Christensen benytter, når han vil tale om kontinuiteten
i det persiske folkesind. Den persiske karakter er det foranderlige og det historisk betingede. Således
kan han nu argumentere for en sammenhæng mellem det nye og det ædle gamle kulturland:
243 Arthur Christensen “Lidt Persisk Folkepsykologi” s. 253 Geografisk tidsskrift Bd. 22, hefte vii. København (1914)
244 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran. s. 7 København 1937
81
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007