AlmenVejledning A4: Den boligsociale helhedsplan - AlmenNet

indholdsfortegnelse > forord > introduktion > fase 1 > fase 2 > fase 3 > fase 4 > litteratur og links > værktøjer og eksempler
ressourcer – også selv om de ikke umiddelbart ser ud til at kunne bruges til
formål, man måske allerede har i baghovedet.
I ressourcekortlægningen er det praktisk at gruppere ressourcerne, som vist
her nedenfor. Lav en ultra kort præsentation af hver aktør/ressource.
Lokale ressourcer:
• Beboernes egne ressourcer: Lokale ildsjæle, aktive afdelingsbestyrelser,
formelle og uformelle netværk i lokalområdet
• Frivillige foreninger i området: For eksempel lokale sportsklubber, musikforeninger,
kirkelige foreninger, ældreklubber, multikulturelle foreninger og
beboerforeninger
• Institutioner i lokalområdet: Bredt forstået - for eksempel småbørnsinstitutioner,
fritids- og ungdomsklubber, skoler, SFO’ere, kirken, lokalbiblioteket,
nærpolitiet, lokale virksomheder, kulturelle institutioner i nærmiljøet og
væresteder af forskellig art
• Fysiske ressourcer: For eksempel beboerhuse, klublokaler, idrætsanlæg,
øvefaciliteter, værksteder, grønne anlæg, uudnyttede pladser og tomme
bygninger i lokalområdet
Eksterne ressourcer:
• Kommunale forvaltninger og enheder: For eksempel jobcentre, SSP og
hjemmeplejen
• Organisationer og foreninger uden for området
• Eksterne økonomiske ressourcer: Udover Landsbyggefonden for eksempel
kommunale tilskudsordninger, statslige puljer, Lokale- og Anlægsfonden og
private fonde
Hvis der i forvejen er et boligsocialt arbejde, bør ressourcekortlægningen også
omfatte eksisterende boligsociale projekter. Også særlige kommunale projekter
og tværfaglige professionelle netværk i området medtages, så nye tiltag
kan koordineres med den eksisterende indsats.
Som supplement til ressourcekortlægningen kan man eventuelt gennemføre
en traditionel interessentanalyse (se AlmenVærktøj A4-4). Interessentanalyser
kan eventuelt også indgå senere i processen, når man skal i gang med at konkretisere
indsatsen og udvikle projekter.
1.4 stAtus
Projektarbejdsgruppen sammenfatter analysearbejdet i en kortfattet statusrapport,
der tegner et overordnet billede af boligområdet og præsenterer de
væsentligste udfordringer og potentialer. Indsamlet statistisk materiale o.lign.
kan eventuelt indgå som bilag.
Statusrapporten forelægges for styregruppen og fungerer som et fælles arbejdsgrundlag
for det videre arbejde.
Den grundige analyse af boligområdet skal blandt andet sikre, at initiativerne i
helhedsplanen kommer til at bygge på reel viden om problemernes omfang og
karakter – og ikke på formodninger og fordomme.
Igennem analysearbejdet har man også fået indsamlet den nødvendige dokumentation
af boligområdets situation til brug for ansøgningen til Landsbyggefonden.
En række af oplysningerne skal indgå i det særlige ansøgningsskema,
som skal udfyldes for hver afdeling. Statusrapporten udgør samtidig råmaterialet
til den baggrundsbeskrivelse, som bør indgå i selve helhedsplanen.