Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

Appendiks Danske orientalisters sociale baggrund blev jeg optaget af, da jeg erfarede, at de tre professorer som havde været ansat på faget iransk filologi, alle stammede fra ikke akademiske miljøer. Arthur Christensen var søn af en postkontrollør, Kaj Barr, der overtog professorat i iransk filologi i 1945, var adoptivbarn, og hans stedfar var mekaniker. Jes P. Asmussen, som blev professor 1967 efter Kaj Barr, var maskinmestersøn fra Sønderjylland. Dette overraskede mig, og jeg fik lyst til at undersøge, om det blot var et tilfælde eller om, der var tale om en social tendens, som adskilte sig fra akademikere i den øvrige københavnske universitetsverden. Derfor har jeg undersøgt ansatte orientalisters sociale baggrund på Københavns universitet. Jeg er gået tilbage til omkring midten af 1800 tallet, på det tidspunkt da Orientalsk Filologi blev splittet op i forskellige mindre fag. Undersøgelsen stopper år 1967, fordi der foreligger en generel statistik over Københavns Universitets professorers sociale baggrund, som netop holder ved 1967, og som jeg har villet sammenligne med. Denne statistik går dog ikke længere tilbage i tiden end 1939, men statistisk er de sociale grupperinger på universitetet mere konservative jo længere, man registrerer tilbage i tiden. Derfor vil en håndværkersøn, som bliver professor være en meget større begivenhed i 1870, end det ville være i f.eks. 1950. 327 Af den grund mener jeg godt, at man kan sammenligne orientalist- statistikken med den generelle statistik, dog med den tilføjes at udsving i de sociale grupperinger i orientalist-statistikken vil være mere opsigtsvækkende, da denne statistik går meget længere tilbage i tiden. For at gøre statikken så pålidelig som muligt har jeg valgt at inddrage så mange orientalske fag muligt. Jeg har derfor inddraget både indisk, iransk, arabisk, ægyptologi, assyriologi og tyrkisk i statistikken. Der er i alt tale om 33 personer, så statistikken er ikke stor, og skal derfor tages med et vis forbehold. 327 Thomsen, Nils: “Københavns Universitet 1936-1966” s. 121-122 i Københavns Universitet 1479-1979 bd.III København 1986 119 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Tabel 1. Universitetsprofessorernes socialbaggrund __________________________________________________________________________ Københavns Universitet 1939 1953 1967 __________________________________________________________________________ Faderens erhverv, pct.: Akademiske erhverv 38 37 27 Lærerstanden 10 9 12 Andre tjmd. og funktionærer, højere 11 18 14 Andre tjmd. og funktionærer, øvrige 3 3 6 Selvstændige i byerhverv, større 15 10 12 Selvstændige i byerhverv, øvrige 8 9 9 Gårdejere, proprietærer 7 6 9 Husmænd, gartnere 3 4 6 Håndv.svende, arb.mænd 3 4 6 Pensionister u.n.a., øvrige 2 - 3 ___________________________________________________________________________ Kilde: Københavns Universitet 1479-1979 bd. III Tabel 2. Lektorer og professorer ved de orientalske fag fra år 1844 til 1967 __________________________________________________________________________ Faderens erhverv, pct.: Akademiske erhverv 22,8 Lærerstanden 8,5 Andre tjmd. og funktionærer, højere 11,4 Andre tjmd. og funktionærer, øvrige 5,7 Selvstændige i byerhverv, større 8,5 Selvstændige i byerhverv, øvrige 11,5 Gårdejere, proprietærer 5,7 Husmænd, gartnere 2,8 Håndv. svende, arb.mænd 17,1 Pensionister u.n.a., øvrige 2,8 ___________________________________________________________________________ Kilde: Hof- og Statskalenderen , Kraks Blå Bog. Sammenligner man tabel 1 og 2 er det især er de to kategorier “Selvstændige i byerhverv, øvrige” og “Håndv. svende, arb. mænd,” der skiller sig ud, og som procentvis er langt højere hos orientalisterne. Kategorien “Selvstændige i byerhverv, øvrige” er mindre gennemskuelig, men over halvdelen i denne gruppe er for orientalisternes vedkommende håndværksmestre. Akademikerbørn er ligesom i den 120 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2:
Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6:
Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8:
at dekonstruere sproget for ad den
Page 9 and 10:
Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 11 and 12:
i sig selv en disposition, hvilket
Page 13 and 14:
Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16:
folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17 and 18:
som “Tvang ham ind i en publicist
Page 19 and 20:
“Et lille Træk viser hvor tidlig
Page 21 and 22:
erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23 and 24:
Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 25 and 26:
“Folk var så videbegærlige, is
Page 27 and 28:
naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30:
litteratur, og hvordan han siden he
Page 31 and 32:
fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 33 and 34:
Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christ
Page 35 and 36:
“Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38:
De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40:
Målet for dem var således at besk
Page 41 and 42:
denne ideologiske, evolutionistiske
Page 43 and 44:
folkemindevidenskaben ind i nationa
Page 45 and 46:
Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48:
slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50:
Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52:
“Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54:
Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56:
I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58:
“lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60:
Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62:
Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64:
senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66:
europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68:
Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70: udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72: kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74: Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76: enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78: gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80: Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82: “De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84: “Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85 and 86: Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 87 and 88: lev valgt til anden vicepræsident
Page 89 and 90: the peoples of Syria, Egypt, Morocc
Page 91 and 92: maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94: Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96: National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98: For Arthur Christensen var den ægt
Page 99 and 100: historie, benytter han sig af det n
Page 101 and 102: Arthur Christensen var dermed med t
Page 103 and 104: Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106: Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108: politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110: indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112: var så uadskillelige fra en nation
Page 113 and 114: Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 115 and 116: Udover at iransk filologi udforsked
Page 117 and 118: var interesseret i eller uddannet t
Page 119: argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 123 and 124: orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126: Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128: Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130: Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132: English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?