Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

senere blev finansminister, undervisningsminister Karakuzlu, samt den føromtalte og yderst magtfulde
hofminister Abdolhossein Taimurtash. Derudover mødte han blandt andre forfatteren Said Nafisi,
historikeren Mohammad A. Qazvini og professoren og politikeren Rezazadeh-Shafaq. Disse
indflydelsesrige mænd havde alle været i berøring med Vesten, og de fleste var uddannet i Europa,
hvilket ikke var nyt. Siden slutningen af 1800-tallet havde det været landets officielle politik at sende
overklassens sønner til Europa for at studere. I begyndelsen af 1900-tallet blev studenterne overvejende
sendt til Belgien, Tyskland og Frankrig. Rusland var blevet kommunistisk, USA var for fjernt og
ukendt, og adgang til England var blevet kompliceret af udenrigspolitiske gnidninger. 174 Denne
intelligentsia har historikere tillagt stor betydning for Iran’s nyere historie, da man har ment, at de var
de primære iranske importører af den europæiske nationalisme og modernisme. 175 I det efterfølgende
vil jeg kalde denne intelligentsia for de nationalromantiske eller modernisterne, fordi jeg mener, det
netop var disse to ideologier de havde tilfælles mere end det, at de var blevet uddannet i Vesten.
Nationalromantikken og den præ-islamiske fortid.
De nationalromantiske iranere så tilbage på den præ-islamiske fortid med megen nostalgi. De så den
præ-islamiske fortid som en autentisk iransk fortid, og især sasanidernes storhed så de tilbage på med
megen vemod.
Det sasanidiske rige havde eksisteret fra år 224 til sit endelige fald i år 651, og i sine velmagtsdage
havde det strakt sig fra Middelhavet i vest til Pakistan i øst. I sine gode perioder havde riget været
meget velorganiseret omkring en central statsmagt, som formåede at opbygge en infrastruktur og en
landbrugssektor, hvis dyrkede landareal i udstrækning ikke er overgået før eller siden. 176
Zarathustrismen var statsreligionen. Senere under det arabisk/islamiske herredømme led
174 Katouzian, Homa: Sadeq Hedayat s.31-32. London 1999
175 Problemet med at tillægge denne gruppe med deres vestlige uddannelser så megen indflydelse er, at man dermed let
kommer til at se den modernistiske og nationale iranske opblomstring udelukkende som et resultat af iranernes møde med
Vesten. Iransk modernitet og nationalisme bliver på den måde set som en europæisk importvare, der lidt efter lidt
transformerer det traditionsbundne Iran ind i en moderne tidsalder. I den forbindelse er de tanker historikeren Tavakoli-
Targhi gør sig interessante, fordi han netop sætter spørgsmålstegn ved modernitet og nationalisme som noget eksklusivt og
unikt europæisk. I stedet for mener han, at modernitet skal ses som et produkt af et globalt netværk af magt og viden, som
opstod i det 16. århundrede. Tavakoli-Targhi, M.: “Modernity, Heterotopia, and Homeless Texts” s. 3. Comparative Studies
of South Asia, Africa and the Middle East. vol. XVIII No. 2. 1998.
176 Hjerrild, Bodil: “Iran, Sasanidene” s. 474-475 Den Store Danske Encyklopædi bd. 9 København 1997
62
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007