Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Målet for dem var således at beskrive og kortlægge den indo-europæiske ur-civilisation.
Historiseringen af sprogene og en rangordning af racerne
Sprogforskerne var, som de fleste videnskabsmænd på dette tidspunkt, influeret af en historisk
tankegang og betragtede derfor også sprogene som udtryk for historiens gang. Skulle man forstå
sprogene, måtte man undersøge deres oprindelse og deres udvikling. Denne fokusering på sprogenes
historie førte til den forførende teori, at man dermed også samtidig havde beskrevet folkenes historie. 89
Forskerne mente derfor på basis af dette indo-europæiske grundsprog, at de kunne komme tilbage til
dette sprogs oprindelige folk, de såkaldte arier. Det var især i Tyskland, at denne forskning blomstrede.
Tyske forskere søgte på basis af indo-europæistikkens resultater at rekonstruere germanernes ophav og
tidlige historie. Hvor Frankrig og England vægtede emner, der havde politisk relevans for deres
erobrede besiddelser, var iranistik og indologi-studiet i Tyskland mere ideologisk, 90 og denne “arier-
forskning” anså man for at være en ren og idealistisk videnskab, 91 en videnskab der ikke var underlagt
økonomiske eller koloniale hensyn som i Frankrig og England. I den henseende ligner den danske
iranistik-tradition meget den tyske.
I første omgang anså man det indiske sanskrit for at være selve det indo-europæiske modersprog. I en
vesteuropæisk tysk tradition betød det, at indisk sprog og kultur fik en langt højere status end de
iranske sprog. Hvilket givetvis har været årsagen til, at indisk filologi blev oprettet tres år tidligere end
iransk filologi på Københavns Universitet. Iransk og Iran blev betragtet som mindre afgørende for
opdagelsen af de indo-europæiske rødder og ansås mere som et hjælpefag, en sproglig og kulturel
“gateway to India”. Iransk havde også fået en langt lavere status, fordi Irans kultur blev anset for at
være blevet inficeret med det arabiske og det muslimske. Eksempelvis rejste Friedrich Schlegel, der var
en tysk digter, som så mange andre i begyndelsen af 1800-tallet til Paris for at studere de orientalske
89 Gregersen, Frans: “Strukturalisme” s. 161 Humanistisk Videnskabsteori. København 1995
90 Fragner, Bent G.: “Islamic-Iranian Studies and Studies concerning Iran in the Islamic Period in German-speaking
Countries: Ferdal Republic of Germany, German Democratic Republic, Austria, and Switzerland.” s. 54 in Iranian Studies,
Vol. XX, No. 2-4 (1987)
91 Fragner, Bent G.: “Islamic-Iranian Studies and Studies concerning Iran in the Islamic Period in German -speaking
Countries: Federal Republic of Germany, German Democratic Republic, Austria, and Switzerland.” s. 54 in Iranian Studies,
Vol. XX, No. 2-4 (1987)
38
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007