Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Udover at iransk filologi udforskede den indoeuropæiske urtid, havde faget fået en helt ny betydning,
fordi det nu også kunne være til nytte i en aktuelt politisk sag. Faget kunne styrke den iranske
nationalidentitet og dermed berige landet med det åndlige gods. En opgave som AC og den vestlige
iranistik generelt gerne ville være behjælpelig med, fordi man i Vesten overordnet betragtede Pahlavi-
styret som et moderne, sekulært og stabilt regime, 320 som det var værd at styrke.
Det er derfor meget vanskeligt at beskylde Arthur Christensen og iransk filologi for at drive klinisk
laboratorieforskning. De ideologier, der lå bag den vestlige iranistik og de ideologier, der lå bag det
iransk Pahlavi styre, var så tæt forbundet, at man mere kan tale om, at de to parter samarbejdede, end
om at den ene havde den anden under en videnskabelig lup.
Var iransk filologi arierforskning?
Var iransk filologi arierforskning? Ja det var det, hvis man tænker på en arier som en indoeuropæer.
Forskningen var i høj grad et ønske om at finde de ariske/indoeuropæiske rødder. Den ariske ur-
religion, den ariske ur-mand (Manu), det ariske ur-sprog. En romantisk tanke om at finde det
oprindelige, hvilket var vigtigt, da det oprindelige indeholdt essensen af et folks ånd.
Og samtidig er svaret nej. Det var ikke arieforskning, hvis man tænker på det i en nazistisk terminologi.
Arthur Christensen dyrkede ikke arieren som et overmenneske. Tværtimod var han meget kritisk
overfor disse ideologiske overbygninger. Men det rokker ikke ved den gængse holdning, Arthur
Christensen og mange af hans kollegaer - ikke kun iranister - havde, om at iranerne stod os nærmere
end araberne. Arthur Christensen levede i en tid, hvor race-katalogisering var en del af videnskaben, og
derfor har han ikke fundet det odiøst at benytte sig af terminologien.
Iransk filologi efter Arthur Christensen
Som jeg nævnte i indledningen til specialet, så udmærkede Arthur Christensen sig også
videnskabshistorisk, fordi han netop levede og arbejdede i den akademiske etableringsfase omkring
320 Boroujerdi, M.: Iranian Intellectuals and the West s. 25 New York 1996
114
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007