Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

I det ovenstående citat om Johannes Østrup fornemmer man som sagt en tvetydig holdning hos Arthur Christensen i forhold til den folkelige interesse for Orienten. Denne tvetydighed er interessant, da den rammer ned i et felt, hvor både køn og videnskab bliver inddraget. Der har været meget forskning, der har påvist, hvordan Orienten er blevet feminiseret af Vesten. 47 Det er imidlertid meget svært at finde sådanne tilfælde i Arthur Christensens forfatterskab. For Arthur Christensen var Orienten ikke karakteriseret ved at være feminin, men til gengæld er der en tendens til, at han ser dyrkelsen af den folkelige og populære orientalisme som feminint konnoteret. På den måde holder han den feminine Orient ud i strakt arm. Han distancerer sig fra den feminiserede orientkarakteristik, som han ser som hørende til en tidligere og ikke så videnskablig orientalisme. At feminisere Orienten var noget man gjorde tidligere: “Orientalisme” er for de fleste Mennesker et ord af en sær, fremmedartet Klang, ærefrygtindgydende, men alt andet end populært. Man forbinder gerne dermed Forestillingen om besynderlige Kragetæer, som møjsommeligt dechifreres af nogle Lærde Pedanter til Fryd for dem selv og til Gavn for ingen. Men Sagen er i Virkeligheden den, at Orientalismen kommer det virkelige Liv stadig nærmere; hvad der for 100 Aar siden var en Luksus-Videnskab, er nu blevet en Nytte-Videnskab af største Betydning for Verdenssamkvemmet. I gamle Dage interesserede Orienten mest, fordi den forsynede os med behagelige Æventyr og Noveller, hvis sensuelle, eksotiske Duft lullede os i blide Drømmerier. Nu dyrkes østerlandske Sprog og Kulturer praktisk. For de store Koloniallande er det af største Betydning, at Kendskabet til Orientens Forhold og Institutioner uddybes, og det er heller ikke uden Værdi for mindre Lande, som ville tage Del i vor Tids intensive kommercielle og økonomiske Arbejde i Fremmede Verdensdele.” 48 For Arthur Christensen er den tidligere orientalisme især repræsenteret i den franske rokoko-tid i 1700- tallet, hvor et af kendetegnene bl.a. var, at den faldt i kvinders smag: 47 Yegenoglu, Meyda: Colonial fantasies. s. 26 Cambridge 1998 48 Berlingske Tidende 26. april 1905. 23 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
“Folk var så videbegærlige, især Damerne....Gueulette paatog sig at levere det til almindelig Dannelse hørende Kvantum Orientalisme i en behagelig Form.” 49 Den gamle orientalisme var ukorrekt. Tankevækkende er det, at Arthur Christensen mente, uden at havde læst hverken Michael Foucault eller Edvard Said, at den Orient, rokokotiden dyrkede, var selvopfunden og eurocentrisk: “Der opstod saaledes en omfangsrig Litteratur af Fortællinger, der sejlede under orientalsk Flag, men som i højere eller ringere Grad bærer Præget af den Tid, hvori de er skrevne. Det er ikke Middelalderens ((dvs. iflg. Arthur Christensen) orientens) folkelige djærve, grovkornede og naive Skræmteeventyr, men galante, spirituelle Saloneventyr med Pompadour’sk Boudoirduft og krydret med encyklopædistisk Livsvisdom.” 50 (parentes tilføjet) Den amerikanske historiker Joan Scott har på historiefaget påvist en lignende tendens, hvor det ligeledes er den ældre og uønskede historieforskning, der er blevet gjort feminin. 51 I modsætning til denne populære orientalisme er der således ifølge Arthur Christensen opstået en ny, nyttig og praktisk orientalisme, som Arthur Christensen ofte beskriver med klare maskuline konnotationer, hvilket jeg mener fremgår af de følgende citater: “Socialt værdifulde er derimod de Individualiteter, der i Kraft af særlige Viljens og Intelligensens Egenskaber frembringer aandelige eller materielle Værdier, den nyskabende Aandsarbejder, Videnskabsmanden, som finder nye Sammenhæng, den initiativrige Foregangsmand og Opbygger paa det praktiske Livs Omraade, kort sagt Personligheden.” 52 En videnskabsmand kræver “Frihed og Råderum” 53 skriver Arthur Christensen, men samfundet skal dog drage visse grænser for hans virke: 49 Arthur Christensen: “Rokokotidens Østerlandsdrøm” Tilskueren. København 1906 50 Arthur Christensen: “Rokokotidens Østerlandsdrøm” s. 563 Tilskueren. 1906 51 Scott, Joan Wallach: Gender and the politics of history. s. 181 New York 1999 52 Arthur Christensen: “Massen og Personligheden” Berlingske Tidende. 6/2 1933 53 Arthur Christensen: Politik og Massemoral. s. 175 København 1911 24 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2: Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6: Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8: at dekonstruere sproget for ad den
Page 9 and 10: Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 11 and 12: i sig selv en disposition, hvilket
Page 13 and 14: Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16: folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17 and 18: som “Tvang ham ind i en publicist
Page 19 and 20: “Et lille Træk viser hvor tidlig
Page 21 and 22: erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23: Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 27 and 28: naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30: litteratur, og hvordan han siden he
Page 31 and 32: fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 33 and 34: Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christ
Page 35 and 36: “Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38: De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40: Målet for dem var således at besk
Page 41 and 42: denne ideologiske, evolutionistiske
Page 43 and 44: folkemindevidenskaben ind i nationa
Page 45 and 46: Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48: slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50: Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52: “Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54: Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56: I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58: “lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60: Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62: Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64: senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66: europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68: Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70: udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72: kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74: Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76:
enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78:
gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80:
Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82:
“De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84:
“Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85 and 86:
Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 87 and 88:
lev valgt til anden vicepræsident
Page 89 and 90:
the peoples of Syria, Egypt, Morocc
Page 91 and 92:
maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94:
Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96:
National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98:
For Arthur Christensen var den ægt
Page 99 and 100:
historie, benytter han sig af det n
Page 101 and 102:
Arthur Christensen var dermed med t
Page 103 and 104:
Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106:
Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108:
politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110:
indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112:
var så uadskillelige fra en nation
Page 113 and 114:
Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 115 and 116:
Udover at iransk filologi udforsked
Page 117 and 118:
var interesseret i eller uddannet t
Page 119 and 120:
argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 121 and 122:
Tabel 1. Universitetsprofessorernes
Page 123 and 124:
orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126:
Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128:
Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130:
Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132:
English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?