Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Forgængelighed tilhobe. Det er de Stemninger, der præger Persernes Poesi og deres Filosofi, men de
gør ham ikke livsfjendsk og melankolsk, de har for ham deres egen dybe Charme, ligesom
Elskovslyrikens larmoyante Bedrøvelighed; naar han sidder lunt paa sit Enderuns (Harems) Polstre
med den forbudne Drik perlende i Bægret, saa nyder han som et ekstra Raffinement de taarefyldte
Elskovskvad til Fløjtens og Lutens Klage og de snart kummerfulde, snart oprørske Tankedigte om
Skæbnens Voldsfærd.” 127
Det var selv samme folkekaraktertræk som lå til grund for Arthur Christensens analyse i hans
førnævnte doktordisputats, hvor dette karaktertræk netop blev omdrejningspunktet, hvorom Arthur
Christensen vurderede, om et digt var et ægte Omar Khayyams digt eller en forfalskning. 128 (se kap. 1)
For at se på, hvordan Arthur Christensen beskrev perserne i forhold til sin samtid, har jeg valgt at citere
et uddrag fra et på den tid alment respekteret dansk leksikon nemlig Salmonsens
Konversationsleksikon fra 1903, som lyder:
“Perserne ere uden Tvivl det bedst begavede af de østerlandske Folk, men deres Intelligens er uden
Dybde. De opfatter let og hurtigt og husker sikkert, men en karakteristisk Mangel paa Udholdenhed
lader dem føle sig tilfredsstillede ved en overfladisk Viden. Vambery karakteriserer Perseren som et
aandrigt Barn, der aldrig modnes til aandfuld Mand. Den samme Overfladiskhed viser sig i Karakteren.
Persernes Høflighed, der ofte har forskaffet ham Navnet Østens Franskmand, er kun en ydre Form, som
han anvender over for Folk, der staar socialt højere end han selv. Over for lavere staaende viser han
kun Grovhed og Mangel paa Humanitet. I forstillelse er han en Mester, og han har sit Ansigt
fuldkommen i sin Magt; men man kan rolig sige til ham, at han lyver. Det europæiske Begreb Ære
kendes ikke, saa lidt som Sproget har Udtryk for Egenskaber som Dyd og Taknemmelighed.
Aarhundreders Tyranni og Usikkerheden for Ejendom har fremavlet en Demoralisation og en Jagen
efter Penge og Livsnydelse, der fra Hoffets og Embedsmændenes Kreds har bredt sig i Samfundet. Det
er kun inden for Familien, der for øvrigt har en rent patriarkalsk Form, at persernes moralske Følelser
127 Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav s. 153 København 1918
128 Barr, Kaj: “Arthur Christensen” s. 70 Festskrift udgivet af Københavns Universitet i Anledning af Universitets Aarsfest.
København nov. 1945
48
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007