Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

aflagde han to længevarende besøg i Tbilisi og Baku i Kaukasus. I Iran opholdt han sig hovedsageligt i
Tehran med en mindre afstikker på tre uger til den lille landsby Semnan, der ligger på vejen til Mashad.
Hjemrejseruten lagde han over de gamle persiske byer Merv, Samarkand og Tashkent. Han ville også
gerne havde besøgt Samarra, men på grund af den verdenspolitiske krise, første verdenskrigs udbrud,
måtte han så hurtigt som muligt vende hjem.
Hinsides det kaspiske Hav med undertitlen; Fra en Orientrejse ved Krigens Udbrud hedder
rejseskildringen, Arthur Christensen skrev på baggrund af denne hans første rejse til Iran i 1914.
Hinsides det kaspiske Hav er en populært skrevet rejseskildring, hvor man som læser følger Arthur
Christensen ud og ind af tog og op og ned i hestepostvogne. Han bliver stukket og plaget af moskitoer,
han bliver træt, sulten og irriteret, når rejsen bliver for lang, og han er dybt taknemmelig for den
gæstfrihed han møder. I Hinsides det kaspiske Hav bliver man delagtiggjort i den rejsendes
dagligdagsproblemer: Hvad koster en landauer? Og hvor meget skal han give for et sjældent
håndskrift? Han er meget optaget af, hvad tingene koster, og han holder et stramt økonomisk regnskab i
sin upublicerede rejsedagbog. 73 Derudover er Hinsides det kaspiske Hav beskrivende. Han beskriver de
mange forskellige klædedragter han ser: “Paa Bazaren er det Gammelpersernes Type, der dominerer,
og man ser ofte den gammeldags, klædelige Købmandsturban.” 74 Derudover beskriver han landskaber,
han rejser igennem, hotellet hvor han bor i Teheran og dets gæster. Beskrivelserne er vævet ind i
rejseoplevelserne, og Arthur Christensen viser i sine iagttagelser, at han ikke er en hvem som helst, der
er på en orientfærd, men en videnskabsmand, der er oprigtigt optaget af at dykke ned i Irans historie og
kultur. Han redegør for Nouruz-festen og dens mulige oprindelse, sufismen og dens historie og rødder i
den iranske før-islamske periode, osv.
Der er i Hinsides det kaspiske Hav, hvad man ikke finder i hans senere rejseskildringer, en trang til at
romantisere orientfareren som en modig eventyrer, hvilket jeg var inde på i forrige kapitel. F.eks.
begynder han sin bog med en meget eventyrlig beskrivelse af professor Andreas. Ligeledes er selve
rejsen også beskrevet som lidt af et vovestykke. Således slår han tonen an ved at fortælle læseren, at
øverst i den ene af sine kufferter havde han anbragt en revolver, en genstand, som han skriver
73 Arthur Christensen. “Upubliceret Rejsedagbog fra 1914” UTILG. 578. II. 3b. Haa. K.B.
74 Arthur Christensen: Hinsidig det kaspiske Hav. s. 63 København 1918
33
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007