Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

siger Vesterlændingen; men Østerlændingen siger; “Hastværk kommer fra Satan, men Besindighed
kommer fra Gud.” 124
Andre gange mødtes modsætningerne imellem Orienten og Occidenten i een og samme person. En
sådan sammensat person mødte Arthur Christensen på vejen fra Rasht i Nordiran til Teheran, hvor
Arthur Christensen tilfældigt blev hans rejsefælle i en hestepostvogn. Salar-i-Ashraf, som rejsefællen
hed, var uddannet i Europa, velhavende og “en Mand af Shahens Slægt.” 125 Arthur Christensen gør sig
her nogle psykologiske overvejelser over denne mand:
“Det har sin psykologiske Interesse at studere en Type som Salar-i-Ashraf, i hvem Orientens og
Occidentens Indflydelse brydes. Ved en overfladisk Betragtning var det orientalske ikke meget
fremtrædende hos ham. Han havde et europæisk Væsen og europæiske Vaner, talte Fransk og Tysk og
jugerede som en Europæer om dagligdags Emner. Men paa Bunden laa stadig Orientaleren. Kom
Samtalen ind paa dybdegaaende Spørgsmaal, saa ræsonnerede Salar-i-Ashraf som en Perser. Han
hyldede i det Konkrete Livsglæden og beundrede Skønheden i alle Skikkelser, ikke mindst i Kvindens,
men han var parat til at akceptere i det Abstrakte enhver pessimistisk Livsanskuelse, der hævdede
Tilværelsens Værdiløshed.” 126
I beskrivelsen af Salar-i-Ashraf kommer Arthur Christensen ind på en af sine grundlæggende ideer om
perseren, nemlig at perseren dyrker en pessimistisk livsanskuelse, hvilket ikke betyder, at han er særlig
sorgfuld eller deprimeret, men snarere skal ses som en udvendig livsstil:
“Persernes Livsopfattelse ..... er præget af en intellektuel Pessimisme, som ingenlunde behøver at
skaffe dem Anfægtelser og dybe Sjælekampe, men snarere giver dem en æstetisk Tilfredsstillelse. Livet
er intet, og Verden er et daarende Fata morgana. Vi lever en stakket Stund mellem mange Bekymringer
og faa Glæder uden at vide, hvorfra vi kommer, og hvorhen vi gaar, og uden at have fattet Meningen
med det hele. Vi er et usselt Legetøj i Haanden paa den ubøjelige Skæbnemagt, det ubønhørlige “Hjul”,
der ruller følelsesløst ad sin Bane, knusende under sig Slægtled efter Slægtled. Forfængelighed og
124 Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav s. 35 København 1918
125 Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav s. 40 København 1918
126 Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav s. 42 København 1918
47
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007