Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

de kan have interesse for et bredere publikum. Både for danskere, der er optaget af videnskabshistorie, og for et iransk publikum vil de være interessante, da de giver en udlændings billede af tiden i Iran i begyndelsen af det 20. århundrede. Jeg har desuden benyttet mig af Arthur Christensens upublicerede, selvbiografiske kladder, som ikke er daterede, men som formodentligt er skrevet først i 1940erne, og som giver et billede af Arthur Christensens reviderede syn på sig selv og sit liv. Det er vigtigt at understrege, at jeg i forhold til hans publicerede bøger ikke betragter dette upublicerede materiale som et mere sandt og pålideligt udtryk for Arthur Christensens holdninger. Ud over dette meget store materiale har Arthur Christensen tillige testamenteret sine breve til Haandskriftsamlingen. Denne samling er ligeledes et studium værd, da der er korrespondancer med mange iranske kulturpersonligheder på hans tid. Jeg har dog undladt at beskæftige mig med denne del af materialet, da jeg hurtigt indså, at det var et område, der havde stof nok til et studium i sig selv. I Carsten Niebuhr Instituttets kælder på KUA fandt jeg ved et tilfælde en lille stak iranske aviser, der netop var fra den periode, hvor Arthur Christensen havde opholdt sig i landet. Det er øjensynligt aviser, som Arthur Christensen har bragt med hjem fra sine rejser. Desværre var der ingen aviser fra hans første rejse i 1914. Det er ved gennemlæsning af disse iranske aviser, at jeg har været så heldig at finde artikler om Arthur Christensen, der har kunnet illustrere i hvert fald nogle iraneres syn på ham. Afgrænsning og specialets opbygning Da jeg hurtigt erfarede, hvilket kolossalt materiale, Arthur Christensen havde efterladt sig, idet det ikke kun bestod af hans trykte publikationer, men også af denne “skat” af alverdens papirer, som han havde testamenteret til det Kongelige Bibliotek, erkendte jeg snart, at der skulle en stram disposition til for ikke at drukne i materialet. Derfor valgte jeg at koncentrerer mig om Arthur Christensens tre rejser til Iran i henholdsvis 1914, 1929 og 1934 i håbet om, at det ville strukturere og begrænse materialet. Det blev dog langsomt klart for mig, at sådan som jeg havde grebet det an, ved både at insistere på det bibliografiske og det videnskabshistoriske, kunne hvert et emne med lidt snilde passes ind i alle tre rejser. Rejserne gav ikke 9 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
i sig selv en disposition, hvilket var en ubehagelig opdagelse for mig. Men jeg bevarede rejserne, fordi de viste sig at være pejlemærker i Arthur Christensens liv og forskning. Der er mange eksempler på, at det netop er i forbindelse med rejserne, at han tager sine meninger og holdninger op til revision. Disse holdningsskift har jeg lagt vægt på, da de udover at vise Arthur Christensens personlige udvikling også sætter fokus på iransk filologis faghistorie. Ved at jeg tog udgangspunkt i Arthur Christensens tre rejser, fik jeg desuden en utilsigtet foræring, nemlig at dette faghistoriske speciale også fik inddraget “forskningsobjektets” mening om forskeren og hans arbejde. En synsvinkel der ikke har været almindelig i faghistorien. Specialet er opbygget på følgende måde: Kapitel 1 er et baggrundskapitel. Her vil jeg give en karakteristik af Arthur Christensen ved bl.a. at fokusere på, hvordan han som barn så på Orienten. Ligeledes vil jeg koncentrere mig om hans særlige sociale baggrund, og om den har haft betydning for hans valg af fag. Dernæst vil jeg undersøge Arthur Christensens syn på orientalismen og sætte det ind i et mere generelt videnskabshistorisk perspektiv for at få en ide om, hvorfor orientalistikken fik den karakter, som den gjorde i begyndelsen af 1900-tallet. Kapitel 2 handler om Arthur Christensens første rejse til Iran i 1914. Jeg vil koncentrere mig om de emner, som Arthur Christensen selv prioriterede højst: Dialekterne og folkeånden. Jeg vil af den grund fokusere på den videnskabshistoriske baggrund for at forstå, hvorfor det netop var disse emner, han valgte at beskæftige sig med. Dermed vil jeg være i stand til bedre at begribe bevæggrundene for den iranske filologis mærkesager. Kapitel 3 omhandler rejsen i 1929. Her vil jeg beskrive den overraskende modtagelse, Arthur Christensen fik i Tehran. Han var pludselig blevet en populær mand i landet. Denne popularitet bundede i nogle helt særlige politiske og ideologiske forhold, som var gældende under Reza Shah Pahlavis styre. Jeg vil derfor fokusere på Pahlavi-styrets interesse i Arthur Christensens forskning, og endelig vil jeg se på, hvordan Arthur Christensen forholdt sig til dette. 10 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2: Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6: Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8: at dekonstruere sproget for ad den
Page 9: Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 13 and 14: Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16: folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17 and 18: som “Tvang ham ind i en publicist
Page 19 and 20: “Et lille Træk viser hvor tidlig
Page 21 and 22: erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23 and 24: Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 25 and 26: “Folk var så videbegærlige, is
Page 27 and 28: naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30: litteratur, og hvordan han siden he
Page 31 and 32: fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 33 and 34: Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christ
Page 35 and 36: “Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38: De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40: Målet for dem var således at besk
Page 41 and 42: denne ideologiske, evolutionistiske
Page 43 and 44: folkemindevidenskaben ind i nationa
Page 45 and 46: Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48: slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50: Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52: “Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54: Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56: I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58: “lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60: Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62:
Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64:
senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66:
europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68:
Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70:
udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72:
kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74:
Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76:
enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78:
gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80:
Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82:
“De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84:
“Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85 and 86:
Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 87 and 88:
lev valgt til anden vicepræsident
Page 89 and 90:
the peoples of Syria, Egypt, Morocc
Page 91 and 92:
maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94:
Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96:
National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98:
For Arthur Christensen var den ægt
Page 99 and 100:
historie, benytter han sig af det n
Page 101 and 102:
Arthur Christensen var dermed med t
Page 103 and 104:
Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106:
Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108:
politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110:
indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112:
var så uadskillelige fra en nation
Page 113 and 114:
Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 115 and 116:
Udover at iransk filologi udforsked
Page 117 and 118:
var interesseret i eller uddannet t
Page 119 and 120:
argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 121 and 122:
Tabel 1. Universitetsprofessorernes
Page 123 and 124:
orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126:
Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128:
Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130:
Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132:
English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?