Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

sprog. Han begyndte at læse persisk, men han holdt hurtigt op, da han mente, det persiske var for
islamisk. I stedet kastede han sig over studiet af sanskrit og indisk, som han sigende for tiden mente var
ur-kilden; “alles stammt aus Indien ohne Ausnahme”. 92
Der er en tendens til samme lagdeling af persisk i forhold til indisk i nedenstående citat af Arthur
Christensen:
“Siden Zarathustras Dage har Irans Jordbund ikke fostret nogen original, religiøs eller filosofisk
Bevægelse, men med saa meget desto større Iver har Perserne bestandig optaget Ideer fra Inderne,
Aramæerne og Grækerne, og Forarbejdelsen og Sammenblandingen af disse Ideer har avlet en Mængde
ejendommelige aandelige Rørelser. Skønt altsaa Perserne kun er Bearbejdere af et laant Stof, er det
ingenlunde uden Interesse at betragte de Retninger, der er opstaaede og har vundet Udbredelse hos
dem, thi for det første har de ofte forstaaet at sammensvejse de forskelligartede Bestanddele til et
harmonisk Hele, og for det andet har Iran som et Oplagssted og Gennemgangsled for Ideerne spillet en
større Rolle for Verdenshistorien, end man almindelig er tilbøjelig til at antage, saa sandt som det var
Perserne og ikke de tunge Arabere, der opbyggede hele det mægtige muhamedanske Kulturliv i
Middelalderen.” 93
Arthur Christensen gør her rede for en implicit rangordning af de forskellige folkeslag: inderne,
grækerne og armenerne står øverst og repræsentere en oprindelig højkultur, perserne står lidt lavere, de
er forarbejdere af lånt stof, men de har alligevel haft en stor rolle for verdenshistorien, og endelig er der
de “tunge” arabere. Antropologen Kirsten Hastrup skriver, at denne race-systematiseringen ikke kun
var et produkt af en national-romantisk tankegang, det var også et udtryk for en ny videnskabelighed,
som stræbte efter at systematisere alt lige fra planter, til arkæologiske oldtidsfund og til at udpege og
verificere forskellige folkeslag. 94 Denne efterforskning var ofte stærkt påvirket af en evolutionistisk
tankegang, hvor man forstod de forskellige racer som trin på en lovbestemt udviklingstrappe.
Nedenstående citat er et eksempel på hvordan Arthur Christensen på den ene side skriver op imod
92 Som citeret hos: Roche-Mahdi, Sarah: “The Cultural and Intellectual Background of German Orientalism” s. 117
Mapping Islamic Studies ed. by Azim Nanji. New York 1997
93 Arthur Christensen: “Afzal Kaschi, En persisk, filosofisk Epigramdigter.” s. 347 Dansk Tidsskrift (Maj 1904)
94 Hastrup, K.: Viljen til viden s. 84-87 København 1999
39
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007