Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

andre indiske Fabelværker har givet Stødet til Fremkomsten af en anden ny Videnskab: Folklore, det sammenlignende Studium af Folkeæventyr og Folketro.” 98 Tre år efter at Arthur Christensen vente hjem fra denne første rejse til Iran i 1914, søgte han en stilling som professor i Folkemindevidenskab. Begivenhederne omkring denne stilling er på dette sted interessante, fordi de belyser hvilke fagdiscipliner, man fra fakultetets side lagde vægt på. Jeg vil derfor, for en kort bemærkning, tillade et hop i kronologien og give et kort rids af begivenhederne omkring Arthur Christensens ansættelse som professor i 1919. Arthur Christensen og folkemindevidenskaben I 1917 søgte Arthur Christensen professoratet i Folkemindevidenskab, efter at den tidlige professor i dette fag, Axel Olriks var død. Det filosofiske fakultet anså Arthur Christensen for at være en “af de bedste blandt de yngre Videnskabsmænd her til lands” og “en virkelig Kapacitet,” 99 hvis videnskabelige virksomhed fakultetet længe havde været opmærksom på og “næret Ønske om i en eller anden Form at vinde denne Kraft for Universitetet.” 100 Fakultetet mente, at Arthur Christensen var at foretrække frem for den anden ansøger, Henrik Ussing, hvis hovedbeskæftigelse ellers netop havde været de nordiske sagn og den nordiske kulturhistorie. 101 Men fakultetet gjorde opmærksom på, at man ønskede, at lærerposten i folkemindevidenskab ikke kun skulle beskæftige sig med de nordiske folkeminder, men at faget skulle “have en mere omfattende og almindelig Karakter” 102 Hvad “mere omfattende og almindelig Karakter “ betyder, er væsentligt for at forstå, hvorfor man foretrak Arthur Christensen frem for Henrik Ussing. Folkemindevidenskaben havde altid haft svært ved at holde de nationale ideologier på afstand. Dens forskningsobjekt var almuen, og den akademiske verden havde ofte anset almuens gøren og laden for at være et for useriøst forskningsfelt i sig selv. 103 Af den grund havde man ofte spundet 98 Arthur Christensen: “Orientalismen og dens Dyrkere” s. 806 Det ny Aarhundrede (1908-09) 99 Aarbog for Københavns Universitet 1915-1920. s. 236. bd. IV - V København 1920 100 Aarbog for Københavns Universitet 1915-1920. s. 237. bd. IV - V København 1920 101 Aarbog for Københavns Universitet 1915-1920. s. 237. bd. IV - V København 1920 102 Aarbog for Københavns Universitet 1915-1920. s. 237. bd IV - V Købenmhavn 1920 103 Holbek, Bengt: “Folkemindevidenskab” s. 57 Københavns Universitet 1479-1979. Bd. XI. København 1979 41 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
folkemindevidenskaben ind i nationalromantiske ideer. Det teoretiske grundlag var, at bonden var stagneret på et tidligere kulturelt stadium, hvilket gav ham en mere direkte og mere sand tilgang til de oprindelige nationale værdier. Folkemindeforskerens arbejde var dermed åndeligt at grave i almuekulturen for derved at kunne give de dannede klasser, som i mellemtiden havde udviklet sig og var blevet individualister, nogle af de tabte nationale skatte tilbage. 104 Men Folkemindevidenskaben havde skuffet den akademiske verden, fordi forskningsresultaterne gang på gang havde vist, at rødderne til “gode danske” sagn lod hånt om landegrænserne og fortonede sig i Tyskland og Frankrig. Af den grund voksede der en stadig større tvivl op, om almuen kunne leve op til rollen som nationens bevarer. 105 Folkemindevidenskaben skulle derfor gøres mere universel, og man vendte sig imod indo-europæistikken. Og her kunne en iranist som Arthur Christensen gøre sig gældende. Han ville i kraft af sit kendskab til iranske sprog kunne trække de lange linier tilbage til det indo-europæiske kulturelle opland. Hvilket han også havde arbejdet flittigt med i flere forskellige artikler. Et eksempel: “Naar en dansk Læser gennemblader det store Forraad af persiske Fabler og Æventyr, Sagn og Legender, vil han træffe paa en Mængde gamle Bekendte. Snart vil han mindes hjemlige Træk fra Eddaer og Sagaer, snart vil han genfinde Motiver fra H.C. Andersen og Folkeæventyrene. Disse Overensstemmelser kan imidlertid være af forskellig Art. For Fablernes og Æventyrenes Vedkommende er Forholdet i Reglen simpelt nok. Det er en bekendt Sag, at perserne har udbyttet den indiske Æventyrdigtnings rige Miner og sendt det indvundne Stof i mer eller mindre udpyntet Form videre til Europa med Syrere og Arabere som Mellemled. Ofte kan vi Skridt for Skridt følge Æventyrenes Vandring, der er foregaaet ad litterær Vej.” 106 Derfor indstillede Fakultetet til ministeriet at ændre stillingsbetegnelsen fra professor i Folkemindevidenskab til professor i “Almindelig Folkemindevidenskab og iransk Filologi.” Begrundelsen fra fakultetet lød sådan; 104 Holbek, Bengt: “Folkemindevidenskab” s. 61 Københavns Universitet 1479-1979. Bd. XI. København 1979 105 Holbek, Bengt: “Folkemindevidenskab” s. 74 Københavns Universitet 1479-1979. Bd. XI. København 1979 106 Arthur Christensen: “Persiske og nordiske Sagn” s. 213 Danske Studier (1905) 42 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2: Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6: Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8: at dekonstruere sproget for ad den
Page 9 and 10: Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 11 and 12: i sig selv en disposition, hvilket
Page 13 and 14: Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16: folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17 and 18: som “Tvang ham ind i en publicist
Page 19 and 20: “Et lille Træk viser hvor tidlig
Page 21 and 22: erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23 and 24: Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 25 and 26: “Folk var så videbegærlige, is
Page 27 and 28: naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30: litteratur, og hvordan han siden he
Page 31 and 32: fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 33 and 34: Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christ
Page 35 and 36: “Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38: De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40: Målet for dem var således at besk
Page 41: denne ideologiske, evolutionistiske
Page 45 and 46: Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48: slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50: Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52: “Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54: Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56: I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58: “lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60: Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62: Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64: senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66: europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68: Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70: udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72: kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74: Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76: enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78: gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80: Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82: “De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84: “Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85 and 86: Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 87 and 88: lev valgt til anden vicepræsident
Page 89 and 90: the peoples of Syria, Egypt, Morocc
Page 91 and 92: maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94:
Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96:
National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98:
For Arthur Christensen var den ægt
Page 99 and 100:
historie, benytter han sig af det n
Page 101 and 102:
Arthur Christensen var dermed med t
Page 103 and 104:
Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106:
Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108:
politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110:
indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112:
var så uadskillelige fra en nation
Page 113 and 114:
Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 115 and 116:
Udover at iransk filologi udforsked
Page 117 and 118:
var interesseret i eller uddannet t
Page 119 and 120:
argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 121 and 122:
Tabel 1. Universitetsprofessorernes
Page 123 and 124:
orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126:
Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128:
Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130:
Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132:
English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?