Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

som “Tvang ham ind i en publicistisk og journalistisk Virksomhed, som tog uforholdmæssig meget af
hans Tid og Kraft.” 25
Et bemærkelsesværdigt lighedspunkt imellem disse tre skrivende orientalister var, at de alle tre kom fra
socialt jævne kår. Arthur Christensen var som sagt postkontrollørsøn og Besthorn var søn af en
tjenestekarl og kom senere i pleje hos en værthusholder. Østrup, som pyntede sig med at have gode
ridekundskaber, var og blev søn af en bonde, og ikke søn af en proprietær eller godsejer.
Journalistikken var for dem en økonomisk nødvendighed, fordi de ikke var velbeslåede nok til kun at
beskæftige sig med deres fag, og fordi der ikke var universitetsstillinger til dem alle. I den forbindelse
er det værd at lægge mærke til, at de netop har valgt at skrive for den borgerlige presse. Trods deres
jævne opvækst var de alle tre meget konservative og man kan ikke lade være med at stille spørgsmålet,
om deres opvækst og deres akademiske uddannelse som orientalister har haft betydning for deres
politiske holdninger? Den tyske iranist Bert Georg Fragner, ansat som professor på universitet i Berlin,
skriver, at den øjenbryns-løftede-reaktion, som man så ofte møder, når man svarer, at man beskæftiger
sig videnskabeligt med orientalistik, kan have fået mange Mellemøstforskere, dengang og i dag, til at
føle sig som noget specielt, som har medvirket til at opbygge ideer om sig selv, som hørende til en
intellektuel elite af privilegerede mennesker. 26 Der er ingen tvivl om, at Arthur Christensen, Østrup og
Besthorn har følt sig som specielt velkvalificerede, og deres store karriere i forhold til deres jævne kår
har givetvis givet dem den politiske tanke, at enhver kunne have gjort som dem, hvis de blot havde haft
evnerne og energien, jvf. den gamle liberalistiske devise om at “enhver er sin egen lykkes smed.”
Journalistisk dækkede de et hvilket som helst emne, der var politisk, og som ikke var dansk
indenrigspolitik. De skrev om alverdens politiske brændpunkter - ikke bare om Balkan og Mellemøsten
- men alt uden for Danmark. Ser man f.eks. på Besthorn’s overskrifter i Gads danske Magasin i 1910
og 11, så får man et klart indtryk af, hvor mangesidede de har været nødt til at være; “Den portugisiske
Revolution” (1910) “Den engelske Krise” (1910) “Udlandet i 1910” (1911) “Persien” (1911) “De tysk-
25 Arthur Christensen: “Johannes Østrup” Københavns Universitets Festskrift s. 169-173 København nov. 1938
26 Fragner, Bert G.: “Islamic-Iranian Studies and Studies Concerning Iran in the Islamic Period in German-speaking
Countries: Federal Republic of Germany, German Democratic Republic, Austria, and Switzerland” s. 26 Iranian Studies
vol. xx. nr. 2-4 (1987)
16
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007