Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Sprogreformatorerne, moderate som purister, var overbeviste om, at man skulle lede hos den jævne
mand. Ligesom også dialekterne kom i højsædet, bondens autentiske sprog. Af samme grund blev
studenter fra provinsen opfordret til at indsamle ord hjemme i deres lokale distrikter. 213
Den afgørende årsag til, at Rezasadeh-Shafaq vægrede sig ved at udskifte det arabiske alfabet med det
latinske, var nationens litterære arv. I 1934 fremførte Rezazadeh-Shafaq således i en artikel, der senere
er blevet betragtet som de moderates manifest, den klassiske iranske litteraturs betydning for det
iranske folk som hovedargumentet for at bevare det arabiske alfabet. 214 Det selv samme argument som
Arthur Christensen havde fremført i sit foredrag i 1929. Alfabetetspørgsmålet kom således til at stå
uløseligt imellem to ideologier, der overlappede hinanden, dels en modernistisk, hvor det arabiske
alfabet kom til at fremstå som en hæmsko for udviklingen, og dels en nationalromantisk, som lagde
vægt på vigtigheden af at kende sit lands klassiske litteratur.
Denne debat imellem de moderate og puristerne har givetvis været hovedårsagen til at arbejdet i
Farhangestan ikke var så effektivt og radikalt, som Reza Shah havde ønsket. Derfor reorganiserede han
rådet i 1938. Reza Shah var, som sagt, inspireret af Atatürk og syntes, at det skulle gå hurtigere med at
få sproget renset og få indført det latinske alfabet. Seks nye medlemmer, som alle tilhørte den
puristiske fløj, fik nu sæde i akademiet, og tre gamle medlemmer blev fjernet. Arthur Christensen blev
siddende. 215 Men alligevel fik rådet og sprogreformerne aldrig den politiske slagkraft, som det havde i
Tyrkiet. Det arabiske alfabet blev ikke udskiftet med det latinske, og der er i dag stadig mange
fremmedord - også arabiske - i det persiske sprog. Sproghistorikeren John R. Perry mener, at denne
udvikling især skyldes de mange moderat orienterede medlemmer, der havde sæde i Farhangestan. 216
John R. Perry lægger i sin argumentation ikke vægt på de tre udenlandske medlemmers holdninger.
Men jeg mener, at det må havde bestyrket den moderate fløj at have en prestigerig videnskabsmand
som Arthur Christensen som deres støtte.
213 Jazayeri, M.A.: “Farhangestan” s. 274 Encyclopædia Iranica. vol. IX. New York 1999
214 Perry, John R.: “Language Reform in Turkey and Iran.” s. 300 Int. J. Middle East Studies 17 1985
215 Jazayeri, M.A.: “Farhangestan” s. 275 Encyclopædia Iranica. vol. IX. New York 1999
216 Perry, John R.: “Language Reform in Turkey and Iran.” s. 307 Int. J. Middle East Studies 17 (1985)
71
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007