Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

liste 70 over sine studerende, og på denne er cirka en sjettedel kvinder, hvilket, i forhold til tiden, ikke er så lidt. Ligeledes er den første magister i iransk filologi en kvinde ved navn Frk. Kirketerp Møller. 71 Hun blev senere ansat som bibliotekar på Det Kongelig Bibliotek. Inddragelsen af køn, mener jeg, kan være med til at belyse, hvorfor nogle videnskabsfelter “naturligt” er blevet en del af faget og andre ikke. Øjensynligt har de nomotetiske bestræbelser, dvs. jagten på generelle love, netop fået så stor en plads inden for iransk filologi, fordi man anså denne for en mere rationel og maskulin disciplin og dermed for at være i en sikker kategori af sand og ægte videnskab. Jeg tror, at de orientalske fag generelt har haft et behov for at fremstå som seriøse, netop fordi de orientalske fag i forhold til andre fag på humaniora har haft denne populære og ofte kommercielle pendant i den folkelige orientalisme udenfor universitetets mure. Denne “bakkesangerinde” af en søster har øjensynligt betydet, at man i orientalismens akademiske kredse har gjort en ekstra dyd ud af ikke at komme til at ligne hende, og på den måde har man været mere tilbøjelig til at trække mod det “sikre” videnskabelige. Jeg mener, at Johannes Østrups meget forsinkede karriere er et udmærket eksempel på en orientalist, der ikke havde forstået den akademiske orientalismes præmisser. Jeg har påvist, at Arthur Christensens sociale baggrund ikke har været en sjældenhed blandt orientalister. Jeg mener, at orientalismen har et umiddelbart ukonventionelt skær over sig, hvilket utvivlsomt har været set som en frihed og en åbenhed. Derudover har orientalistikken øjensynlig virket tiltrækkende for Arthur Christensen og andre unge med et ikke akademisk bagland, fordi orientalistikken har orienteret sig i en positivistisk retning, hvilket kan virke umiddelbart modstridende til det ukonventionelle. Men idet orientalistikken har vendt sig imod det naturvidenskabelige, har den virket umiddelbart forståeligt. Et fag hvor de vanskeligt tilgængelige sprog har krævet et slidsomt arbejde, der har virket, som lagde man den ene sten af lærdom oven på den anden. Et studie hvor empirien blev sat i centrum på bekostning af teorien, sammenholdt med orientalismens umiddelbart ukonventionelle skær er givetvist en forklaring på, hvorfor at det har tiltrukket en mand som Arthur Christensen og mange andre som ham. 70 Arthur Christensen. “studenterliste” UTILG. 578 II. 2, (11) Haa. K.B. 71 Arthur Christensen og de to efterfølgende professorer i iransk filologi, Kaj Barr og Jes P. Asmussen har det tilfælles at de alle tre er uddannet inden for andre fag, og først senere specialiseret sig i det iranske. Derfor har ingen af dem taget den “berygtede” magisterkonferens i iransk filologi. 31 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christensen var på sin rejse til Iran i 1914 først og fremmest optaget af specifikke filologiske studier, der kunne bibringe den sammenlignende sprogvidenskab ny viden. Dernæst ønskede han at forstå den persiske folkeånd, for dermed - i en oplysningsinspireret tankegang - at kunne bidrage til en generel klassifikation af verdens forskellige folkeslag. Derfor er det også disse to emner: filologien og folkeånden, som dette kapitel vil komme til at dreje sig om. Disse emner vil jeg forsøge at anskueliggøre ved at sætte dem ind i en videnskabshistorisk ramme, og jeg vil i tilknytning hertil forsøge at gøre rede for Arthur Christensens personlige syn på disse forskningsfelter. Disse opgaver var stærkt præget af en positivistisk tankegang, men samtidig var rejsen i 1914 efter min mening omgærdet af en romantisk drøm om en orientrejse. Et gennemgående træk som jeg vil forsøge at registrere undervejs i kapitlet. Jeg vil begynde med at give et kort resume af rejseruten, og derefter vil jeg give et kortfattet referat af rejseskildringen Hinsides det Kaspiske Hav. Arthur Christensens første længere orientfærd Da Arthur Christensen tog af sted til Persien i 1914 som 39 årig, var det ikke første gang, han havde været udenlands. I 1901 havde han rejst i det andalusiske Spanien, hvor de mauriske bygningsværker havde gjort stort indtryk på ham. I 1905 deltog han i orientalist-kongressen i Algier. 72 Derudover havde han i længere perioder opholdt sig i de store europæiske universitetsbyer; London, Berlin, Paris, Göttingen for at videreuddanne sig inden for iranistikken. Så rejse-uvant var han ikke. Men det var første gang, at han havde planlagt en orientrejse, der skulle strække sig over så lang tid og helt uden rejsefæller. Arthur Christensen tog afsked med Danmark den sidste dag i februar i 1914 og vendte først hjem igen et lille halvt år efter, den 10. august samme år. På vejen til Iran igennem Sverige, Finland og Rusland 72 Begge rejser kan man læse om i dagbogsartikler, som han på rejserne sendte hjem til Berlingske Tidende. 32 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2: Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6: Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8: at dekonstruere sproget for ad den
Page 9 and 10: Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 11 and 12: i sig selv en disposition, hvilket
Page 13 and 14: Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16: folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17 and 18: som “Tvang ham ind i en publicist
Page 19 and 20: “Et lille Træk viser hvor tidlig
Page 21 and 22: erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23 and 24: Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 25 and 26: “Folk var så videbegærlige, is
Page 27 and 28: naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30: litteratur, og hvordan han siden he
Page 31: fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 35 and 36: “Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38: De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40: Målet for dem var således at besk
Page 41 and 42: denne ideologiske, evolutionistiske
Page 43 and 44: folkemindevidenskaben ind i nationa
Page 45 and 46: Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48: slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50: Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52: “Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54: Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56: I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58: “lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60: Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62: Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64: senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66: europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68: Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70: udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72: kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74: Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76: enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78: gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80: Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82: “De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84:
“Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85 and 86:
Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 87 and 88:
lev valgt til anden vicepræsident
Page 89 and 90:
the peoples of Syria, Egypt, Morocc
Page 91 and 92:
maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94:
Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96:
National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98:
For Arthur Christensen var den ægt
Page 99 and 100:
historie, benytter han sig af det n
Page 101 and 102:
Arthur Christensen var dermed med t
Page 103 and 104:
Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106:
Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108:
politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110:
indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112:
var så uadskillelige fra en nation
Page 113 and 114:
Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 115 and 116:
Udover at iransk filologi udforsked
Page 117 and 118:
var interesseret i eller uddannet t
Page 119 and 120:
argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 121 and 122:
Tabel 1. Universitetsprofessorernes
Page 123 and 124:
orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126:
Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128:
Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130:
Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132:
English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?