16.07.2013 Views

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

I Hinsides det kaspiske Hav fra hans første rejse i 1914 nævner Arthur Christensen de iranske kvinder<br />

to gange. Den første gang er i forbindelse med en gadebeskrivelse, hvor der blot står: “Mænd og<br />

tilslørede Kvinder.” 294 Anden gang er det en lidt længere beskrivelse, som ligeledes er en<br />

gadebeskrivelse. Her handler det om tiggeriet, som “drives af begge Køn.” 295 Der er diskrete erotiske<br />

undertoner i dette citat, som bl.a. er viklet ind i franske filologiske overvejelser:<br />

“I Omegnen af Kanonpladsen opererer en ung Kvinde, der optræder utilsløret og ikke ser ilde ud, Hun<br />

forfølger Europæerne og tiltaler dem paa ulasteligt Fransk, dog med den pudsige Ejendommelighed, at<br />

hun omtaler sig selv i tredje Person: “Mademoiselle n`a pas mangé! Mademoiselle a faim!”<br />

Apropos Kvinderne. De bærer som Regel den uformelige, sorte Overklædning, som<br />

dækker hele Ansigtet, eller Kvinden holder selv med den ene Haand Klædningsstykkets Flige sammen<br />

om Ansigtet, saa at kun Øjnene er frie. Det sidste Tilfælde giver naturligvis Rum for Udfoldelsen af et<br />

vist Koketteri; Sløret kan glide tilside og lade en større eller mindre Del af Ansigtet komme tilsyne .<br />

For den persiske Kvindeskønheds Renommé maa man dog vistnok gaa ud fra som almindelig Regel, at<br />

de bag Sløret skjulte Yndigheders Mængde staar i ligefremt Forhold til Tilsløringens Strænghed.” 296<br />

Der er en flere hundrede år gammel tradition for, at europæere i deres rejseskildringer beskriver<br />

osmanniske og persiske kvinder erotisk. 297 Her trækker Arthur Christensen på en tradition fra<br />

romantikken og ligeledes fra en populær og folkelig forståelse af Orienten. I Hinsides det kaspiske Hav<br />

kunne sløret give “Rum for Udfoldelse af et vist Koketteri. “ I Det gamle og det nye Persien fra hans<br />

næste rejse i 1929 er sløret stadig forførende:<br />

“Men sløret bliver nu ogsaa forneden kortere og kortere, og da Kjolerne underneden er af europæisk<br />

Længdemaal, kommer Silkestrømperne og de udringede Parisersko allerede nu ganske godt til deres<br />

ret.” 298<br />

294<br />

Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav. s. 54 København 1918<br />

295<br />

Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav. s. 58 København 1918<br />

296<br />

Arthur Christensen: Hinsides det kaspiske Hav. s. 60 København 1918<br />

297<br />

Harbsmeier, Michael: “Vild Etnografi, Dansk resumé” s. 11 Wilde Völkerkunde. Andre Welten in Deutschen<br />

Reiseberrichten der frühen Neuzeit Frankfurt 1994<br />

298<br />

Arthur Christensen: Det gamle og det nye Persien. s. 186. København 1930<br />

101<br />

DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!