16.07.2013 Views

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Arthur Christensens sasanide-skrift og den iranske nationalromantik<br />

De iranske nationalisters store begejstring for Arthur Christensen, mener jeg, skyldtes, at han sammen<br />

med andre orientalister havde givet iranerne deres nationale rødder tilbage. Da retten til et land iflg. den<br />

nationalromantiske forestilling, lå hos et bestemt lokaliseret folk, var det af største betydning at<br />

identificere dette folk for at kunne drage grænser, politiske såvel som kulturelle, til andre folk. Denne<br />

identifikation af det persiske folk bidrog Arthur Christensen til, og i kraft af filologien, historien og<br />

arkæologien kunne han følge persernes historie helt tilbage til ur-tiden. Perserne får dermed en lang og<br />

ærefuld historie. Specielt får Arthur Christensens værk om sasanidernes historie en meget central<br />

placering i den iranske nationalromantiske selvforståelse. 217<br />

Arthur Christensens; L’empire des Sassanides, le peuple, l’etat, la cour udkom i 1907. Det blev<br />

genoptrykt i 1927 efter længe at havde været udsolgt. Udforskningen af Sasanideriget var et stykke<br />

arbejde, som Arthur Christensen resten af sin karriere var meget optaget af, og i 1936 kom en langt<br />

mere udførlig udgave, L’Iran sous les Sassanides, der ligeledes hurtigt blev udsolgt. I 1944 udgav han<br />

den endelige udgave, som i mellemtiden fra det oprindelige værk i 1907 var vokset med mere end 400<br />

sider. I 1907-udgaven havde Arthur Christensen beskrevet det sasanidiske riges sociale og<br />

administrative struktur. I L’Iran sous les Sassanides fra 1944 havde Arthur Christensen sat sig for at<br />

udarbejde en fuldstændig fremstilling af sasanidetiden, som kom til at omhandle ikke bare den politiske<br />

historie, men også sasanidisk religion, retsvæsen, kunst og videnskab. 218 Hans værk blev i hans samtid<br />

betragtet som et højst selvstændig og epokegørende forskningsarbejde. Det blev det arbejde, som<br />

Arthur Christensen blev internationalt berømt for, og hvis forskningsresultater man stadig refererer<br />

til. 219<br />

217 Shahbazi, A. Shahpur: “Iranology” s. 879 Encyclopedia of the Modern Middle East. Vol. 2 New York 1996<br />

218 Shahbazi, A. Shahpur: “Iranology” s. 879 Encyclopedia of the Modern Middle East. Vol. 2 New York 1996<br />

219 Så sent som i 1998 skrev Touraj Daryaee, der var blevet bedt om at redegøre for sasanide forskningens internationale<br />

resultater, således om Arthur Christensens værk: “Hundreds of articles and several important books and monographs have<br />

contributed to our knowledge of the period. The most important monograph on the history of Iran from the third to the<br />

seventh century is that of Arthur Christensen. The book was written in the first half of the twentieth century, and although<br />

we have come to understand its shortcomings through advancing textual criticism and changing methodological strategies, it<br />

still remains the source referred to by all the scholars in this field. Shorter monographs, such as that of Klaus Scippmann,<br />

have added important information and a different approach, giving more attention to primary sources and material culture.<br />

Since Christensen’s magnum opus, the most complete work on Sasanian Iran is The Cambridge History of Iran, which<br />

covers many aspects of Sasanian history, language, and culture. Since the time of Christensen no one has produced<br />

72<br />

DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!