Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

franske Marokko - Kriser” (1911), osv., osv. 27 Forbindelsen mellem orientalister og en general udenrigspolitisk interesse er måske tilfældig, men det har i hvert fald også slået andre. I dagbladet Børsen kunne man den 9. januar 1935 f.eks. læse: “Der hersker i alt Fald her til Lands en nær Forbindelse mellem orientalske Studier og Verdenspolitiske Interesser.” 28 Den romantiske drengs drømme om Orienten Arthur Christensen var som dreng romantisk forelsket i Orienten. Utrættelig stillede han spørgsmål til sin far angående orientens huse og mennesker og eventyr. 29 ”Tusind og én Nats Eventyr” var “et kostbart fund”. Selvom han havde meget let ved at læse, var det nu ikke selve historierne, der i første omgang optog ham, men billederne, der fuldkommen bemægtigede sig hans fantasi; “Folk var altsaa klædt, som man saa dem paa Billederne, i farverige Kjortler og med Turban paa Hovedet. Husene lignede slet ikke vore, der var Kupler med Halvmaane foroven og Minareter. Baldakinprydede Baade sejlede paa Tigrisfloden. Der var mægtige Kaliffer og sorte Slaver osv”. 30 Han nød bogen ikke bare med synet, men også med lugtesansen: “Hver gang jeg tog den frem indaandede jeg, med Næsen i Bladene, den sødlige, let mugne Lugt af gammelt Papir.” 31 Orienten var blevet en passion for ham, og i sine dagbogsoptegnelser fortæller han, hvor dybt et indtryk det gjorde på ham: 27 Det ville være interessant at se tilbage på disse tre orientalister og undersøge på hvilken måder deres akademiske baggrund som orientalister har præget deres syn på Mellemøsten, og hvordan de dermed har været med til at præge den offentlige danske mening om islam, om araberne og i det hele taget holdningen til det fremmede. 28 Børsen 9. jan. 1935 29 Arthur Christensen. “Blandede autobiografiske optegnelser” UTILG. 578, II. 2, (10) Haa. K.B. 30 Arthur Christensen. “Blandede autobiografiske optegnelser” s. 20 UTILG. 578, II. 2, (10) Haa. K.B. 31 Arthur Christensen. “Blandede autobiografiske optegnelser” s. 21 UTILG. 578, II. 2, (10) Haa. K.B. 17 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
“Et lille Træk viser hvor tidligt jeg gennem Stikkene i Tusind og en Nat havde levet mig ind i et orientalsk Miljeu, og hvor stærk min Interesse for dets Romantik var. I Efteraaret 1879, da jeg var fire Aar gammel, plejede en Søn af den Enke, der havde lejet det ene af vore Værelser, at komme ind til os med det nyeste Nummer af Allers “Familie-Journal”, for at vi kunde faa Lejlighed til at læse det. Om Søndagen blev Bladet leveret tilbage, og jeg saa det ikke mere. Mine Forældre var dog blevet saa interessede i Familie-organet, at vi begyndte selv at holde det til Nytaaret 1880. Nu bevarer jeg stadig gennem Aarene Erindringer om, at der paa Forsiden af et af disse Numre havde været et Billede med Underskriften “Gade i Kairo”, paa hvilket man saa en Mand komme ridende paa en Kamel ind gennem en af Kairos Byporte. Jeg talte undertiden med mine Forældre derom, men de kunde ikke huske det, saa jeg har altsaa ikke ad den Vej faaet nogen Støtte for min Hukommelse. Da jeg i 16 Aars Alderen var begyndt at komme paa det Kgl. Bibliotek benyttede jeg Lejligheden til at undersøge denne Sag. Jeg fik altsaa fat i Aargangen 1879 af Familie-Journalen, og i et af Numrene fra Oktober Maaned fandt jeg ganske rigtigt Forsidebilledet, i alle Enkeltheder Saaledes, som jeg huskede det. Af alle de øvrige Billeder i dette og de andre Numre fra den Tid var der ikke et eneste, som havde fæstnet sig i min Erindring.” 32 Arthur Christensen understreger påfaldende meget sine romantiske barndomsdrømme i sine upublicerede dagbogserindringer. Og måske er disse romantiske drømmerier et virkemiddel, han som en ældre professor har tillagt sig, for at fremvise en barndom og en ungdom som levende og passioneret. Men sammenligner man med hans øvrige optegnelser om barndommen, så er det slående, hvor usentimentalt han ellers forholder sig til sin fortid. F.eks. er hans beskrivelser af hans forældre meget nøgterne: “Forkælet blev jeg imidlertid ikke. Moder var ret striks. Jeg følte mig egentlig nok saa meget hendraget til Fader, som vel ingenlunde var eftergivende overfor mine Unoder, men hos hvem jeg mente at finde mere Forstaaelse. Udbrud af Trods og Arrigskab blev dæmpet af Moder med dertil egnet Straf.” 33 32 Arthur Christensen. “Blandede autobiografiske optegnelser” s. 21-22 UTILG. 578, II. 2, (10) Haa. K.B. 33 Arthur Christensen. “Blandede autobiografiske optegnelser” s. 15. UTILG. 578, II. 2, (10) Haa. K.B. 18 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2: Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6: Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8: at dekonstruere sproget for ad den
Page 9 and 10: Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 11 and 12: i sig selv en disposition, hvilket
Page 13 and 14: Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16: folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17: som “Tvang ham ind i en publicist
Page 21 and 22: erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23 and 24: Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 25 and 26: “Folk var så videbegærlige, is
Page 27 and 28: naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30: litteratur, og hvordan han siden he
Page 31 and 32: fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 33 and 34: Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christ
Page 35 and 36: “Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38: De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40: Målet for dem var således at besk
Page 41 and 42: denne ideologiske, evolutionistiske
Page 43 and 44: folkemindevidenskaben ind i nationa
Page 45 and 46: Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48: slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50: Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52: “Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54: Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56: I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58: “lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60: Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62: Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64: senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66: europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68: Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70:
udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72:
kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74:
Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76:
enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78:
gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80:
Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82:
“De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84:
“Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85 and 86:
Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 87 and 88:
lev valgt til anden vicepræsident
Page 89 and 90:
the peoples of Syria, Egypt, Morocc
Page 91 and 92:
maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94:
Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96:
National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98:
For Arthur Christensen var den ægt
Page 99 and 100:
historie, benytter han sig af det n
Page 101 and 102:
Arthur Christensen var dermed med t
Page 103 and 104:
Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106:
Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108:
politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110:
indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112:
var så uadskillelige fra en nation
Page 113 and 114:
Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 115 and 116:
Udover at iransk filologi udforsked
Page 117 and 118:
var interesseret i eller uddannet t
Page 119 and 120:
argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 121 and 122:
Tabel 1. Universitetsprofessorernes
Page 123 and 124:
orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126:
Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128:
Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130:
Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132:
English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?