Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Hvorfor Arthur Christensen ?
Faget iransk filologi blev oprettet i 1919 på Københavns Universitet. I dag er faget et såkaldt “småfag”,
hvilket godt kunne kaldes et slags “aftægts-fag”; det holdes i live, uden at universitetet har nogen
ambitioner med faget for fremtiden. I 1970erne og 1980erne var der både en lektor og en professor
tilknyttet faget. I dag er der kun én adjunkt tilbage, og faget er af fakultetet blevet pålagt kun at have
studenteroptag hvert andet år. Denne lille interesse, man i dag har til faget, er ejendommelig, nu hvor
handel med Iran, iranske flygtninge og den almene globalisering har betydet en kontakt i et omfang, der
ikke er set tidligere. Især er det tankevækkende, når man sammenligner med 1919, hvor fakultetet
åbenbart var indstillet på at satse på faget. Hvorfor var man det? Hvorfor blev iransk filologi
overhovedet oprettet? Disse spørgsmål førte mig tilbage til Arthur Christensen, som var den første
professor ved faget. Der er derfor tale om faghistorie, der tager udgangspunkt i en bestemt, relevant
person, nemlig professor Arthur Christensen.
Set fra en bredere, videnskabshistorisk vinkel er Arthur Christensens forskning og liv ligeledes
interessant, fordi han levede i en tid fra slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet, som
på mange måder udgør humanioras etableringfase. 12 Det var på denne tid, at mange af de forskellige,
mindre fagdiscipliner blev udskilt fra større fag, eksempelvis blev iransk filologi udskilt fra orientalsk
filologi i 1919. Dermed er Arthur Christensen særlig interessant, fordi han var med til at udstikke
retningslinierne for den forskning, der kom til at foregå på faget i mange år frem. Sammen med
kollegaer på andre universiteter i Europa var Arthur Christensen således grundlægger af fagets
“kanon.” Han var medansvarlig for hvilke områder, der blev prioteret højt, og for hvilke områder, man
mente faldt uden for feltet. Dermed er det ikke kun hans forskning, der er interessant, men også hans
holdning til forskningen. Hvad anså han for at være rigtig og sand videnskab, og hvordan
argumenterede han for det? Det er et af de spørgsmål, jeg vil vende tilbage til flere gange.
Litteratur om og af Arthur Christensen
12 Se Kjørup, Søren: Menneskevidenskaberne. s. 47 og 53 Roskilde 1996
7
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007