Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

I kapitel 3 beskriver jeg hans anden rejse til Iran i 1929. Arthur Christensen får her for første gang lejlighed til at møde den iranske nationalromantiske intelligentsia. Et møde som får afgørende betydning for hans fremtidige syn på iranerne og deres land. Efter denne rejse overtager han således på flere punkter de tanker, som de iranske nationalromantikkere gør sig. Eksempelvis i spørgsmålet om iraneres arvemasse. På rejsen i 1914 var han overbevist om, at de nulevende iranere intet havde tilbage af noget oprindeligt arisk. Efter at han har foretaget sin rejse i 1929, begynder han at skelne mellem folkeånd og folkekarakter, hvor folkeånden nu kommer til at repræsentere kontinuiteten fra oldtiden op til i dag. Dermed får han en mulighed for at se indoeuropæiske træk hos de nulevende iranere. Et andet punkt, hvor AC viser sig at være modtagelig overfor de iranske nationalromantikkeres argumenter er i spørgsmålet om de iranske kvinder. Rejse for rejse overtager han de iranske nationalromantikeres syn på de iranske kvinders store betydning for den iranske nations udvikling og fremtid. AC’s påvirkelighed er evident i spørgsmålet om ordensmagtens håndhævelse af lov og orden. I den forbindelse blev Arthur Christensen ligefrem så begejstret, at han på dette punkt kom til at foretrække det iranske samfund frem for det danske. Dette samspil imellem AC og de iranske nationalromantikere var ikke et enestående eksempel, men et meget godt billede på den udveksling, der generelt forgik imellem den vestlige iranistik og Pahlavi- styret. Iransk filologi og Pahlavi-styret får fælles fodslag Det er denne dialog mellem iransk filologi og Pahlavi-styret, jeg bl.a. har fokuseret på i kapitel 4, hvor Arthur Christensen i 1934 for sidste gang drog til Iran, da han var blevet officielt inviteret af den iranske regering til at deltage i Firdausikongressen. Her fejrede den vestlige iranistik og Pahlavi-styret i skøn forening Firdausis 1000 års fødselsdag. Den vestlige iranistik og de iranske nationalromantikere havde fået samme interesser og arbejdede nu sammen om at udforske den indoeuropæiske oldtid, som på den ene side kunne styrke den iranske nationalromantiske identitet, og som på den anden side kunne give europæerne en lang og glorværdig forhistorie. 113 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Udover at iransk filologi udforskede den indoeuropæiske urtid, havde faget fået en helt ny betydning, fordi det nu også kunne være til nytte i en aktuelt politisk sag. Faget kunne styrke den iranske nationalidentitet og dermed berige landet med det åndlige gods. En opgave som AC og den vestlige iranistik generelt gerne ville være behjælpelig med, fordi man i Vesten overordnet betragtede Pahlavi- styret som et moderne, sekulært og stabilt regime, 320 som det var værd at styrke. Det er derfor meget vanskeligt at beskylde Arthur Christensen og iransk filologi for at drive klinisk laboratorieforskning. De ideologier, der lå bag den vestlige iranistik og de ideologier, der lå bag det iransk Pahlavi styre, var så tæt forbundet, at man mere kan tale om, at de to parter samarbejdede, end om at den ene havde den anden under en videnskabelig lup. Var iransk filologi arierforskning? Var iransk filologi arierforskning? Ja det var det, hvis man tænker på en arier som en indoeuropæer. Forskningen var i høj grad et ønske om at finde de ariske/indoeuropæiske rødder. Den ariske ur- religion, den ariske ur-mand (Manu), det ariske ur-sprog. En romantisk tanke om at finde det oprindelige, hvilket var vigtigt, da det oprindelige indeholdt essensen af et folks ånd. Og samtidig er svaret nej. Det var ikke arieforskning, hvis man tænker på det i en nazistisk terminologi. Arthur Christensen dyrkede ikke arieren som et overmenneske. Tværtimod var han meget kritisk overfor disse ideologiske overbygninger. Men det rokker ikke ved den gængse holdning, Arthur Christensen og mange af hans kollegaer - ikke kun iranister - havde, om at iranerne stod os nærmere end araberne. Arthur Christensen levede i en tid, hvor race-katalogisering var en del af videnskaben, og derfor har han ikke fundet det odiøst at benytte sig af terminologien. Iransk filologi efter Arthur Christensen Som jeg nævnte i indledningen til specialet, så udmærkede Arthur Christensen sig også videnskabshistorisk, fordi han netop levede og arbejdede i den akademiske etableringsfase omkring 320 Boroujerdi, M.: Iranian Intellectuals and the West s. 25 New York 1996 114 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2:
Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6:
Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8:
at dekonstruere sproget for ad den
Page 9 and 10:
Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 11 and 12:
i sig selv en disposition, hvilket
Page 13 and 14:
Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16:
folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17 and 18:
som “Tvang ham ind i en publicist
Page 19 and 20:
“Et lille Træk viser hvor tidlig
Page 21 and 22:
erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23 and 24:
Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 25 and 26:
“Folk var så videbegærlige, is
Page 27 and 28:
naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30:
litteratur, og hvordan han siden he
Page 31 and 32:
fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 33 and 34:
Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christ
Page 35 and 36:
“Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38:
De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40:
Målet for dem var således at besk
Page 41 and 42:
denne ideologiske, evolutionistiske
Page 43 and 44:
folkemindevidenskaben ind i nationa
Page 45 and 46:
Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48:
slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50:
Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52:
“Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54:
Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56:
I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58:
“lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60:
Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62:
Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64: senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66: europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68: Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70: udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72: kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74: Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76: enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78: gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80: Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82: “De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84: “Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85 and 86: Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 87 and 88: lev valgt til anden vicepræsident
Page 89 and 90: the peoples of Syria, Egypt, Morocc
Page 91 and 92: maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94: Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96: National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98: For Arthur Christensen var den ægt
Page 99 and 100: historie, benytter han sig af det n
Page 101 and 102: Arthur Christensen var dermed med t
Page 103 and 104: Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106: Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108: politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110: indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112: var så uadskillelige fra en nation
Page 113: Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 117 and 118: var interesseret i eller uddannet t
Page 119 and 120: argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 121 and 122: Tabel 1. Universitetsprofessorernes
Page 123 and 124: orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126: Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128: Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130: Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132: English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?