Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Christensen i Tehran”, hvor han ligeledes længere nede i artiklen skrev: “Efter Professor Brownes 162

Død er Professor Arthur Christensen blandt alle Orientalister den, hvis Navn er mest kendt og højst

skattet i Persien” 163 Og ligeledes ved en senere lejlighed skrev hr. Suenson i samme begejstrede tone:

“Som Europæer er jeg stadig saa heldig, at jeg ogsaa har faaet Indbydelse til Festbanketten hos Shahen

om Aftenen, hvor alle Ministre, Diplomater samt Europæere af Society er indbudt..... Indbydelsen lyder

kl.10 og præsis 5 Minutter før kører vor berømte Landsmand, den kendte Filolog, den af alle Persere

forgudede Professor Arthur Christensen, der netop befinder sig paa Besøg i Teheran, op for Døren for

at hente mig....” 164

Denne enorme interesse for Arthur Christensen og for hans publikationer skyldtes især hans arbejde

med det præ-islamiske Sasanidedynasti. Hans bog om sasaniderne L’empire des Sasanides, le peuple,

l’etat, la cour udkom først endeligt på persisk i 1938, men da Arthur Christensens fra begyndelsen

havde skrevet på fransk, var sprogbarrieren mindre, idet mange iranere fra de bedre sociale lag læste og

talte fransk. Den viden, som Arthur Christensen og andre vestlige orientalister havde indsamlet om det

gamle præ-islamiske Iran, var af allerhøjeste værdi for det nye Pahlavi dynasti.

Reza Shah Pahlavi og ideen om en samlet iransk nation

Da Arthur Christensen besøgte landet i 1929, havde Reza Shah Pahlavi ikke siddet på magten i mere

end fem år. Reza Shah Pahlavi havde foretaget et statskup i 1921, hvor han efterfølgende var blevet

udnævnt som krigsminister, men havde først i 1925 udnævnt sig selv til konge og stifter af det nye

Pahlavi-dynasti. Inden Reza Shah kom til magten, var der groet en almen utilfredshed frem i

befolkningen. Man var skuffet over den konstitutionelle revolutionsbevægelses (1905-1908) manglende

evne til at implementere sociale og økonomiske reformer, som især skyldtes manglen på en udøvende

magt, en belastende arv, den konstitutionelle revolutionsbevægelse havde overtaget fra det tidligere

162

Edward Brown (1862-1926) var en engelsk iranist.

163

Et avisudklip som desværre ikke er dateret. Arthur Christensen. “Avisudklip” Ny kgl. saml. 2688, 2°. III. kpsl. 79, Haa.

K.B.

164

Endnu et avisudklip som desværre ikke er dateret. Arthur Christensen. “Avisudklip” Ny kgl. saml. 2688, 2°. III. kpsl. 79,

Haa. K.B.

59

DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007