Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Men allerede efter den første rejse i 1914 modererer Arthur Christensen sin holdning til korruption og<br />
tager nu skylden bort fra den enkelte iraner:<br />
“I Virkeligheden ligger Fejlen ogsaa her mere i Systemet end hos den enkelte.” 140<br />
Og for i en kort bemærkning at se frem på Arthur Christensens næste rejse i 1929, så gav han her<br />
udtryk for at korruption er et økonomisk system, som ikke nødvendigvis var værre eller bedre end det<br />
europæiske:<br />
“Det er ikke helt let for en Europæer at lære, hvorledes Anam’en (drikkepenge/gaver/bestikkelse) skal<br />
reguleres i de mangfoldige Forhold, i hvilke den anvendes; for ham er det hele et stygt Uvæsen, som<br />
ofte bidrager til at forme hans Dom over Folket. Sagen er den, at vi er vante til at give Drikkepenge i<br />
visse bestemte Situationer, og her finder vi det i sin Orden, om det end maaske i sig selv kan være<br />
urimeligt, men naar vi møder Kravet om Drikkepenge i Forhold, hvor det ikke stemmer med<br />
europæisk Skik, forarges vi.” 141 (parentes tilføjet)<br />
Fejlen ligger her mere hos europæeren end hos iraneren. De økonomiske transaktioner i Iran var iflg.<br />
Arthur Christensen meget lig de europæiske, de skulle blot forstås og ses i det rigtige perspektiv.<br />
Umiddelbart lignede det korruption, men det var blot et kulturelt anderledes økonomisk system, som<br />
europæerne misforstod på grund af uvidenhed. At han langsomt skifter mening i spørgsmålet om<br />
korruption, efter at han lærer den iranske handelskultur bedre at kende, virker forståeligt, og jeg mener,<br />
at det, set i forhold til Arthur Christensens samtid, er et udmærket udtryk for Arthur Christensens mod<br />
til at gå imod strømmen, når han var blevet overbevist i en sag. Men i 1914 var Arthur Christensen<br />
mindre apologetisk overfor det persiske, og han giver udtryk for en langt større distance, trods sin<br />
imødekommenhed:<br />
140 Arthur Christensen: “Lidt persisk Folkepsykologi” s. 255 Geografisk Tidsskrift. hefte VIII. Bd. 22. 1914<br />
141 Arthur Christensen: Det gamle og det nye Persien. s. 26 København 1930<br />
52<br />
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007