Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

udskille de ægte Khayyam digte fra de uægte. I dette forsøg benyttede han sig af den historiske
kildekritik. Dette mislykkedes imidlertid, og han forsøgte i stedet at “karakterisere Rubai-digtningen
som litterær genre og som udtryk for et meget væsentligt træk i den persiske folkekarakter”. 61 Den
måde, hvorpå Arthur Christensen går til sit stof, er på den ene side ideografisk, han er ligesom sin
samtid optaget af eneren og geniet Khayyam på den anden side arbejder han nomotetisk og stræber
efter at kunne bevise Khayyam digtenes ægthed ved at opsætte love for en bestemt persisk
folkekarakter. 62 Overordnet er der en tendens til, at Arthur Christensen i sit forfatterskab går fra at
fokusere på de ideografiske spørgsmål til at være mere optaget af arbejdsopgaver, der lægger vægt på
en nomotetisk synsvinkel.
Ligeledes var det en meget afgørende faktor for Arthur Christensen og for humaniora som sådan, at den
professionalisering, der skete, kom til at foregå i en periode, hvor nationalismen blomstrerede i Europa.
Dette fik stor betydning for både sprog- og historievidenskaberne. For historiefaget betød det for
eksempel, at fagets vigtigste samfundsmæssige opgave var at fremme en historisk national identitet.
Dette betød videre, at det var de nationale spørgsmål, som fik fagets hovedinteresse. Dermed kom man
til at vægte den politiske historie tungest på bekostning af eksempelvis kulturhistorien. Denne
udvikling fandt sted på et tidspunkt, hvor samfundet derudover var skarpt kønsadskilt. Det offentlige
blev varetaget af mænd, og privatsfæren var traditionelt kvindernes domæne. Dette medførte, skriver
kvindehistorikeren Bente Rosenbeck, at kvinderne fik meget lidt spalteplads i historiebøgerne: “ikke
fordi historikerne var specielt patriarkalske, men fordi der i det borgerlige samfund var et skarpt skel
mellem privat og offentlig” 63 , og at man opfattede det private som uden betydning for den politiske og
historiske udvikling. Den professionelle historie fik således også en retorik og en udformning, som var
maskulin. Og ofte blev denne videnskabsopfattelse set som en modsætning til det kvindelige. 64
Overgangen fra det gamle videnskabssyn til det nye er ligeledes på tale i nedenstående citat, hvor
Arthur Christensen fortæller en journalist om sin første umiddelbare fascination ved den persiske
61
Barr, Kaj: “Arthur Christensen” s. 70 Festskrift udgivet af Københavns Universitet i Anledning af Universitets Aarsfest.
København nov. 1945
62
Collin, Finn og Køppe, Simo: “Indledning” s. 22 Humanistisk videnskabsteori. København 1995
63
Rosenbech, Bente: “Kønnets grænser”s. 13 Clios døtre gennem hundrede år, København 1994
64
Rosenbech, Bente: “Kønnets grænser”s.12-13Clios døtre gennem hundrede år, København 1994
27
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007