Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

var interesseret i eller uddannet til. Det var således på grund af den islamiske revolution at jeg - modsat
Jes P. Asmussen - definerede Iran ud fra islam og dermed forstillede mig at studiet om Iran “naturligt”
passede ind i et mellemøstinstitut som Carsten Niebuhr Instituttet.
Hvad jeg ikke vidste dengang var, at den amerikanske regering allerede i 1950erne var begyndt at stifte
“area studies” der ligeledes søgte en mere politisk og sociologisk vinkel på Mellemøsten. 324 Af den
grund havde vi studenter tiden på vores side, og udviklingen på faget har da også vist sig at vende sig
bort fra filologien for mere at lægge vægt på politologien, sociologien og islam. En udvikling som også
er hjulpet på vej af, at den var i tråd med den drejning, humaniora generelt havde taget i perioden efter
1970 fra at beskæftige sig med sprog til at beskæftige sig med kultur. 325
Den islamiske revolutions betydning for iransk filologi
Det samspil, som foregik mellem den vestlige iranistik og Pahlavi-styret og den indbyrdes påvirkning,
der foregik mellem de to parter, mener jeg, er en vigtig pointe for at forstå, hvad der skete med iransk
filologi, efter at AC gik af som professor i 1945 og frem til i dag.
Det er efter min menig den islamiske revolution, som pludselig sætter den vestlige iranistik i relief.
Netop fordi den vestlige iranistik og Pahlavi-regimet var så tæt forbundet, var et opgør med Pahlavi-
dynastiet også indirekte et opgør med den tradition, den vestlige iranistik havde stået for. Den
videnskab, man havde dyrket på iransk filologi i det meste af det 20. århundrede, fik et lammende slag
med den islamiske revolution, fordi beskæftigelsen med den klassiske iranske litteratur og med den
iranske oldtid nu pludselig fremstod som et støvet og - i allerbedste fald - finkulturelt arbejde. Den
politiske aktualitet, som faget havde haft på AC’s tid, var med et slag forsvundet.
Dermed kunne de iranske filologer heller ikke mere fremstå som “eksperterne”, der kunne underrette
vesten om Iran. For de iranske filologer havde været så sammensmeltede med det nationalistiske
Pahlavi-regime, at den vestlige iranistik havde set sig blind.
Således blev man efter den islamiske revolution f.eks. opmærksom på, at der var store “huller” i iransk
filologis fagbibliotek på Københavns Universitet. Der fandtes f.eks. næsten ingen bøger om shia-islam,
324 Windfuhr, Gernot L.: “Notes on Motivations in the Study of Persian” s.1 Persian Studies in North America. Studies in
honour of Mohammad Ali Jazayery. ed. Mehdi Marashi. Maryland 1994.
325 Kristensen, Jens Erik og Schmidt, Lars-Henrik: “Temaer og tendenser i humaniora 1960-90” s. 224 Humanistisk
videnskabsteori. København 1995
116
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007