Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

kulturelle forpligtigelser så som indsamling af folkesange og folkeminder og støtte udgivelser af
iranske oldtids-tekster. 209
I dagspressen blev der ført en ivrig debat både af medlemmer fra Farhangestan og af udeforstående.
Debataktørerne var overordnet delt i to fløje: en moderat og en puristisk fløj. Puristerne var af den
mening, at Persien overhovedet ikke havde brug for nogen fremmedord, især ikke arabiske ord. De
mente, at aviserne skulle bestræbe sig på, (1) at benytte et sprog, der var direkte forståeligt for
masserne, (2) at benytte en efterligning af Firdausis sprog (Firdausi er en persisk digter fra 900-tallet,
som jeg vil vende tilbage til i kapitel fem) og (3) benytte puristernes egne konstruerede “ægte” persiske
ord. 210 Den moderate fløj, som Arthur Christensen og Resazadeh-Shafaq tilhørte, var principielt enig,
men mente, at det var en praktisk umulighed, da de assimilerede arabiske låneord var langt mere
velkendte hos masserne end de “persiske” ord, puristerne havde udarbejdet. 211 Således ærgrede den
moderate Arthur Christensen sig over arabiseringen af det persiske sprog, men valgte alligevel en
pragmatisk indstilling:
“En moderat Purisme er vel mulig, og mange Forfattere bestræber sig da ogsaa i vore Dage for at
begrænse det arabiske Element saa meget, som det er gørligt. Men desværre har Arabiseringsprocessen
allerede tidlig berøvet det persiske Sprog en stor Mængde af det oprindelige Ordforraad, og naar man
vil kassere de arabiske Gloser, har man ingen nationale at sætte i Stedet.”
Arthur Christensen trak ligeledes i sin argumentation på den nationalromantiske forestilling om, at det
var hos folket og den jævne mand, at det sande nationale sprog kom til udtryk:
“Hele den gamle teologiske, filosofiske, filologiske, grammatiske, naturvidenskablige, medicinske
Terminologi er arabisk. Men ogsaa Talesproget, selv i dets folkeligste Afskygninger, er fyldt med
Arabismer, der er gaaet i den Grad ind i Sproget, at de af den ulærde Mand slet ikke føles som
Fremmedord.” 212
209 Jazayeri, M.A.: “Farhangestan” s. 275 Encyclopædia Iranica. vol. IX. New York 1999
210 Perry, John R.: “Language Reform in Turkey and Iran.” s. 301 Int. J. Middle East Studies 17 1985
211 Perry, John R.: “Language Reform in Turkey and Iran.” s. 301 Int. J. Middle East Studies 17 1985
212 Arthur Christensen.: Kulturskitser fra Iran s. 48 København 1937
70
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007