Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Arthur Christensens idealiserede billede af en orientfarer kommer også til udtryk i indledningen til hans
rejsebog Hinsides det Kaspiske Hav fra rejsen til Iran 1914, hvor han mindes sin læremester i
Göttingen, professor Friedrich Carl Andreas (1846-1930) således:
"Andreas talte snart dansk, snart persisk, fortalte om, hvorledes han havde tjent en flot Ridekamel ved
at helbrede en persisk Stormand for Kolik, gav Anvisning paa hvorledes man skulde sammensætte et
Rejseapotek til en Orientfærd, og hvordan man skulde kurere sig selv og de Indfødte for de
almindeligste Sygdomme." 41
At det er i mindet om professor Andreas, Arthur Christensen begynder sin rejseskildring, er efter min
overbevisning en måde at slå en bestemt tone an. Han får dermed sagt, at der nu følger ikke bare en
fantastisk rejse til det fremmede Persien, men derudover en videnskabelig rejse. Det videnskabelige og
det eventyrlige smelter sammen i Arthur Christensens orientalistforbillede, og orientalisten bliver
dermed til en slags helt. En karakteristik af rejsende videnskabsmænd som ikke er ualmindelig.
Antropologen Kirsten Hastrup skriver, at der i oplysningstiden blev skabt et billede af
videnskabsmanden som en helt, fordi at han i kraft af sine empiriske undersøgelser kunne afslører
naturens love, der dermed automatisk ville føre til uendelige fremskridt. Hastrup skriver;
“Opdagelse og beherskelse hænger sammen hos de rejsende videnskabsmænd, der underlagde sig
verden ved at kortlægge den. Og helterollen hang sammen med de notoriske strabadser, forskerne måtte
udholde for at samle viden i vilde egne af verden til det store klassificationsprojekt.” 42
Denne helterolle var meget maskulin i sin udformning. I forbindelse med opdagelserne af Orienten er
det således blevet påvist, at selv europæiske kvinder, som rejste som opdagelsesrejsende, ofte påtog sig
en maskulin attitude, 43 hvilket sandsynligvis har indebåret en større frihed. 44
41
Arthur Christensen:Hinsides det kaspiske Hav s. 3 København 1918
42
Hastrup, Kirsten: Vilje til Viden s. 22 København 1999
43
Se: Yegenoglu, Meyda: Colonial fantasies. s. 91 Cambridge 1998 og Lewis, Reina: Gendering Orientalism: race,
feminity and representation. s. 18 London 1996.
44
Kledal, Anna Rebecca: “Mor Danmark mellem haremskvinder og danske bønder” s. 13 Tidsskrift för mellemösternstudier.
nr. 2. (1999)
21
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007