Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

“Et lille Træk viser hvor tidligt jeg gennem Stikkene i Tusind og en Nat havde levet mig ind i et
orientalsk Miljeu, og hvor stærk min Interesse for dets Romantik var. I Efteraaret 1879, da jeg var fire
Aar gammel, plejede en Søn af den Enke, der havde lejet det ene af vore Værelser, at komme ind til os
med det nyeste Nummer af Allers “Familie-Journal”, for at vi kunde faa Lejlighed til at læse det. Om
Søndagen blev Bladet leveret tilbage, og jeg saa det ikke mere. Mine Forældre var dog blevet saa
interessede i Familie-organet, at vi begyndte selv at holde det til Nytaaret 1880. Nu bevarer jeg stadig
gennem Aarene Erindringer om, at der paa Forsiden af et af disse Numre havde været et Billede med
Underskriften “Gade i Kairo”, paa hvilket man saa en Mand komme ridende paa en Kamel ind gennem
en af Kairos Byporte. Jeg talte undertiden med mine Forældre derom, men de kunde ikke huske det, saa
jeg har altsaa ikke ad den Vej faaet nogen Støtte for min Hukommelse. Da jeg i 16 Aars Alderen var
begyndt at komme paa det Kgl. Bibliotek benyttede jeg Lejligheden til at undersøge denne Sag. Jeg fik
altsaa fat i Aargangen 1879 af Familie-Journalen, og i et af Numrene fra Oktober Maaned fandt jeg
ganske rigtigt Forsidebilledet, i alle Enkeltheder Saaledes, som jeg huskede det. Af alle de øvrige
Billeder i dette og de andre Numre fra den Tid var der ikke et eneste, som havde fæstnet sig i min
Erindring.” 32
Arthur Christensen understreger påfaldende meget sine romantiske barndomsdrømme i sine
upublicerede dagbogserindringer. Og måske er disse romantiske drømmerier et virkemiddel, han som
en ældre professor har tillagt sig, for at fremvise en barndom og en ungdom som levende og
passioneret. Men sammenligner man med hans øvrige optegnelser om barndommen, så er det slående,
hvor usentimentalt han ellers forholder sig til sin fortid. F.eks. er hans beskrivelser af hans forældre
meget nøgterne:
“Forkælet blev jeg imidlertid ikke. Moder var ret striks. Jeg følte mig egentlig nok saa meget hendraget
til Fader, som vel ingenlunde var eftergivende overfor mine Unoder, men hos hvem jeg mente at finde
mere Forstaaelse. Udbrud af Trods og Arrigskab blev dæmpet af Moder med dertil egnet Straf.” 33
32 Arthur Christensen. “Blandede autobiografiske optegnelser” s. 21-22 UTILG. 578, II. 2, (10) Haa. K.B.
33 Arthur Christensen. “Blandede autobiografiske optegnelser” s. 15. UTILG. 578, II. 2, (10) Haa. K.B.
18
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007