16.07.2013 Views

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Arthur Christensen havde forberedt sig i sin sommerferie og havde af den grund studeret hos professor<br />

i Göttingen F. C. Andreas. Andreas havde introduceret Arthur Christensen for dialektforskningen. 77<br />

Andreas havde selv netop dissekeret forskellige middeliranske dialekter i nogle sjældne turfan-tekster,<br />

som en tysk ekspedition havde hjemført fra Centralasien. 78 Turfan-teksterne blev betragtet som en skat<br />

for den sammenlignende sprogvidenskab. En videnskab som får en altafgørende betydning for<br />

iranistikken.<br />

Videnskabsmænd havde allerede i slutningen af 1700-tallet opdaget, at de old-iranske sprog havde<br />

store ligheder med de europæiske sprog. Englænderen Sir William Jones fra den engelske<br />

koloniadministration i Indien, som var en af de første, der påpegede et sprogligt indo-europæisk<br />

slægtskab, holdt i 1786 et foredrag, hvor han bl.a. udtalte:<br />

“Hvor gammelt end sproget sanskrit er, har det en vidunderlig struktur, mere fuldkommen end græsk,<br />

rigere end latin, og mere udsøgt forfinet end begge, men alligevel har det et stærkere slægtsskab med<br />

dem begge, både i verbernes rødder og i de grammatiske former, end hvad der kan være opstået<br />

tilfældigt, ja så stærk at ingen filolog kunne undersøge dem alle tre uden at blive overbevist om, at de<br />

må være udsprunget af en fælles kilde, som måske ikke eksisterer. Der er en tilsvarende grund omend<br />

ikke helt så tvingende for at antage, at både gotisk og keltisk, omend blandet med et meget<br />

forskelligartet sprog, havde den samme oprindelse som sanskrit, og oldperisk kan også føjes til den<br />

samme familie.” 79<br />

Senere i begyndelsen af 1800-tallet samlede Rasmus Rask materiale ind i Iran og Indien og påviste<br />

ligesom Jacob Grimm i Tyskland sammenhænge og udviklinger imellem disse sprog. Dette<br />

sprogslægtskab kaldte sprogforskerne for den indo-europæiske sprogstamme, og det blev den<br />

sammenlignende sprogvidenskabs store arbejde at registrere og kortlægge denne sprogstammes<br />

historiske udvikling.<br />

77<br />

Barr, Kaj: “Arthur Christensen” s. 76 Festskrift udgivet af Københavns Universitet i Anledning af Universitets Aarsfest.<br />

København nov.1945<br />

78<br />

Lentz, W: “Andreas” s. 27. Enc. Iranica. Vol. II London 1987<br />

79<br />

Som citeret hos Kjørup, Søren: Menneskevidenskaberne s. 35-36. Roskilde 1999.<br />

35<br />

DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!