Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Arthur Christensens begejstring for alt det nye, der var sket i landet, skyldes utvivlsomt også hans
møde med den iranske intelligentsia. En kreds af mennesker, som han ikke havde haft æren af at møde i
1914. “Intelligenskredsen” kaldte han denne gruppe, som han kom til at nære stor tiltro til, og hvis
meninger og ideer han lod sig inspirere af. “Intelligenskredsen” eller “litteraturens mænd”, som han
også kaldte denne gruppe, er i hans beskrivelser fremstillet nuanceret. De er kritiske, og man forstår, at
de er internt uenige:
“I visse Intelligenskredse er Begejstringen for Regeringen og Regeringssystemet mindre. Den ægte
europæiske Parlamentarismes trofaste Tilhængere finder, at det efterhaanden er blevet noget smaat med
den politiske Frihed, og deri har de vel ikke ganske Uret.” 236
På sin tidligere rejse var han helt anderledes irriteret på denne gruppe, og han skriver hvast i sin
rejsebog fra 1914:
“Af de Persere, som har studeret i Europa, har en stor Del blot føjet Europas Laster til deres egne.” 237
Omvendt er han på sin rejse i 1929 ofte så åben over for denne akademiske og politiske elite, at man
som læser har svært ved at skelne hans holdninger fra deres. Det kommer især til udtryk i hans
skildring af shia klerasiet, hvor han tydeligt er på linie med de intellektuelle, og ser de religiøse lærde
fra deres ståsted. “Konservatismens Højborg er den shiitiske Islam.” 238 skriver Arthur Christensen, og i
næste afsnit på samme side refererer han de intellektuelle for at mene, at “Mullaherne og deres Lære
(står) som den største Hindring for fremskridtet.” To ytringer, der ligger meget tæt op ad hinanden.
Når man sammenligner beskrivelsen af “intelligenskredsen” med andre befolkningsgrupper, så er han
der helt anderledes unuanceret i sin karakteristik af sidstnævnte. F.eks. beskriver han de “brede Lag”
således:
236 Arthur Christensen: Det gamle og det nye Persien. s. 190 København 1930
237 Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav s. 174 København 118
238 Arthur Christensen: Det gamle og det nye Persien. s. 192 København 1930.
79
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007