16.07.2013 Views

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Halvdel af Nationen stod udenfor Udviklingen, kunde Fremskridtet i Virkeligheden ikke blive til mere<br />

end en skøn Drøm.” 301<br />

Og da Reza Shah indfører loven om tvangsfjernelse af sløret, glæder Arthur Christensen sig sammen<br />

med “hele Landet” 302 . At det ikke har været hele landet og alle kvinder, der glædede sig, er der senere<br />

blevet skrevet meget om. 303 Dagen for lovens vedtagelse er efter den iranske revolution i 1979 blevet<br />

omdøbt fra at hedde “Frihedens Dag” til at hedde “Skammens Dag,” 304 men i 1935 skriver Arthur<br />

Christensen entusiatisk:<br />

“Det teheranske Gadebillede, i hvilket de formummede Kvindeskikkelser hidtil havde markeret det<br />

gammelorientalske Præg midt i al Moderniseringen, forvandledes med ét Slag. Notable Personligheder,<br />

høje Embedsmænd, aabnede deres Huse for Eftermiddags- og Aftenfester, hvor Mænd og Kvinder<br />

mødtes i frit Samvær. Hele Landet var grebet af en Rus. Bladene meldte fra alle Kanter af Landet om<br />

Afsløringens rivende Fremgang.” 305<br />

Det iranske kvindespørgsmål er blevet en tungtvejende faktor for Arthur Christensen, hvilket ligeledes<br />

kan læses ud af hans rosende omtale af Reza Shah i netop denne sag:<br />

“Der er måske ikke noget Punkt, hvor Reza Shahs kloge, paa en Gang forsigtige og maalbevidste<br />

Politik, træder klarere frem end netop i denne Sag” 306<br />

Eksemplet med sløret og de iranske kvinder viser, hvordan Arthur Christensens holdning flyder<br />

sammen med de iranske modernisters. Hypotesen om, at slør og civilisation er modstridende, var<br />

ligeledes at finde hos europæere, især hos britiske kolonibestyrere i slutningen af 1800-tallet i<br />

301 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran. s. 28 København 1937<br />

302 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran. s. 34 København 1937<br />

303 Milani, Farzaneh: Veils and Words. s. 35 London 1992. En personlig og meget illustrerende beretning, om hvorledes<br />

kvinder i religøse familier sneg sig uden om slørforbudet, kan læses i Jalal Al-e Ahmads novelle “Jashn-e Farkhondeh.” Ale<br />

Ahmad, Jalal: Panj Dastan. Tehran 1977<br />

304 Milani, Farzaneh: Veils and Words. s. 34. Tauris. London 1992<br />

305 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran. s. 34 København 1937<br />

306 Arthur Christensen: Kulturskitser fra Iran. s. 29 København 1937<br />

103<br />

DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!