Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

europæisk forhistorisk ur-kultur var den selv samme tankegang, som lå til grund for megen europæisk
forskning. 182 Ideen byggede på opdagelsen af det indo-europæiske sprogslægtskab, som her ikke kun
blev betragtet som et sprog men også et raceslægtskab. F.eks. argumenterede den iranske modernist
Kermani for, at franskmændene og iranerne var “to nationer, som var født af den samme fader og
moder.” 183 Franskmændene i vest havde opnået fremgang og lykke, iranerne i øst havde derimod
oplevet nedgang og dekadence, hvilket skyldtes arabisk og islamisk indflydelse, der havde forårsaget,
at iranerne havde mistet deres evner til at tænke og arbejde etisk, rationelt og videnskabeligt. Ideen
muliggjorde, at modernisterne kunne efterstræbe det europæiske uden at miste de nationale rødder eller
føle sig som rene imitatorer eller “paris-tilbedere.” 184
Nationalromantikken og sasanidernes fald
Ifølge den nationalromantiske tankegang var sasanidernes nederlag til araberne og den efterfølgende
islamisering iranernes historiske åg både kuturelt, socialt, økonomisk og politisk. De betragtede det
som ikke mindre end årsagen til det nuværende Irans tilbageståenhed. 185 De så dette nederlag som en
national tragedie, som havde haft en fundamental ødelæggende betydning for den iranske
nationalidentitet. 186 Ali Akhundzadeh skrev nærmest depressivt om sasanidernes nederlag til araberne:
“Whither that glory, that power, that happiness. (dvs. den præ-islamiske tid) Naked and hungry Arabs
have made you (Iran) wretched for a thousand, two hundred and eighty years. The land is in ruins, the
182 Keddie, N. “Introduction” s. v. Iranian Studies vol. xx no.2-4, (1987)
183 Tavakoli-Targhi, M.: “Refashioning Iran: Language and Culture During the Constitutional Revolution” s. 83Iranian
Studies. vol. 23 No.1-4. 1990
184 Tavakoli Tavakoli-Targhi, M.: “Refashioning Iran: Language and Culture During the Constitutional Revolution” s. 100
Iranian Studies. vol. 23 No.1-4. 1990
185 Tavakoli-Targhi, M.: “Refashioning Iran: Language and Culture During the Constitutional Revolution” s. 77Iranian
Studies. vol. 23 No.1-4. (1990)
186 Dette depressive syn på virkningerne af det sasanidiske riges fald finder man ikke hos de vestlige orientalister. For
Arthur Christensen og Brown (Se Brown, E.G.: Literary history of Persia. s. 251-252 og 208. Cambridge 1977) var det
sasanidiske nederlag kun et forbigående nederlag. Og Abbasidekalifatet, det andet dynasti efter arabernes erobring var
således allerede “en Genoplivelse af sasanideriget i islamisk Forklædning.” Arthur Christensen: Det gamle og det nye
Persien. s.53 København 1930 Et syn på historien som man også finder hos yngre historikere, bl.a. Torben Hansen som
skriver “Islam havde erobret Iran. På længere sigt viste det sig dog at det faktisk var Iran der havde opslugt islam.” Hansen,
T.: Islams mangfoldighed s. 46 Århus 1989. Derved kommer det sasanidiske fald i mange vestlige forskeres fremstillinger
til at fremstå som et ikke-fald.
64
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007