AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet
AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet
AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler<br />
Man skal søge at undgå, at projektet alene bliver afhængigt af eksterne ressourcer,<br />
som risikerer at forsvinde på et tidspunkt. Kan arbejdskraft fra lokale<br />
institutioner for eksempel indgå i projektet? Eller hvad med frivillige? Kan lokaler,<br />
som benyttes til andre formål, også anvendes af projektet? osv. osv.<br />
mIlepæle<br />
Næste trin består i at opstille de vigtigste milepæle for projektet. Milepæle er<br />
målepunkter, der viser, om projektet skrider planmæssigt frem og er derfor et<br />
vigtigt styringsredskab. Milepælene skal være entydige og tidsbaserede.<br />
succeskrIterIer<br />
Næste trin består i at definere målbare succeskriterier. Til et mål hører altid et<br />
eller flere succeskriterier, hvor man på forhånd definerer, hvordan og hvornår<br />
det pågældende mål er nået. Succeskriterier skal ligesom milepælene være<br />
entydige og tidsbaserede.<br />
ForAnkrIng og VIDereFørelse<br />
Endelig bør der i beskrivelsen af projektet indgå overvejelser om, hvad der skal<br />
ske med aktiviteterne, når projektperioden er slut og eksterne midler fra for<br />
eksempel Landsbyggefonden ophører. Skal aktiviteten videreføres, og hvem<br />
skal gøre det? Erfaringerne viser, at ’overlevelseschancen’ er størst, hvis projektet<br />
fra starten forankres hos dem, der skal videreføre aktiviteten.<br />
2.6 VAlg AF metoDer tIl målIng AF eFFekten<br />
Når man formulerer mål og succeskriterier, må man nødvendigvis også tage<br />
stilling til, hvordan man vil måle effekten og hvordan og hvornår man vil indsamle<br />
data. Man bør generelt vælge nogle simple dataindsamlingsmetoder,<br />
som man nemt kan overskue, og som man er sikker på, at man har ressourcer<br />
til at gennemføre.<br />
Projekter igangsættes desværre ofte uden, at man har foretaget en måling af<br />
tingenes tilstand før projektets start. Det gør det naturligvis vanskeligt at måle<br />
effekten af en given indsats. Så vidt muligt bør der altid indgå både en før- og<br />
en eftermåling. I længerevarende projekter bør man også foretage enkelte må-<br />
linger undervejs i projektet for at kunne vurdere, om der er behov for at justere<br />
indsatsen for at få den ønskede effekt.<br />
Hvis man ikke har lavet en førmåling, vil man ved projektets afslutning være<br />
tvunget til at rekonstruere tingenes tilstand ved projektets start. Man vil måske<br />
ubevidst være tilbøjelig til at gøre tingene dårligere, end de egentlig var (og<br />
dermed effekten bedre end den reelt har været), og vurderingen kan også<br />
blive farvet af manglende hukommelse, efterrationaliseringer osv.<br />
2.7 kVAlItetssIkrIng AF mål og succeskrIterIer<br />
En metode til at sikre sig, at mål og succeskriterier er tilstrækkeligt klare, er at<br />
benytte den såkaldte SMART-sikring. SMART betyder:<br />
• Specifikke. Er de forventede mål konkrete og utvetydigt formulerede?<br />
Er det klart, hvad der skal ske? Hvem skal gennemføre<br />
målet?<br />
• Målbare. Kan målet måles? Hvordan ved man, at den ønskede<br />
ændring er indtrådt? Er målemetoden klar? Og kan målingen<br />
gennemføres?<br />
• Accepterede. Er de vigtigste aktører i projektet enige om, at det<br />
er et godt mål? Er der interessegrupper, der vil modarbejde opfyldelsen<br />
af målet?<br />
• Realistiske. Er de nødvendige ressourcer til rådighed? Er det muligt<br />
at nå målet inden for tidsrammen? Er der en logisk sammenhæng<br />
mellem mål og midler? Og mellem budget og projektplan?<br />
• Tidsbaserede. Hvornår skal målet være nået? Er der angivet en<br />
tidsfrist? Er den opnåelig?<br />
2.8 projektkAtAlog<br />
Projektbeskrivelserne samles i et projektkatalog, som godkendes af styregruppen.<br />
Projektkataloget udgør sammen med visionen og de overordnede<br />
beskrivelser af indsatsområderne råmaterialet til <strong>helhedsplan</strong>en.