Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

at dekonstruere sproget for ad den vej at kunne registrere områder, som ellers har været opfattet som
kønsneutrale, herunder videnskaben, stammer fra Jacques Derridas teorier om, at enhver binær
opposition vil fremvise en hierakisk konstruktion. 7 Michel Foucaults ide om, at viden og magt er tæt
forbundet, har ligeledes været en inspirationskilde til hendes forskning. 8 Det er især i kapitel 1, hvor jeg
prøver at tegne et billede af orientalismen, at jeg har benyttet mig af denne indfaldsvinkel.
I forhold til den kolossale mængde bøger og artikler, der inden for de sidste tyve år er blevet publiceret
om orientalismen, er det bemærkelsesværdigt så få, der har drejet sig om iranistikken. Langt de fleste
fremstillinger om iransk filologi har været ukritiske overfor traditionen og har som nævnt været mere
optaget af indholdet end af selve tilgangen til forskningen. 9 Trods den ejendommelige tavshed omkring
iransk filologi så har tidsskriftet Iranian Studies dog reserveret et enkelt nummer til emnet i 1987:
“Iranian Studies in Europe and Japan.” 10 Men derudover har der været meget stille. Denne stilhed
mener jeg hænger sammen med iransk filologis særlige fagtradition, et tema som jeg vil forsøge at give
nogle bud på i konklusionen.
Indisk filologi har i forhold til iransk filologi haft en hel anden dynamisk og kritisk debat om deres fag,
og da indisk filologi og iransk filologi på flere områder har fælles videnskabstradition, så har jeg af den
grund indimellem søgt belæg og sammenlignet mine egne konklusioner med den indiske fagdebat. 11
En af de videnskabstraditioner, som studiet af indisk og studiet af iransk har til fælles har været
interessen for det ariske. Begge traditioner har været præget af et ønske om at finde de indoeuropæiske
rødder. Et af mine incitamenter med specialet har derfor været at undersøge, hvorvidt iransk filologi
har været påvirket af raceideologiske overbygninger.
7 Scott, J.W.: “Gender: A Useful Category of Historical Analysis.” s. 41 Gender and the Politics of History. New York 1988
8 Rosenbeck, Bente: Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab. s. 142 København 1996
9 Se f.eks. : Saba, Mohsen: “A short account of Iranology in English.” English Bibliography of Iran. Tehran 1965,
Asmussen, Jes P.: Iransk filologi” Københavns Universitet 1479-1979 bd. VIII København 1992, Dresden, M. J.: “Survey of
the History of Iranian Studies” Handbuch der Orientalistik. 1. Abteilung, bd. 4, 2. Abschnitt. Leiden 1968, Windfuhr,
Gernot L.: “Notes on Motivations in the Study of Persian” Marashi, Mehdi ed.: Persian Studies in North America. Studies in
Honor of Mohammad Ali Jazayery. Maryland 1994. Windfuhr nævner kort at der kan være politiske og ideologiske
bagvedliggende årsager til studieemnerne inden for iransk filologi, men kommer ikke videre ind på det.
10 Matthee, Rudi og Keddie, Nikki (ed.): “Iranian Studies in Europe and Japan” Iranian Studies Vol. XX nr. 2-4. (1987)
11 Se bl.a. Roche-Mahdi, Sarah: “The Cultural and Intellectual Background of German Orientalism” i Mapping Islamic
Studies. ed. Azim Nanji. New York 1997, og Carol A. Breckenridge og Peter van der Veer ed.: Orientalism and the
Postcolonial Predicament. Perspectives on South Asia. Philadelphia 1993.
6
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007