16.07.2013 Views

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Men allerede efter den første rejse i 1914 modererer Arthur Christensen sin holdning til korruption og<br />

tager nu skylden bort fra den enkelte iraner:<br />

“I Virkeligheden ligger Fejlen ogsaa her mere i Systemet end hos den enkelte.” 140<br />

Og for i en kort bemærkning at se frem på Arthur Christensens næste rejse i 1929, så gav han her<br />

udtryk for at korruption er et økonomisk system, som ikke nødvendigvis var værre eller bedre end det<br />

europæiske:<br />

“Det er ikke helt let for en Europæer at lære, hvorledes Anam’en (drikkepenge/gaver/bestikkelse) skal<br />

reguleres i de mangfoldige Forhold, i hvilke den anvendes; for ham er det hele et stygt Uvæsen, som<br />

ofte bidrager til at forme hans Dom over Folket. Sagen er den, at vi er vante til at give Drikkepenge i<br />

visse bestemte Situationer, og her finder vi det i sin Orden, om det end maaske i sig selv kan være<br />

urimeligt, men naar vi møder Kravet om Drikkepenge i Forhold, hvor det ikke stemmer med<br />

europæisk Skik, forarges vi.” 141 (parentes tilføjet)<br />

Fejlen ligger her mere hos europæeren end hos iraneren. De økonomiske transaktioner i Iran var iflg.<br />

Arthur Christensen meget lig de europæiske, de skulle blot forstås og ses i det rigtige perspektiv.<br />

Umiddelbart lignede det korruption, men det var blot et kulturelt anderledes økonomisk system, som<br />

europæerne misforstod på grund af uvidenhed. At han langsomt skifter mening i spørgsmålet om<br />

korruption, efter at han lærer den iranske handelskultur bedre at kende, virker forståeligt, og jeg mener,<br />

at det, set i forhold til Arthur Christensens samtid, er et udmærket udtryk for Arthur Christensens mod<br />

til at gå imod strømmen, når han var blevet overbevist i en sag. Men i 1914 var Arthur Christensen<br />

mindre apologetisk overfor det persiske, og han giver udtryk for en langt større distance, trods sin<br />

imødekommenhed:<br />

140 Arthur Christensen: “Lidt persisk Folkepsykologi” s. 255 Geografisk Tidsskrift. hefte VIII. Bd. 22. 1914<br />

141 Arthur Christensen: Det gamle og det nye Persien. s. 26 København 1930<br />

52<br />

DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!