Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

den skønlitterære form, og dermed haft mulighed for at beskrive Orienten romantisk, hvad han ikke har
tilladt sig selv i en videnskabelige sammenhæng. Dermed være ikke sagt, at en sådan romantisk form
for orientalisme er en mere ægte garant for Arthur Christensens følelser. Den romantiske og den
rationelle orientalisme er sideløbende og har øjensynligt ikke virket modsætningsfyldt.
Arthur Christensens påvirkelighed overfor Pahlavi-regimets ideologer, hvor han på samme tid bevarer
stereotype vestlige orientalistiske forestillinger, samt Firdausikongressens ideologisk og politisk
tvetydige udgangspunkt er, som sagt, i modstrid med den almene opfattelse af, at påvirkningen altid
kun er foregået den ene vej. Historikeren Muhammed Tavakoli-Targhis teorier er i den forbindelse
interessante, da han netop er åben overfor, at strømningerne har bevæget sig i flere retninger og ikke
kun fra vest til øst. Han ser netop ikke den iranske modernisme, (hvor nationalismen skal ses som en
del af denne) som udelukkende et europæisk fremmedelement. I stedet forstår Tavakoli-Targhi
modernitet som et produkt, der er skabt af et helt specielt, globalt netværk af magt og viden, som
opstod i det 16. århundrede. Tavakoli-Targhi følger Stuart Halls ide om, at uden “the rest” (dvs. ikke
europæiske lande eller en indre “anden”), ville vesten ikke kunne blive anerkendt som repræsentanten
for modernitet. 316 Det er den samme dekonstruktivistiske tilgang Tavakoli-Targhi har til orientalismen.
Hvor der er en almen tendens til at se orientalismen som en eksklusiv europæisk videnskab, påstår
Tavakoli-Targhi, at der i 1700 og 1800-tallet foregik en lind strøm af filologiske og filosofiske
udvekslinger mellem intellektuelle europæere og indiske og iranske “orientalister”, men at europæernes
referencer til disse indiske/iranske lærde i f.eks. sanskrit senere er blevet udeladt i de videnskabelige
europæiske artikler eller udelukkende refereret til som indfødte informanter. Denne kollektivt
europæiske forglemmelse (amnesia), mener Tavakoli-Targhi, er sket, fordi man fra europæisk side
ønskede at forstå orientalisme som noget eksklusivt europæisk, for derved at kunne fejre det
videnskabelige perspektiv som objektivt beskuende. 317
Om alle Tavakoli-Targhis enkeltargumenter er holdbare, er ikke sagen her, heller ikke at Tavakoli-
Targhi refererer til en orientalisme, der ligger længe før Arthur Christensens virke. Tavakoli-Targhis
316
Tavakoli-Targhi, M.: “Modernity, Heterotopia, and Homeless Texts” s. 2 Compatrative Studies of South Asia Africa and
the Middel East Vol. XVIII, No. 2 (1998)
317
Tavakoli-Targhi: “Orientalism’s Genesis Amnesia” Comparative Studies of South Asia, Africa and the Middle East. Vol.
XVI, no.1 (1996)
107
DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007