Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Arthur Christensens sasanide-skrift og den iranske nationalromantik<br />
De iranske nationalisters store begejstring for Arthur Christensen, mener jeg, skyldtes, at han sammen<br />
med andre orientalister havde givet iranerne deres nationale rødder tilbage. Da retten til et land iflg. den<br />
nationalromantiske forestilling, lå hos et bestemt lokaliseret folk, var det af største betydning at<br />
identificere dette folk for at kunne drage grænser, politiske såvel som kulturelle, til andre folk. Denne<br />
identifikation af det persiske folk bidrog Arthur Christensen til, og i kraft af filologien, historien og<br />
arkæologien kunne han følge persernes historie helt tilbage til ur-tiden. Perserne får dermed en lang og<br />
ærefuld historie. Specielt får Arthur Christensens værk om sasanidernes historie en meget central<br />
placering i den iranske nationalromantiske selvforståelse. 217<br />
Arthur Christensens; L’empire des Sassanides, le peuple, l’etat, la cour udkom i 1907. Det blev<br />
genoptrykt i 1927 efter længe at havde været udsolgt. Udforskningen af Sasanideriget var et stykke<br />
arbejde, som Arthur Christensen resten af sin karriere var meget optaget af, og i 1936 kom en langt<br />
mere udførlig udgave, L’Iran sous les Sassanides, der ligeledes hurtigt blev udsolgt. I 1944 udgav han<br />
den endelige udgave, som i mellemtiden fra det oprindelige værk i 1907 var vokset med mere end 400<br />
sider. I 1907-udgaven havde Arthur Christensen beskrevet det sasanidiske riges sociale og<br />
administrative struktur. I L’Iran sous les Sassanides fra 1944 havde Arthur Christensen sat sig for at<br />
udarbejde en fuldstændig fremstilling af sasanidetiden, som kom til at omhandle ikke bare den politiske<br />
historie, men også sasanidisk religion, retsvæsen, kunst og videnskab. 218 Hans værk blev i hans samtid<br />
betragtet som et højst selvstændig og epokegørende forskningsarbejde. Det blev det arbejde, som<br />
Arthur Christensen blev internationalt berømt for, og hvis forskningsresultater man stadig refererer<br />
til. 219<br />
217 Shahbazi, A. Shahpur: “Iranology” s. 879 Encyclopedia of the Modern Middle East. Vol. 2 New York 1996<br />
218 Shahbazi, A. Shahpur: “Iranology” s. 879 Encyclopedia of the Modern Middle East. Vol. 2 New York 1996<br />
219 Så sent som i 1998 skrev Touraj Daryaee, der var blevet bedt om at redegøre for sasanide forskningens internationale<br />
resultater, således om Arthur Christensens værk: “Hundreds of articles and several important books and monographs have<br />
contributed to our knowledge of the period. The most important monograph on the history of Iran from the third to the<br />
seventh century is that of Arthur Christensen. The book was written in the first half of the twentieth century, and although<br />
we have come to understand its shortcomings through advancing textual criticism and changing methodological strategies, it<br />
still remains the source referred to by all the scholars in this field. Shorter monographs, such as that of Klaus Scippmann,<br />
have added important information and a different approach, giving more attention to primary sources and material culture.<br />
Since Christensen’s magnum opus, the most complete work on Sasanian Iran is The Cambridge History of Iran, which<br />
covers many aspects of Sasanian history, language, and culture. Since the time of Christensen no one has produced<br />
72<br />
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007