Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Landet hinsides Det kaspiske Hav, var iflg. Arthur Christensen “de persiske Ariers Stamland.” 109 Fra
dette område trængte de persiske arier iflg. Arthur Christensen sig senere ned i det nuværende
Afghanistan og Iran:
“En forholdsvis faatallig Skare arisk-talende Erobrere trængte i en fjærn Oldtid ind i Iran, hvor de
forefandt en utvivlsom langt talrigere indfødt Befolkning, hvem de gav deres Sprog. Erobrerne holdt,
som en herskende Adelsklasse, Aarhundreder igennem deres Blod rent. “ 110
Derefter erobrede Alexander den Store Iran og tilsatte, iflg. Arthur Christensen, den persiske adel “en
Tilsætning af hellensk-makedonisk Blod.” 111 De folkevandringer, der følger herefter, påvirkede i ringe
grad den persiske adel, og i denne periode “bevarer de fornemme Slægter deres Blodsrenhed saa godt,
som Haremssystemet overhovedet tillader det.” 112 Men siden hen kom den arabiske invasion, og i den
henseende var der:
“ingen Tvivl om, at det, der endnu maatte være bevaret af det arisk-talende Erobrerfolks fysiske og
psykiske Ejendommeligheder, er gaaet under i de Omvæltninger, som den arabiske Invasion førte med
sig. Ikke blot gennemsyredes Persien af et ikke ubetydeligt arabisk Element, men Islam gjorde Ende
paa den gamle aristokratiske Samfundsbygning, og før eller senere tabte de urgamle Adelsætter sig
uhjælpelig i Underklasserne, i den store Urbefolkning.” 113
Den ariske race er dermed ikke mere at finde i Iran, den er sporløst forsvundet også selvom man leder
godt og grundigt:
109 Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav. s. 207. København 1918
110 Arthur Christensen: “Lidt persisk Folkepsykologi” s. 253 Geografisk Tidsskrift Bd. 22, hefte vii, København (1914)
111 Arthur Christensen: “Lidt persisk Folkepsykologi” s. 253 Geografisk Tidsskrift Bd. 22, hefte vii, København (1914)
112 Arthur Christensen: “Lidt persisk Folkepsykologi” s. 253. i Geografisk Tidsskrift. Bd. 22, hefte vii, københavn (1914)
113 Arthur Christensen: “Lidt persisk Folkepsykologi” s. 253-254 Geografisk Tidsskrift. Bd. 22, hefte vii, københavn (1914)
Det er bemærkelsesværdigt så tæt, Arthur Christensen lægger sig op ad den samtidige tyske filosof Gustaf Kossinnas tanker.
Kossinnas mente, at de indo-europærene, der var udvandret fra det tyske ur-hjem, og som på deres rejse havde underlagt sig
forskellige dele af verden f.eks. Iran, var blevet opblandet med lokalbefolkningen og dermed havde tabt den oprindelige,
kulturelle styrke. Det var kun i Tyskland, at man stadig kunne finde det autentisk ariske, hvilket Arthur Christensen nu ikke
skriver noget om. Se Hastrup, K.: Viljen til viden. s. 89 København 1999
44
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007