Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

slutningen af 1800-tallet, da man ønskede at systematisere og karakterisere folkeslag for dermed at
kunne trække politiske og geografiske grænser i de nyligt anlagte nationalstater. Devisen var, at hvert
folkeslag havde sit sprog og sin kultur, som var afgrænset i et selvstændigt, fysisk, geografisk
landområde. Ånden eller Volksgeist var den kraft, der samlet udviklede sig i litteraturen, historien,
sproget og i religionen. 116 Derved blev det især filologien og religionsvidenskaben, der deltog i denne
klassifikation af folkeslag. 117
Men selvom Arthur Christensen var rejst ud for specielt at undersøge den persiske folkeånd, så skelner
han meget lidt i sin rejseskildring Hinsides det Kaspiske Hav imellem det typisk persiske og det typisk
orientalske. Ofte benytter han de to betegnelser i flæng. Han var europæeren i Orienten, og det var
kontrasten mellem disse to kulturer; den europæiske og den orientalske, han først og fremmest ønskede
at vise. 118 Det samme kom til udtryk i flere af hans artikler fra den tid, hvis overskrifter f.eks. lyder:
“Orient og Okcident” og “Persien og Europa.” 119 I det hele taget var denne dyrkelse af modsætningen
mellem det europæiske og det orientalske meget populær hos Arthur Christensen og hans kolleger, og
det må havde været svært at finde på nye overskrifter. Kollegaen Johannes Østrup skrev f.eks. om “Øst
og Vest,” 120 “Europa og Islam,” 121 “Efter Krigen: Norden og Orienten,” 122 “Religion og Mystik i Østen
og i Europa.” 123 For Arthur Christensen kom forskellen imellem Orienten og Europa tydeligst frem i de
to kultures forhold til tid:
“Men tiden er et Begreb, som Orientalere ikke ret forstaar at regne med. Intet adskiller maaske skarpere
den orientalske Verden fra den okcidentalske end denne Ringeagt for Tidens Værdi. “Tid er Penge”,
116
Hastrup, Kirsten: Viljen til viden. s. 87 København 1999, Collin og Køppe: “Indledning” s. 20 Humanistisk
Videnskabsteori. København 1995
117
Rodinson, Maxime: Europe and the Mystique of Islam. s. 61 Seattle 1987
118
At lægge vægt på det kontrastfyldte har i flere århundredes orientrejselitteratur været en hel almindelig tilgang til det
fremmede. Se Harbsmeier, M.: “Vild etnografi.” s. 11 iWilder Völkerkunde. Andere Welten in deutschen Reiseberichten der
früen Neuzeit. Frankfurt 1994
119
Arthur Christensen: “Orient og Okcident” Tilskueren (1913 1. halvb.), Arthur Christensen: “Persien og Europa” i Ugens
Tilskuer 1914
120
Østrup. J.: “Øst og Vest” Gads Danske Mag. (særtryk u. år)
121
Østrup. J.: “Europa og Islam” Gads Danske Mag. (særtryk u. år)
122
Østrup. J.: “Efter Krigen: Norden Og Orienten” Nordisk tidsskrift 1914
123
Østrup. J.: “Religion og Mystik i Østen og i Europa” Gads Danske Mag. (særtryk u. år)
46
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007