Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

“Alt i alt har mine Erfaringer angaaende persisk Gennemsnitsmoral ikke været altfor ugunstige. Jeg har
truffet ikke saa faa brave og hæderlige Persere fra de forskelligste Samfundslag. Men den overalt
raadende “laisser aller”, Hangen til Driveri og Mangelen paa Præcision og Sans for Tidens Værdi
tillader mig ganske vist ikke at nære store Forhaabninger om Muligheden for en Regeneration af det
persiske Folk.” 142
Afrunding: Orientalisten Arthur Christensen
Opdagelsen af den indo-europæiske sprogstamme betød, at iransk filologi, fra at være en naturlig del af
orientalistikken nu brød ud som et selvstændigt fag og vendte sig mod indo-europæistikken. Denne
opdagelse kom således til at diktere mange af iransk filologis hovedforskningsfelter f.eks. dialektologi,
og Arthur Christensens primære formål med denne rejse var da også at udforske en af disse iranske
dialekter. Er Arthur Christensen så orientalist eller iranist? Et spørgsmål jeg mener er meget afgørende
for forståelsen af iransk filologi, fordi forskningsobjektet “iranerne” og deres sprog og kultur, derved
enten betragtes som fremmede og anderledes “orientalere” eller også som en race der er i familie med
os europæere - godt nok lidt langt ude - og som kan give svar på spørgsmål angående vores
europæiske forhistorie.
På rejsen i 1914 var Arthur Christensen ikke i tvivl, der var han orientalisten i det fremmede og han
stillede skarpt på modsætningen mellem Orienten og Occidenten. En indstilling, der øjensynlig har
været årsagen til hans distancerede holdning til iranerne. Iranerne var for ham orientalere, og han så
kun en ringe forskel imellem dem og de andre orientalere. Han så intet slægtskab imellem sin egen
europæiske kultur og så den iranske, da dette slægtskabsbånd forlængst var blevet revet over med den
arabiske invasion af Iran i 622 og den deraf efterfølgende islamisering. Et gensyn med den indo-
europæiske ur-civilisation var derfor udelukkende muligt gennem et sprogligt “arkæologisk” arbejde
med de old-iranske sprog og dialekter, som blev betragtet, som om de intet havde at gøre med den
nuværende iranske kultur.
142 Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav. s. 159 København 1918
53
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007