Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

More documents

Recommendations

Info

For de europæiske sprog- og kulturforskere var Indiens og Irans fortid i lige så høj grad blevet et europæisk “ur-nationalt” anliggende og dermed af allerhøjeste vigtighed for en vestlig iranist. Man søgte ur-tiden, ur-mennesket (en mand) osv. Selvom Arthur Christensen godt var klar over, at hans forskning blev benyttet ideologisk af Pahlavi styret, hvad han ikke havde noget imod, så var han ikke desto mindre overbevist om, at hans egen forskning i sit udgangspunkt lå uden for enhver form for ideologisk indflydelse. Sandsynligvis fordi han betragtede den nationalistiske historieskrivning, som han anfægtede så kraftigt, som snævert national. Dvs. at han set med egne øjne var uden for kategori fra begyndelsen, fordi hans forskningsobjekt lå så fjernt fra hans egen danske nationalitet. Det er formodentlig ikke faldet ham ind, at han selv var med til at skrive den “subjektive” 288 historie, som han agiterede imod. Denne apolitiske og anationale videnskab, som Arthur Christensen var overbevidst om, at han dyrkede, er paradoksalt nok den forskning, som de fleste historikere inden for Irans moderne historie anser for at være specielt betydningsfuld for de ideologier, der var med til legitimere den nye Pahlavi stat: “The core of the new nationalist ideology was Iranism, i.e., the glorification of the pre-islamic past of Iran, of which the Iranian intelligentsia had become conscious mainly through the results of western philological, historical and archaeological research.” 289 Og Arthur Christensen er en af de forskere, der får en speciel betydningsfuld plads i denne sammenhæng: “In the fields of history and linguistics, Arthur Christensen’s L’empire de Sassanides and the three volumes of The history of Ancient Iran (Tarikh-e Iran-e Bastan) by Mosir al-Dowleh Piniya (1932- 1933) profoundly influenced the Iranian state and society.” 290 Går Arthur Christensen “native”? 288 Arthur Christensen: “Nationalisme og Internationalisme” s. 180 Gads danske Magasin. 1933. 289 Bruijn, J.T.P. de: “Iran, vii. Literature” s. 71 Encyclopaedia of Islam Vol. IV Leiden 1978 290 Shahbazi, Shahpur A.: “Iranology” s. 879 Encyclopedia of the Modern Middle East. Vol. 2 New York 1996 99 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Arthur Christensen var dermed med til at skrive den iranske nationalhistorie med eller mod sin vilje, og spørgsmålet er, om man overhovedet kan trække en linie mellem hans videnskab på den ene side og den nationale iranske diskurs på den anden. Det er netop også på dette punkt: I forholdet mellem orientalisten og hans forskningsobjekt, at Edward Saids fremstilling af orientalismen og orientalisten ikke stemmer overens med Arthur Christensens virke. I nedenstående citat skriver Edward Said, om det fundamentalt forskellige syn, den vestlige orientalisme havde på det gamle “klassiske” Indien, som også ideologisk inkluderer Iran, modsat orientalismens syn på Orient i dag: “…the “good” Orient was invariably a classical period somewhere in a long-gone India, whereas the “bad” Orient lingered in present-day Asia, parts of North Africa, and Islam everywere. “Aryans” were confined to Europe and the ancient Orient..” 291 Denne ide om, at “arieren” ikke mere eksisterer i den moderne Orient, er sandt nok den holdning, man genkender hos Arthur Christensen i begyndelsen af hans karriere, men senere skifter han som sagt mening, og “ur-iraneren” bliver en essentiel del af de nulevende iranere. Et sådan holdningsskift ses hos Arthur Christensen på flere punkter, i sådan en grad at Edward Said påstand om at orientalismen er en “one way Exchange”, 292 hvor orientalisten er “outside the Orient, both as an existential and as a moral fact,” 293 i hvert fald i Arthur Christensens tilfælde, må revideres. For Arthur Christensen lader sig påvirke af det, han oplever i Iran, og som det fremgik af forrige kapitel, lader han sig ikke kun påvirke, han indleder også et samarbejde med iranske (og europæiske) filologer i det iranske sprogakademi Farhangestan og kommer dermed til direkte at arbejde for Pahlavi-staten. Hans begejstring for Reza Shah og hans politik betyder, at områder, der var tungtvejende for Reza Shah, og som Arthur Christensen tidligere ikke har skænket en tanke, pludselig får en central placering i hans tekster. Dette gælder f.eks. de iranske kvinder og sløret. De iranske kvinder 291 Said, E.: Orientalism s. 99 London 1978 292 Said, E.: Orientalism s. 160 London 1978 293 Said, E.: Orientalism s. 21 London 1978 100 DSCA Monografi/Monograph 1 ▪ 2007
