Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

fantasirig fantasiskyende
folkelig/kunstnerisk videnskabelig
barndom voksen
Denne opstilling skal ikke tages alt for striks. Der er mange overlapninger, men jeg mener alligevel, at
disse kolonner af dikotomier giver en klar ide om Arthur Christensens videnskabssyn, efter at han er
blevet en etableret orientalist. For Arthur Christensen dækker den drømmende og lidenskabelige
orientalisme over flere former for orientalisme, der er nært knyttet til hinanden. En tidligere og højst
kritisable orientalisme, en barnlig og endelig en folkelig orientalisme. Disse forskellige udtryk for
orientalisme er for Arthur Christensen tæt forbundet. De er for ham udtryk for en feminin form for
orientalisme, der tidligere i hans liv havde noget charmerende ved sig, men som han senere som
professor må tage afstand fra. For Arthur Christensen bliver der således sat vandtætte skodder op
imellem den folkelige form for orientalisme og den videnskabelige. Den folkelig orientalisme er som
Kaj Barr giver udtryk for, en orientalisme man som de fleste “betydelige Orientalister” vokser fra.
Ved at jeg inddrog køn som et analyseredskab viser det sig her, at køn også tillægges områder, man
almindeligvis har betragtet som kønsneutrale, som eksempelvis videnskab. Derudover viser køn sig at
være en måde, hvorpå Arthur Christensen strukturerede og værdisatte den ene form for orientalisme i
forhold til den anden. Et syn som Arthur Christensen givetvis ikke har været alene om, og som
øjensynlig har været en meget almen betragtning. Hvad det så har haft af konsekvenser for mandlige og
kvindelige studerende, er vanskeligt at svare på, og det ville også være ukorrekt at konkludere, at
kvinder er blevet undertrykt og holdt uden for den akademiske orientalisme, fordi den folkelige
orientalisme er blevet feminint konnoteret, og mænd derimod har haft alle kort på hånden, fordi den
akademiske verden generelt har været maskulint konnoteret. Jeg ville dermed blot overtage Arthur
Christensens forestillinger om, hvad der var feminint og maskulint, og dermed essensliggøre Arthur
Christensens syn på køn. På den baggrund er det meget usikkert, om de kønskonnotationer som Arthur
Christensen f.eks. har hæftet på de to forskellige former for orientalisme, har haft en særlig betydning
for kvindelige såvel som mandlige studerende. Umiddelbart ser det ikke ud som om, at kvindelige
studerende er blevet specielt afskrækket. Arthur Christensen har i sit upublicerede materiale efterladt en
30
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007