Page 1 and 2:
Mette Hedemand Søltoft Arthur Chri
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse Indledning.....
Page 5 and 6:
Hvad var det for et fag, jeg havde
Page 7 and 8:
at dekonstruere sproget for ad den
Page 9 and 10:
Professor Kaj Barr, som overtog Art
Page 11 and 12:
i sig selv en disposition, hvilket
Page 13 and 14:
Kapitel 1 Arthur Christensens bagag
Page 15 and 16:
folkelige. Den folkelige orientalis
Page 17 and 18:
som “Tvang ham ind i en publicist
Page 19 and 20:
“Et lille Træk viser hvor tidlig
Page 21 and 22:
erømt og havde givet ham adgang ti
Page 23 and 24:
Da Arthur Christensen skal vælge s
Page 25 and 26:
“Folk var så videbegærlige, is
Page 27 and 28:
naturvidenskaben. Fysikken anså ma
Page 29 and 30:
litteratur, og hvordan han siden he
Page 31 and 32:
fantasirig fantasiskyende folkelig/
Page 33 and 34:
Kapitel 2 Rejsen 1914 Arthur Christ
Page 35 and 36:
“Orientrejsende efter gammel Trad
Page 37 and 38:
De old-iranske sprog var lige som d
Page 39 and 40:
Målet for dem var således at besk
Page 41 and 42:
denne ideologiske, evolutionistiske
Page 43 and 44:
folkemindevidenskaben ind i nationa
Page 45 and 46:
Landet hinsides Det kaspiske Hav, v
Page 47 and 48:
slutningen af 1800-tallet, da man
Page 49 and 50: Forgængelighed tilhobe. Det er de
Page 51 and 52: “Perseren beundrer Lærdom og Kun
Page 53 and 54: Men allerede efter den første rejs
Page 55 and 56: I samme lys skal klassifikationen a
Page 57 and 58: “lade udarbejde Stykker med Enkel
Page 59 and 60: Perser Falsafi er ved at oversætte
Page 61 and 62: Qadjar-dynasti. 165 Utilfredsheden
Page 63 and 64: senere blev finansminister, undervi
Page 65 and 66: europæisk forhistorisk ur-kultur v
Page 67 and 68: Derfor blev man også meget optaget
Page 69 and 70: udtrykte ikke direkte, at det ville
Page 71 and 72: kulturelle forpligtigelser så som
Page 73 and 74: Arthur Christensens sasanide-skrift
Page 75 and 76: enhver beretning om Irans antikke g
Page 77 and 78: gavmildhed ført menneskehedens kar
Page 79 and 80: Herefter følger igen en moralsk op
Page 81 and 82: “De brede Lag er vel stærkt kons
Page 83 and 84: “Perserne er det eneste af Oldtid
Page 85 and 86: Kapitel 4 Rejsen 1934 I 1934 drog A
Page 87 and 88: lev valgt til anden vicepræsident
Page 89 and 90: the peoples of Syria, Egypt, Morocc
Page 91 and 92: maskinfabrikken M.A.N. fra Nürnber
Page 93 and 94: Tankevækkende gør Arthur Christen
Page 95 and 96: National Socialistiske Arbejder Par
Page 97 and 98: For Arthur Christensen var den ægt
Page 99: historie, benytter han sig af det n
Page 103 and 104: Men som noget nyt er sløret nu ogs
Page 105 and 106: Ægypten, 307 men det ændrer ikke
Page 107 and 108: politibetjent F. Leonard, som skal
Page 109 and 110: indfaldsvinkel og overvejelser er a
Page 111 and 112: var så uadskillelige fra en nation
Page 113 and 114: Opdagelsen af den indoeuropæiske s
Page 115 and 116: Udover at iransk filologi udforsked
Page 117 and 118: var interesseret i eller uddannet t
Page 119 and 120: argumenter, mener jeg nu, jeg har f
Page 121 and 122: Tabel 1. Universitetsprofessorernes
Page 123 and 124: orientalistbiografier, hvilke indbe
Page 125 and 126: Christensen, Arthur: “Persien og
Page 127 and 128: Lützeb, Karin og Bente Rosenbeck:
Page 129 and 130: Aviser/Tidsskrifter Berlingske Tide
Page 131 and 132: English summary The debate on Orien
show all

Mette Hedemand Søltoft - Centralasiatisk Selskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?